Forstå hvorfor minksagen ikke er så slem som du tror

Jeg har set at rigtig mange personer herinde, samt i min egen personlige omgangskreds, der ikke har forstået, hvad der er op og ned i minksagen. Dels forstår folk ikke hvad der rent faktisk skete i forbindelse med sagen, og dels forstår de ikke hvad der var ulovligt og hvem der bærer ansvaret — for slet ikke at tale om forståelsen af henholdsvis det politiske og det retlige ansvar.

Det har ført til utallige beskyldninger om korruption, og at toppen af systemet er “hævet over loven”. Disse beskyldninger har reelt set ikke hold i virkeligheden, og de er i sidste ende dybt skadelige for vores demokratiske institutioner.

Min intention med det her oplæg er derfor at kortlægge hvad der skete, hvad der var ulovligt, samt hvem der har ansvaret. Derudover vil jeg forsøge at svare på nogle af de spørgsmål, som folks forvirring omkring sagen har ført til. Mit håb er at mit indlæg kan hjælpe til at styrke tilliden til vores institutioner, dulme politikerleden og måske på lang sigt give folk en lidt mere ydmyg indstilling, før de lader sig “forarge” over den seneste “skandale”.

Min kilde til oplægget er helt overvejende [Granskningskommissionens beretning](https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/GRA/bilag/46/index.htm) (minkkommissionen), som jeg har brugt en stor del af sommeren på at læse. For dem der tænker at den er urimeligt tung at komme igennem og kræver lidt for meget juridisk baggrundsviden, så vil jeg varmt anbefale P1’s podcast [Mink i maskinen](https://www.dr.dk/lyd/p1/minkkommissionen), som jeg synes gør et rigtig godt stykke arbejde med at forklare sagen.

#Baggrund
Coronasmitten var steget markant blandt mink, og regeringen besluttede allerede tilbage d. 1. oktober 2020 at alle mink i “zone 1 og 2” skulle slås ned. Zone-begrebet, som man opfandt til lejligheden, beskrev de zoner som de forskellige minkbesætninger befandt sig i:

– Zone 1: Smittede besætninger
– Zone 2: Raske besætninger inden for en radius af 7,8 km til Zone 1
– Zone 3: Øvrige raske besætninger

Regeringen havde allerede hjemmel i eksisterende lovgivning til at slå mink ned i Zone 1 og 2, hvilket tilsammen udgjorde over 70% af den samlede danske minkbestand. Aflivningen af disse mink gik dog meget langsomt, samtidig med at smitten spredte sig voldsomt.

#Tidslinje for det centrale forløb
**D. 3. november 2020** modtager regeringen en ny [risikovurdering](https://files.ssi.dk/Risikovurdering-human-sundhed-ved-fortsat-minkavl-03112020) fra Statens Serum Institut (SSI), hvor der står at *“en fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner”*. Om aftenen, på et hasteindkaldt møde i regeringens Koordinationsudvalg (KU), beslutter man at slå alle mink ned i Danmark, og at dette skal meldes ud på et pressemøde dagen efter. Denne beslutning er der på daværende tidspunkt ikke lovhjemmel til at eksekvere.

**D. 4.** bliver beslutningen meldt ud til befolkningen på pressemødet, hvilket [minkkommissionen](https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/GRA/bilag/46/2602665/index.htm) har karakteriseret som *“groft vildledende”*, samt at være en *“klart ulovlig instruks”* over for embedsværket.

**D. 5.** starter arbejdet på et lovforslag, som skal sikre lovhjemmel til beslutningen, da det går op for de relevante embedsmænd at de ikke kan finde hjemmel i eksisterende lovgivning.

**D. 6.** sender Fødevarestyrelsen, som lå under Miljø- og Fødevareministeriet (Fødevareministeriet), et [brev](https://www.berlingske.dk/politik/her-er-brevet-med-den-ulovlige-ordre) til minkavlerne, hvori de skriver at alle mink skal aflives. Dette brev må efter kommissionens vurdering forstås som et *“påbud eller en tilkendegivelse af lignende retlig karakter til minkavlerne om, at alle mink skulle aflives”*.

Samtidig ringer politiet (på vegne af Fødevarestyrelsen) rundt til minkavlerne, hvor de gør brug af et såkaldt [Action Card](https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/GRA/bilag/9/2458611.pdf), som — i tilfælde af at minkavleren svarede nej til at samarbejde omkring optælling af mink — havde en formulering som *“forstærkede indtrykket hos minkavlerne af, at alternativet \[til at samarbejde frivilligt\] var indgreb fra myndighedsside”* (kommissionens vurdering).

