>Som sagt: Der skal være mulighed for at klage. Lærere kan tage fejl. Det, der ikke er i orden, er det formelle og uformelle pres underviserne i stigende grad udsættes for. Vi skal efterhånden bruge en del tid på at besvare beskeder på lectio. Det viser sig i øvrigt, at jeg langtfra er den eneste lærer, min klager har sendt beskeder til med opfordring til at blive sat op i karakter. Jeg frygter, at fænomenet er ret udbredt og i vækst.
Det er sgu vildt at skrive en hel klumme om, at vi har fået en klagekultur, når det hele stammer fra en historie om én elev.
Børn og unge er begyndt at emulere det der sker i USA .Det vil ikke vare længe, før vi begynder at se eleverne diktere, hvad der må siges og ikke må siges i klasseværelset, mens læreren må frygte for sit levebrød.
Jeg aner ikke hvad det vil sige at være underviser i dag, men jeg husker tydeligt hvor hvor lidt eleverne havde at skulle have sagt i min gymnasietid (2007-2010). En håndfuld af de ældste undervisere var kendte for at udtrykke sig voldsomt racisistisk, sexistisk og udøvede enorm forskelsbehandling. Det var forfærdeligt at være vidne til, men der var absolut ingen der turde modsætte sig. Sagt på en anden måde – der var ikke kultur for at klage.
Jeg håber inderligt at tiderne har ændret sig. Hvis jeg var vidne til sådan noget i dag ville jeg gå full-Karen, og jeg håber egentlig at andre – gymnasielever eller ej – ville gøre det samme.
Der er helt klart kommet flere klager. Jeg kender p.t. til 4 gymnasier, inklusiv mit eget, der ikke længere giver eleverne feedback ved afsluttende prøver på grund af stigende antal klager (Ifølge læreplanen har man kun krav på en bedømmelse, ikke en begrundelse eller feedback).
Jeg var selv ude for en elev der ved en prøve kun hørte første sætning af sin feedback før han fløj over til rektor for at klage. Hvis han havde lyttet til alt der blev sagt, ville han ikke have klaget da de næste to sætninger handlede om at det førstnævnte problem egentligt ikke var vigtigt, da der var mere fundamentale problemer.
Det var i øvrigt et 10-tal der blev klaget over.
Jeg klagede over min afsluttende eksamen i engelsk A. Har lagt med 10-12 taller hele året, og fik mig et -3 til den afsluttende eksamen.
Min første tanke var at den ikke var blevet modtaget i det digitale system. Jeg gik også min lærer til at læse opgaven igennem.
Klagede og fik stadfæstet mit -3 samt en beskrivelse af jeg er så elendig til engelsk jeg ikke engang har sprogkundskaberne til at kunne klare mig på gebrokkent engelsk.
Varmt tag: Der er kommet flere klager fordi vi fra politisk side har intensiveret fokus på høje karakterer, og der derfor er mere på spil.
Hvis man kunne tillade sig at slappe lidt mere af i gymnasiet, ville antallet af klager dale.
Ja, jeg tror, at vi har fået mere af en klagekultur.
Når det så er sagt, så er det nok også blevet lidt en nødvendighed, at elever har forstået, at de kan klage over en karakter som de mener er uretfærdigt givet.
Ja, det betyder sikkert også en stigning i ligegyldige klager og forsøg på at klage sig til en højere karakter, men jeg ser det ikke kun som en dårlig ting, at der er klagekultur.
Så bliver lærere og undervisere også udfordret på deres bedømmelser, så de ikke bare auto defaulter en karakter ud.
Eller som minimum, at de overvejer om der er andre faktorer end lige opgaven der påvirker deres bedømmelse.
Jeg tør godt sige, at der er undervisere som har givet ringere karakter, fordi de ikke kunne lide eleven.
Mikael Busch er mega flink, havde ham ikke selv, men han er dygtig. Og rektor han omtaler er en kæmpe bitch, som fra elevernes synspunkt heller ikke havde vores ryg. Hun melede kun sin egen kage, så hun tog den side, der satte hende i det bedste lys. Hun gik meget op i, at alt SÅ godt og perfekt ud, det resulterede bl.a. i en renovering af et gymnasium, hvor man brugte alle penge på et flot område ved hovedindgangen, nye facader og på kunst. Hun var mildest talt rødglødende, da eleverne på et spørgeskema skrev, at de var utilfredse og bare gerne ville have nye toiletter. Møbler og toiletter var på daværende tidspunkt ikke udskiftet siden 70erne, hvor gymnasiet blev bygget.
Btw gæt hvem vi aldrig havde talt med i løbet af gymnasietiden, men som absolut skulle med på alle vores klassebilleder da vi blev studenter… ja sjovt nok rektor.
Klager er så vidt jeg ved også on the rise, mine gymnasielærervenner taler i hvert fald om det, og de er på tre forskellige skoler.