**D. 7.** bliver beslutningen om aflivning af alle mink gentaget af Mogens Jensen (Fødevareministeren) på et nyt pressemøde.

**D. 8.** kommer det frem i medierne at regeringen ikke har lovhjemmel, og Fødevareministeriet kommer i den forbindelse med en [skriftlig udtalelse](https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-kraever-alle-mink-aflivet-men-har-endnu-ikke-lovgivningen-til-det) til pressen, hvori de *“lod et svar til pressen passere med en urigtig oplysning om, at regeringen havde vurderet ikke at kunne afvente ny lovgivning.“*

**D. 10.** sender Fødevarestyrelsen et nyt korrigeret [brev](https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Dyresundhed/Mink%20og%20coronavirus/Udsendt%20brev%20til%20minkavlere%20II%20101120.pdf), hvori de præciserer over for minkavlerne at der blot er tale om en opfordring til at slå mink ned i zone 3 (der hvor der ikke var hjemmel). Der bliver i samme omgang ringet op til de minkavlere, der havde sagt nej til at samarbejde i forbindelse med politiet opringning, og disse bliver orienteret om at der blot er tale om en opfordring.

**D. 21 december** vedtager Folketinget “[L77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink](https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l77/index.htm)”, som endeligt sikrer lovhjemmel til regeringens beslutning.

#Hvad var det ulovlige/kritisable?
Grundlæggende er problemet at der i perioden d. 4-10. november er blevet kommunikeret til minkavlerne på en sådan måde, at de kunne opfatte det som en ordre om at slå deres mink ihjel — en ordre der vel at mærke ikke var lovhjemmel til at give. Mere formelt, så skete der et brud på det der forvaltningsretligt kaldes [Legalitetsprincippet](https://da.wikipedia.org/wiki/Legalitetsprincippet), som siger at forvaltningen ikke kan handle uden den fornødne bemyndigelse eller lovhjemmel, og [Sandhedspligten](https://modst.dk/media/16963/kodex_vii.pdf), som er et forbud mod vildledning. I forbindelse med disse brud, står en række topembedsmænd til disciplinærsager ifølge kommissionens vurdering.

Derudover er der potentielt sket et brud på [Ministeransvarlighedsloven](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1964/117), hvilket kommissionen ikke direkte tager stilling til. Hvis Ministeransvarlighedsloven skal være brudt, så kræver det at ministeren brød loven enten forsætligt (dvs. bevidst) eller ved grov uagtsomhed.

#Hvor alvorlig er sagen?
Der er grundlæggende 3 årsager til at sagen er langt mindre alvorlig end man ellers skulle tro, ud fra hvad man høre i medierne:

1. Der var ingen intentioner eller motiv til at begå noget ulovligt
2. Konsekvenserne ved lovbruddet var minimale
3. Regeringen traf beslutningen i en unik situation under hårdt tidspres

##Intentioner og motiv
Ingen af ministrene var klar over at der ikke var hjemmel til den beslutning der blev truffet på KU-mødet, og hjemmel blev slet ikke bragt op på mødet. Dette har alle vidner bekræftet.
Da de ansvarlige embedsmænd bliver klar over den manglende hjemmel, så sættes arbejdet omgående i gang med at udarbejde et lovforslag, som skal sørge for den nødvendige hjemmel. Både Fødevareministeriet og politiet er fuldt bevidste om den manglende hjemmel, på det tidspunkt at Fødevarestyrelsen sender brevet til minkavlerne og politiet foretager deres opringninger. Deres intention med både brevet og opringningerne var dog alene at gøre minkavlerne opmærksomme på den tempobonus, som de kunne få ved selv at aflive mink hurtigt. Hverken politiet eller Fødevarestyrelsen havde nogen intentioner om at give minkavlerne et “retligt påbud” om at slå minkene ihjel. Læser man brevet fra Fødevarestyrelsen, så er det også langt fra entydigt at truslen om myndighedsindgreb også gælder for zone 3. Det kun set I lyset af at der tidligere blev meldt ud på pressemødet at alle mink skulle slås ihjel, at brevet let kan misforstås og derfor ender med at være problematisk.

Der er altså tale om en fejl fra embedsværkets side. Det går simpelthen ikke op for dem at der er problemer med det der bliver kommunikeret ud til minkavlerne.

Måden hvorpå det går op for offentligheden at der mangler hjemmel, er da Fødevareministeriet informerer folketinget om at de har et lovforslag de gerne vil have hastebehandlet. Der er altså regeringen selv der “breaker” at der er et problem, og som de derfor prøver at få rettet — yderst mærkeligt hvis de bevidst skulle forsøge at begå noget ulovligt.

Hvad skulle regeringens motiv overhovedet være for bevidst at bryde loven? De havde jo ingen problemer med at finde politisk flertal for at sikre hjemmelen. Det eneste de skulle have gjort for at denne her sag var kørt efter bogen, var at have taget de nødvendige forbehold for hjemmel i det der blev kommunikeret ud — hvilket de i øvrigt gjorde omkring mange af de andre tiltag der blev besluttet i løbet af corona-pandemien, hvor der ligeledes var manglende hjemmel til at starte med.

##Konsekvenserne af lovbruddet
Der var alene tale om dårlig kommunikation til minkavlerne. Myndighederne har hverken slået nogle mink ihjel eller tvunget sig selv ulovligt ind på minkavlernes farme, og den dårlige kommunikation blev rettet op på indenfor en uge.
I perioden 4. november til 10 november blev der aflivet [186.112 mink](https://imgur.com/a/EQrSkVg) (ca 1% af den samlede danske bestand) i zone 3 af minkavlerne selv — 48.077 (0,3%) hvis vi alene kigger i perioden fra d. 4. til d. 8. november.
Da pelsningssæsonen netop var startet, så skulle mange minkavlere til at pelse (og dermed aflive) størstedelen af deres mink alligevel. Lægger vi det sammen med at mange af dem formentlig ville have fulgt regeringens opfordring — selv hvis de vidste at den ikke havde karakter af et retligt bindende krav — så må konsekvensen af den dårlige kommunikation siges at have været meget begrænset.

Læg dertil at regeringen næsten med garanti ville få opbakning i folketinget til at få gennemført aflivningerne (hvilket de fik), som betød at minkene alligevel ville blive aflivet inden for relativt kort tid, og så kan man ikke andet end at konkludere at “lovbruddet” reelt ikke havde nogle konsekvenser overhovedet.

##Den unikke situation
Når vi vurderer alvorligheden af situationen, så bør vi helt klart have den helt unikke situation in mente, som vores land befandt sig i på det tidspunkt; ikke mindst det enorme arbejdspres som regeringen — og embedsværket i særdeleshed — var underlagt. Regeringen fik forelagt en historisk dyster risikovurdering fra SSI, som ikke blot beskrev potentielt store konsekvenser for folkesundheden, men hvis centrale budskab allerede var blevet lækket til minkavlerne d. 2. november. Da en sådan risikovurdering gav regeringen indberetningspligt overfor WHO og ECDC — plus at det kunne få store konsekvenser for dansk eksport — så var det derfor helt afgørende at regeringen fik handlet meget hurtigt inden minkavlerne gik videre til pressen.

Alt blev derfor forberedt og besluttet i hvad kommissionen kalder en *“forceret proces”* — hvor bl.a. centrale bilag først dukkede op 6 minutter før KU-mødets start. Men hvis ikke en “forceret proces” kan retfærdiggøres i sådan en situation, hvornår kan den så? Der må alt andet lige tages med i overvejelserne, at det er klart at risikoen for fejl bliver større når ting skal gå hurtigt — og regeringen havde absolut god grund til hastværket.

Ikke dermed sagt at der ikke blev begået fejl, men jeg har virkelig svært ved at forstå at folk kan blive så ophidset over en hændelig fejl, der ikke have nogle mærkbare konsekvenser, som blev foretaget i en hel unikt tidspresset situation, og hvor regeringen ikke havde hverken intentioner eller motiv til bevidst at bryde loven.

#Hvem bærer ansvaret?
Ansvaret for fejlene ligger helt entydigt i embedsværket, hvoraf Fødevareministeriet bærer det klart største ansvar. Ministrene vidste ganske simpelt ikke at det de gjorde var ulovligt, og de blev ikke advaret om det.