8 comments
>Som sagt: Der skal være mulighed for at klage. Lærere kan tage fejl. Det, der ikke er i orden, er det formelle og uformelle pres underviserne i stigende grad udsættes for. Vi skal efterhånden bruge en del tid på at besvare beskeder på lectio. Det viser sig i øvrigt, at jeg langtfra er den eneste lærer, min klager har sendt beskeder til med opfordring til at blive sat op i karakter. Jeg frygter, at fænomenet er ret udbredt og i vækst.
Det er sgu vildt at skrive en hel klumme om, at vi har fået en klagekultur, når det hele stammer fra en historie om én elev.
Børn og unge er begyndt at emulere det der sker i USA .Det vil ikke vare længe, før vi begynder at se eleverne diktere, hvad der må siges og ikke må siges i klasseværelset, mens læreren må frygte for sit levebrød.
Jeg aner ikke hvad det vil sige at være underviser i dag, men jeg husker tydeligt hvor hvor lidt eleverne havde at skulle have sagt i min gymnasietid (2007-2010). En håndfuld af de ældste undervisere var kendte for at udtrykke sig voldsomt racisistisk, sexistisk og udøvede enorm forskelsbehandling. Det var forfærdeligt at være vidne til, men der var absolut ingen der turde modsætte sig. Sagt på en anden måde – der var ikke kultur for at klage.
Jeg håber inderligt at tiderne har ændret sig. Hvis jeg var vidne til sådan noget i dag ville jeg gå full-Karen, og jeg håber egentlig at andre – gymnasielever eller ej – ville gøre det samme.
Der er helt klart kommet flere klager. Jeg kender p.t. til 4 gymnasier, inklusiv mit eget, der ikke længere giver eleverne feedback ved afsluttende prøver på grund af stigende antal klager (Ifølge læreplanen har man kun krav på en bedømmelse, ikke en begrundelse eller feedback).
Jeg var selv ude for en elev der ved en prøve kun hørte første sætning af sin feedback før han fløj over til rektor for at klage. Hvis han havde lyttet til alt der blev sagt, ville han ikke have klaget da de næste to sætninger handlede om at det førstnævnte problem egentligt ikke var vigtigt, da der var mere fundamentale problemer.
Det var i øvrigt et 10-tal der blev klaget over.
Jeg klagede over min afsluttende eksamen i engelsk A. Har lagt med 10-12 taller hele året, og fik mig et -3 til den afsluttende eksamen.
Min første tanke var at den ikke var blevet modtaget i det digitale system. Jeg gik også min lærer til at læse opgaven igennem.
Klagede og fik stadfæstet mit -3 samt en beskrivelse af jeg er så elendig til engelsk jeg ikke engang har sprogkundskaberne til at kunne klare mig på gebrokkent engelsk.
Varmt tag: Der er kommet flere klager fordi vi fra politisk side har intensiveret fokus på høje karakterer, og der derfor er mere på spil.
Hvis man kunne tillade sig at slappe lidt mere af i gymnasiet, ville antallet af klager dale.
Ja, jeg tror, at vi har fået mere af en klagekultur.
Når det så er sagt, så er det nok også blevet lidt en nødvendighed, at elever har forstået, at de kan klage over en karakter som de mener er uretfærdigt givet.
Ja, det betyder sikkert også en stigning i ligegyldige klager og forsøg på at klage sig til en højere karakter, men jeg ser det ikke kun som en dårlig ting, at der er klagekultur.
Så bliver lærere og undervisere også udfordret på deres bedømmelser, så de ikke bare auto defaulter en karakter ud.
Eller som minimum, at de overvejer om der er andre faktorer end lige opgaven der påvirker deres bedømmelse.
Jeg tør godt sige, at der er undervisere som har givet ringere karakter, fordi de ikke kunne lide eleven.
Mikael Busch er mega flink, havde ham ikke selv, men han er dygtig. Og rektor han omtaler er en kæmpe bitch, som fra elevernes synspunkt heller ikke havde vores ryg. Hun melede kun sin egen kage, så hun tog den side, der satte hende i det bedste lys. Hun gik meget op i, at alt SÅ godt og perfekt ud, det resulterede bl.a. i en renovering af et gymnasium, hvor man brugte alle penge på et flot område ved hovedindgangen, nye facader og på kunst. Hun var mildest talt rødglødende, da eleverne på et spørgeskema skrev, at de var utilfredse og bare gerne ville have nye toiletter. Møbler og toiletter var på daværende tidspunkt ikke udskiftet siden 70erne, hvor gymnasiet blev bygget.
Btw gæt hvem vi aldrig havde talt med i løbet af gymnasietiden, men som absolut skulle med på alle vores klassebilleder da vi blev studenter… ja sjovt nok rektor.
Klager er så vidt jeg ved også on the rise, mine gymnasielærervenner taler i hvert fald om det, og de er på tre forskellige skoler.
(Throwaway because Kolding is little)