Kommissionen vælger at placere ansvaret usædvanlig bredt på topembedsmænd i flere ministerier, hvilket har fået skarp kritik af bl.a. [Carsten Henrichsen](https://www.altinget.dk/embedsvaerk/artikel/professor-emeritus-minkkommissionen-var-et-teater-der-skulle-holde-liv-i-affaeren-frem-til-et-valg) (prof em. i forvaltningsret). Normalvis ville det være ressortministeriet, i det her tilfælde Fødevareministeriet, der bærer det fulde ansvar. I Danmark har vi ministerstyre hvilket betyder at: *“Den udøvende magt er således fordelt på en række principielt ligestillede og af hinanden uafhængige ministerier med hver deres minister i spidsen, som har det politiske og retlige ansvar for hele ministerområdet (ressortområde).“* Det var Fødevareministeriet der havde mink som ressortområde, og derfor dem der formelt traf beslutningen og udøvede den ulovlige ordre, og så var det i øvrigt dem der havde viden om lovgivningen på området. I den forbindelse peger pilen især på departementschefen i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard, som den med det største forklaringsproblem.

Dette fritager dog ikke de andre ministerier for ansvar, men de vil højst have et medansvar. Det er det kommissionen mener at embedsmænd i Statsministeriet og Justitsministeriet har. Givet at det hele gik så hurtigt, at Justitsministeriet koordinerede sagen til KU-mødet, at Statsministeriet koordinerede pressemødet, at der blev besluttet noget som Fødevareministeriet ikke på forhånd havde indstillet eller forberedt, og at beslutningen var så indgribende, så mener kommissionen at Justits- og Statsministeriet har et medansvar. Groft sagt så burde de have prikket Fødevareministeriet på skulderen og hørt om der nu også var helt styr på hjemmelen.

Denne forsømmelse er reelt set det eneste som kommissionen kritiserer Barbara Bertelsen for. Kommissionen mener at dette er tilstrækkeligt til at indstille hende til en disciplinærsag, bevares, men hvorfor det er hende som er i offentligheden og mediernes søgelys i denne her sag er mig en gåde. Hun er på ingen måde den der står med det største forklaringsproblem, og der kommer næsten med garanti maks en advarsel ud af hendes disciplinærsag — hvis jeg skulle gætte, så ville jeg dog forvente at hun bliver helt frifundet.

#Mette Frederiksens ansvar
Nu er de fleste nok ret ligeglade med ansvaret for embedsmænd. Det folk går op i er om politikerne har gjort noget ulovligt, og mere specifikt om Mette Frederiksen har. Mogens Jensen er uden tvivl den minister som kommissionen kritiserer hårdest, men da han allerede blev væltet som et resultat af sagen, så er der næppe nogen der er interesseret i at høre om hans ansvar.

Mette Frederiksen har som regeringsleder et politisk ansvar for det der skete, men efter al sandsynlighed ikke et retligt ansvar. Udtalelser på pressemøder er ikke [retligt bindende](https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/bilag/157/2289009/index.htm) og kan derfor ikke bryde legalitetsprincippet. Derudover, så var hun ikke i nærheden af hverken brevet til minkavlerne eller politiets action card, som var de klart mest problematiske aspekter af sagen.

Kommissionen mener at Mette Frederiksen i forbindelse med pressemødet udstak en “klart ulovlig ordre” til embedsværket, og at det hun fortalte befolkningen var “groft vildledende”, men hun vil dog jvf. Ministeransvarlighedsloven kun være retligt ansvarlig for dette, hvis hun gjorde det forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Kommissionen fastslår helt entydigt at hun ikke gjorde det forsætligt — Mette Frederiksen bliver ligesom offentligheden først klar over at der ikke er hjemmel d. 8. — men de tager ikke stilling til grov uagtsomhed.

Kunne det tænkes at Mette Frederiksen har handlet groft uagtsomt? Næppe. Der stilles sædvanligvis meget lave krav til hvad man kan forvente af en ministers [juridiske kendskab](https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/bilag/157/2289009/index.htm), specielt når hun på ingen måde bliver advaret af sine embedsmænd.

Netop når kommissionen kritiserer hendes topembedsmænd og siger at de ikke har opfyldt deres ansvar I forhold til at informere ministeren, så vil det være meget svært at påstå at ministeren har handlet groft uagtsomt. Hun har ganske simpelt ikke fået den rådgivning hun kunne forvente at få, og man kan ikke forvente at hun selv kunne vurdere sagen juridisk.

Det er i den forbindelse værd at nævne at topembedsmænd i Justitsministeriet også troede der var hjemmel i eksisterende lovgivning indtil meget sent i forløbet. Det gjorde de på baggrund af at man allerede med eksisterende lovgivning havde hjemmel til at slå over 70% af minkbestandene i Danmark ned, og forventningen var at den nye risikovurdering ville muliggøre yderligere nedslagning inden for samme lov. Det vil derfor være temmelig meget at forlange af Mette Frederiksen, hvis hun skulle opdage at der var problemer med hjemmel, når selv Justitsministeriet ikke kunne.

Jeg har oprigtigt svært ved at se at Mette Frederiksen har gjort noget juridisk forkert i denne her sag. Al den fokus der har været på hende lugter langt væk af en opportunistisk opposition, der aner muligheden for at score politisk på at befolkningen ikke fatter hvad der er op og ned i sagen.

#Konklusion
Minksagen er en storm i et glas vand, og jeg er ufatteligt træt af at der bliver talt så meget om den frem for egentlig politik. Jeg hader virkelig den ekstreme mistillid som åbenbart skal være udgangspunktet hver gang en sådan sag kommer i medierne. Folk er klar til at tolke onde intentioner, korruption, magtbegærlighed og vilde konspirationer ind i alt hvad der foregår, frem for rent faktisk at sætte sig ind i tingene. Og medierne og opposition er desværre kyniske nok til at slå plat på det.

Det virkelige problem med politikerleden og den manglende tillid til vores institutioner er at folk ikke går til de her sager med en tilpas ydmyghed omkring hvad de selv forstår af situationen og med en forståelse for at vores politikere i bund og grund er gode, men fejlbarlige, mennesker. Dette er ikke en naiv, men realistisk tilgang til politik. En ekstremt mistroiske tilgang til regeringen er netop årsagen til at folk helt fundamentalt misforstår hvad den handler om.

 

Mit oplæg giver helt sikkert anledning til en hel del spørgsmål, så jeg har derfor forsøgt at svare mere direkte på hvad jeg forventer er de mest hyppige indsigelser til hvad jeg har skrevet. Derudover deltager jeg naturligvis også i diskussionen i kommentarerne.

——

###Hvorfor kan Mette Frederiksen undskylde sig med at hun ikke vidste det var ulovligt? Hvis jeg bryder loven så har jeg ikke det privilegium.
Det korte svar er at hun ikke brød loven, da loven eksplicit siger at hun skal gøre det forsætligt (eller groft uagtsomt) før det er ulovligt. Grunden til at loven er skruet sådan sammen er fordi det er embedsværkets arbejde at sørge for at ministeren bliver informeret omkring hvad der er lovligt og hvad der ikke er. Det ville ikke være rimeligt at ministeren bliver straffet fordi embedsværket ikke gør deres job ordentligt.

###Hvis Mette Frederiksen er så uskyldig som du påstår, hvorfor så ikke få lavet den advokatundersøgelse, så hendes uskyld kan blive bevist?
Primært fordi det er politisk skadeligt for regeringen, så længe denne her sag kører og er fremme i medierne. Det vil derudover også sætte en præcedens, som gør at vi altid skal have en advokatundersøgelse i den her slags sager fremover — uanset hvor åbenlyst det måtte være at der ikke er noget at komme efter. Og sidst men ikke mindst, så ville det selvfølgelig være komplet spild af skatteborgernes penge.

**EDIT:** *Det er som om at folk ikke forstår hvad en advokatundersøgelse reelt går ud på, så lad mig lige tilføje her: En advokatundersøgelse går alene ud på at man får nogle advokater til læse minkkommissionens beretning og på baggrund af den, så kommer de med en vurdering af om de mener der er grundlag for en rigsretssag. Reelt set så gør de intet andet end det jeg har gjort her — eller hvad eksperterne der har udtalt sig har gjort. Advokatundersøgelsen vil aldrig kunne “frifinde” Mette Frederiksen mere end hvad jeg har gjort her, og der vil altid være en teoretisk mulighed for at rigsretten vil komme frem til noget andet.*

*Til jer der gerne vil have advokatundersøgelsen: Hvorfor stoppe der? Hvorfor ikke tage den hele vejen til rigsretssagen? Der er reelt det eneste sted vi kan få Mette Frederiksen definitivt “frifundet” eller “dømt”.*

###Hvorfor er Mette Frederiksen ude og sige at hun ikke fortryder den ulovlige ordre og at hun ville gøre det igen? Er det ikke et tegn på en grotesk magtarrogance og at hun føler sig hævet over loven?
Der henvises til nyhedshistorier som [de](https://www.bt.dk/samfund/mette-frederiksen-fortryder-ikke-ulovlig-ordre-uhoert-magtarrogant) [her](https://www.tv2nord.dk/tv-2/mette-frederiksen-jeg-havde-gjort-det-samme-hvis-jeg-vidste-det-var-ulovligt), hvor Mette Frederiksen siger at hun ikke fortryder sin beslutning og ikke mener at hun har gjort noget galt. At hun siger dette, viser ikke at hun føler sig hævet over loven, det viser blot at hun står ved den politiske beslutning og ville træffe den samme politiske beslutning igen, hvis hun kunne skrue tiden tilbage.

Det retlige ansvar er det eneste en minister kan blive dømt for ved en eventuel rigsretssag. Det politiske ansvar dækker over alt andet, og i forhold til det, så kan Folketinget — og i sidste ende vælgerne — vælge at vælte hende, hvis de ikke føler hun gør det godt nok.

Mette Frederiksen har hele tiden stået ved det politiske ansvar, som hun har i forbindelse med sagen, men hun har konsekvent nægtet at have et retligt ansvar. Det har hun fuldstændig ret i. Det var ikke hende der begik fejl i forbindelse med sagen, men derimod embedsværket. Så nej, hun føler sig ikke hævet over loven. Mette Frederiksen har gang på gang understreget at der blev begået fejl og at der selvfølgelig skal være styr på hjemmel. Hun mener blot at det ikke var hende det begik fejlene. Hun forstår at hun handlede inde for loven, hvilket hendes kritikere ikke gør.

###Hvorfor læste deltagerne til KU-mødet ikke de bilag til mødet, hvori det fremgik at der ikke ville være hjemmel til beslutningen?
For det første fordi der ikke var tid til det, da bilagene først fremkom 6 minutter inden mødets start. Det en uskreven regel at vigtig information som ministrene skal forhold sig til, skal fremgå af coveret til mødet — det gjorde informationen omkring hjemmel ikke. Bilag eller ej, så er det også stadig ressortministeriets ansvar at råbe op til selve mødet, hvis der er et hjemmelsproblem, men det gjorde de ikke.

For det andet, så er det ikke sandt at der i bilagene stod at der ikke var hjemmel til den beslutning, som regeringen endte med at træffe. De beslutningsforslag som var indstillet af Fødevareministeriet indebar et helt eller delvist forbud mod at avle mink, hvilket er juridisk anderledes end det der blev besluttet på mødet, som var en nedslagning af alle mink ([se afsnit 3](https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/bilag/157/2289009/index.htm)). Det kunne godt være tilfældet at nedslagning var lovlig, samtidig med at et forbud ikke var.

For det tredje så er der principielt ikke noget galt i at regeringen tager en beslutningen der ikke er hjemmel til. Så længe der kommer styr på hjemmel eller bliver taget de nødvendige forbehold inden det bliver meldt ud og eksekveret.

###Det var åbenlyst at der manglede hjemmel. Der var tale om ekspropriation, hvilket grundloven eksplicit siger skal hjemles ved lov. Vil du virkelig have os til at tro at embedsmændene ikke kunne se det?
Der var ikke tale om ekspropriation. Ekspropriation ville komme på tale hvis der skete et decideret forbud mod minkavl, men det var ikke det der blev besluttet på KU-mødet (se forklaring her [afsnit 3](https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/bilag/157/2289009/index.htm)). Hvis der ved nedslagning alene var tale om ekspropriation, så ville det have givet problemer for regeringen allerede ved aflivningerne i zone 1 og 2. Som nævnt tidligere, så troede ledende embedsmænd i Justitsministeriet at der var hjemmel, netop fordi eksisterende lovgivning allerede havde hjemlet aflivning i zone 1 og 2.

Man kan også spørge sig selv, hvis det var så åbenlyst at der ikke var hjemmel til beslutningen, hvorfor skulle der så gå 3-4 dage før nogen opdager det? Og hvorfor opdager de det først efter at regeringen selv breaker det?

Det sagt, så var der naturligvis embedsmænd i Fødevareministeriet der helt fra starten vidste at der ikke var hjemmel til det i deres lovgivning. Men de var usikre på om der kunne være hjemmel i anden lovgivning, som de ikke kendte til (f.eks. epidemiloven), og de blev derfor først endeligt klar over at der manglede hjemmel efter at det var for sent. De burde dog have kommunikeret deres usikkerhed op i systemet, så der kunne være taget de nødvendige forbehold inden beslutningen blev meldt ud, men det skete ikke.

###Hvorfor blev Mogens Jensen ofret?
Mogens Jensen blev ikke ofret. Det er ham af ministrene der har det suverænt største politiske ansvar og retlige ansvar, givet af mink var hans ressortområde. Han er også den minister som kommissionen har den klart hårdeste kritik af. De vælger blandt andet at forkaste hans egen forklaring i forhold til hvornår han blev klar over den manglende hjemmel (kommissionen mener d. 5., hvor Mogens Jensen selv siger d. 7.), og de mener at han i den forbindelse talte usandt til folketinget, hvilket er et klart brud på ministeransvarsloven.

###Hvordan kan vi stole på kommissionens resultat når alle SMS’er er blevet slettet?
Det er kun SMS’er i Statsministeriet der er blevet slettet, hvilket betyder at vi stadig har SMS’er fra alle de andre ministerier — inklusiv dem som Statsministeriet har sendt til dem —samt al anden relevant dokumentation. Statsministeriets SMS’er blev slettet fordi dette var sat op til at ske automatisk efter 30 dage, og dette bliver sat op måneder inden denne her sag overhovedet ruller — hvilket i øvrigt ikke er ulovligt. Da kommissionen spørger efter SMS’erne, så er de for længst blevet slettet.

Mere grundlæggende dog, så har kommissionen haft adgang til en så enorm mængde data, at det er helt absurd at tro at der kunne gemme sig noget i de interne SMS’er i statsministeriet, som markant kunne ændre deres konklusion.

###Hvorfor kan en minister straffes med blot en næse for at bryde loven? Hvorfor er der ikke altid en rigsretssag?

Det er grundlovsbestemt at det er folketingets opgave at vurdere om en minister skal stilles for en rigsret. I praksis har folketinget 3 [sanktionsmuligheder](https://www.ft.dk/da/folkestyret/regeringen/ministeransvar) over for en minister der vurderes at have brudt ministeransvarsloven: De kan enten stille hende for en rigsret, de kan vælte hende eller de kan udtrykke skriftlig kritik (også kaldet en næse).
Fordi folketinget tager beslutningen, så kan den sanktion ministeren får ofte virke politisk. Havde der været et politisk flertal mod Mette Frederiksen, så er det betydeligt mere sandsynligt at hun ville få en rigsretssag på nakken. Er det et problem? Potentielt. Men efter min mening har systemet fungeret fint indtil nu.

Jeg tror ikke at oppositionen reelt ville sætte Mette Frederiksen for en rigsretssag, hvis de fik magten. De ved godt at der ikke er noget at komme efter, og de ved godt at det vil være at misbruge systemet hvis de gjorde det. Så længe de er i mindretal, så kan de gratis lave politisk teater ud af denne her sag, og score point på at det får regeringen til at se dårlig ud. Den dag vi ser folketinget misbruge magten i forhold til sanktionering af ministrenes ansvar, så kan vi begynde at snakke om at ændre systemet.

###Hvorfor har regeringen intet gjort i forhold til de embedsmænd der ifølge kommissionen står til disciplinærsager? Hvorfor er de ikke hjemsendt?
Indtil videre er sagen sendt til rådgivning i [Medarbejder- og Kompetencestyrelsen](https://www.medst.dk/nyheder/ansaettelsesretlig-opfoelgning-paa-minkkommissionens-beretning/), som i øjeblikket vurderer sagen. Det korte svar på hvorfor embedsmændene ikke er hjemsendt, mens vi venter på at styrelsen kommer med sin vurdering, er at regeringen stadig har fuld tillid til dem. Og det er alene op til regeringen, at bestemme hvad skæbnen for embedsmændene skal være.
Er det ikke urimeligt at regeringen bestemmer hvad der skal ske med “sig selv” og sine egne embedsmænd? På ingen måde. Embedsmændene står til disciplinærsager, ikke straffesager. Hvis du bliver kritiseret for ikke at gøre dit arbejde godt nok, så er det mest naturlige at det er din chef der bestemmer hvilke konsekvenser det skal få for din ansættelse. Hvis din chef (i det her tilfælde ministeren) stadig har fuld tillid til dig, og derfor vælger ikke at give nogle ansættelsesretlige konsekvenser, så er det helt fint.

###Hvad med denne her juraprofessor som siger at Mette Frederiksen formentlig handlede groft uagtsomt?
Der er tale om professor i strafferet Lasse Lund Madsen, som har udtalt til flere [medier](https://www.bt.dk/samfund/ekspert-undsiger-mette-frederiksens-forsvar-det-er-strafbart) at han mener at der potentielt kan være tale om grov uagtsomhed. Hans argument bygger på sagens alvorlighed og den forcerede process (at det gik hurtigt og at der ikke blev afsat tid til at læse bilag), som man må formode at han mener opvejer almindelig forvaltningsretlige normer. Dette er dog en holdning han er helt alene med blandt eksperter på området. Samtlige [andre eksperter](https://www.information.dk/indland/2022/07/juraprofessorer-svaert-forestille-mette-frederiksen-doemt-grov-uagtsomhed) der har udtalt sig til medierne omkring det har sagt at der ikke er tale om grov uagtsomhed. Heriblandt Sten Bønsing, Carsten Henrichsen, Jens Elo Rytter, Jørn Vestergaard, Jørgen Albæk Jensen og Bo Østergaard. Det vil ganske simpelt være et markant brud på forvaltningsretlig praksis, hvis det kan tælle som groft uagtsomt hvis ministeren vælger at stole på at embedsmændene vil gøre hende opmærksom på eventuelle hjemmelsproblemer.

Jeg må indrømme at jeg faktisk undrer mig rigtig meget over hvordan Lasse Lund Madsen kan komme frem til den modsatte konklusion. Det undrer mig så meget at jeg har skrevet en mail til ham, hvor jeg beder ham uddybe sin begrundelse, samt forholde sig til hvad de øvrige eksperter har udtalt. Hvis han vender tilbage med svar, så skal jeg nok opdatere.

###At slå alle mink ihjel var en helt vanvittig overreaktion på truslen. Hvordan kan du forsvare det?
Jeg har kun forsvaret regeringens retlige ageren i denne her sag, ikke den politiske beslutning i sig selv. Al magt til dig, hvis du mener at Mette Frederiksens håndtering af corona — og mink specifikt — har været skandaløst ringe. Den mening har jeg ingen problemer med. Men hvis du alene på den baggrund tror det kan legitimere en rigsret mod Mette Frederiksen, så er du en større trussel mod vores demokratiske institutioner end hun er.

###Hvorfor i alverden har du skrevet det her? Og hvor meget betaler DSU dig for at skrive det?
Jeg har ingen interesse i at forsvare Socialdemokratiet eller regeringen som sådan. Grunden til at jeg har skrevet det her er først og fremmest fordi jeg mener at sagen (ikke sagen i sig selv, men måden det hele er blevet blæst op på i medierne) er dybt skadelig for vores demokratiske institutioner. Befolkningen mister tilliden til vores demokrati pga. sager som denne her. Men løsningen er ikke at lynche regeringen og embedsværket helt ude af proportioner med hvad der rent faktisk er sket. Løsningen er at sætte sagen i perspektiv, forstå hvad det reelt handler om, og lad være med at rive sig med i mediernes sensationalistiske historier.

**EDIT:** *Der er overraskende mange der, selv efter det jeg skrev her, har konkluderet at jeg må have en eller anden form for politisk bias. Det synes jeg helt ærligt talt at I bør skamme jer over. Mit indlæg bør alene vurderes på mine argumenter.*

*Men givet at det åbenbart er det helt overvældende respons jeg har fået, så lad mig lægge kortene på bordet:* ***Jeg har aldrig stemt på Socialdemokratiet eller på venstrefløjen generelt (RV er undtagelsen) og kommer nok aldrig nogensinde til at gøre det!*** *Jeg har absolut ingen politisk bias i forhold til det her, tværtimod, og jeg har ingen personlige relationer til nogle af de involverede personer.*

*Grunden til at jeg oprindeligt valgte ikke at være fuldt “åben” omkring min “bias” eller mangel på samme, er fordi jeg ikke på nogen måde vil skabe præcedens for at man trygt kunne ignorere alt hvad der bliver skrevet, blot fordi afsenderen stemte Socialdemokratisk.*

*I bør skamme jer! Alle jer der hopper til anklager om bias!*

###Så hvad? Du siger at alle bare skal slippe afsted med de ulovligheder der er begået uden konsekvenser, og at vi bare bør glemme det hele?
Sagen har fået konsekvenser. Den ansvarlige minister blev væltet og der indledes potentielt disciplinærsager mod 10 topembedsmænd. Derudover har regeringen foreslået en række initiativer for at undgå at situationen opstår igen. Politisk set er sagen gået hen og blevet den største skandale i Mette Frederiksens regeringstid og kan meget vel ende med at koste hende magten til næste valg. Alt dette er allerede langt over hvad sagen reelt fortjener af opmærksomhed. Så ja: Lev med det!

—–

**TL;DR** Jeg har virkelig svært ved at forstå at folk kan blive så ophidset over en hændelig fejl, der ikke have nogle mærkbare konsekvenser, som blev foretaget i en hel unikt tidspresset situation, og hvor regeringen ikke havde hverken intentioner eller motiv til bevidst at bryde loven.