Udspil om børns kønsskifte skaber voldsom debat: ‘Jeg havde jo mobbet mit eget barn i de første fire år af hendes liv’
Udspil om børns kønsskifte skaber voldsom debat: ‘Jeg havde jo mobbet mit eget barn i de første fire år af hendes liv’
10 comments
>Hos De Konservative kalder ligestillingsordfører, Birgitte Bergman, forslaget for helt vanvittigt. Hun mener, at aldersgrænsen skal fortsætte med at være 18 år, som det er i dag.
>
>- Børn og unge skal have lov til at være børn og lege og eksperimentere med kønnene, uden at det behøver at blive definerende for, hvem de er. Det handler om, at vi skal passe på vores børn, siger hun.
Betyder det, at Birgitte går ind for at fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte? Hvis de må eksperimenter og lege med kønnene, så mener hun vel, at de skal have lov til at skifte køn som de har lyst til?
Edit: /s
Kan vi ikke fjerne det juridiske køn sådan generelt? Hvad er det til for ud over diskrimination.
Man kan ikke skifte biologisk køn. Så barnet er jo åbenlyst forkert på den når det synes at andre skal se det som en pige.
Børn har ikke de mentale evner til at træffe denne type beslutninger. Hvis vi tillader, at dette vanvid fortsætter, kommer en masse børn til at blive permanent skadet på grund af overivrige rettighedsaktivister, der fremmer deres antividenskabelige dagsorden.
Jeg synes det er fornuftigt nok. Socialt køn er ikke det samme som biologisk køn, og der er ikke noget der nødvendiggør, at de to køn skal være skal være de samme.
Det kan godt være at en grænse på 10 som foreslået af etisk råd, eller 6 som jeg mener blev foreslået af barns vilkår er det rigtige, men jeg har ikke nogen faglig baggrund til at bedømme det. Eller at fjerne juridisk køn helt. Men jeg synes det er en mærkelig ting for staten at insistere på at bestemme.
Biologisk køn er naturligvis en anden slags, der er man enten mand, kvinde eller har atypisk kønstræk.
Jeg er ikke helt med, hvad er problemet ved juridisk køn?
Jeg kan ikke helt se problemet, i et juridisk kønsskifte 🤷🏼♀️ Et juridisk kønsskifte er jo ganske let at lave om igen, hvis tilfældet skulle være, at barnet ikke senere mener at skiftet var det rette alligevel 😅 Læste et sted, at man havde haft en forsøgsgruppe på måske 300 børn, som havde fået lov at lave et juridisk kønsskifte, hvor 96% efter 5 år stadig var glade for det og dem der så ikke var, kunne jo skifte retur, uden det var et større indgreb, fordi det blot er juridisk og ikke krævede en operation, medicin eller lign. 🧐
Lige mht. grænsen på 0 år, er tallet måske mere en formalitet. Jeg synes at barnet selv skal være i stand til at give udtryk for ønsket, hvilket et spædbarn næppe kan eller gør. Men i hvilken alder de kan eller gør, vil nok være forskelligt fra barn til barn og derfor grænsen på 0/ingen grænse.
Jeg definerer nok bare mig selv som non-binær i dag, men som helt lille, allerede da jeg gik i vuggestue og børnehave, sagde jeg at jeg var en dreng. Mit biologiske køn er pige, men jeg har aldrig nogensinde følt mig som ‘en pige’ og især som barn og teenager, har jeg tit følt mig forkert og ekskluderet, eksempelvis når aktiviteter blev delt op i køn, ligesom jeg læser i artiklen 😅 Min mor kalder mig stadig “mor’s dreng” og det elsker jeg, for selvom jeg som voksen har accepterer at mit køn måske er mere flydende end bare A eller B, havde jeg måske været rigtigt glad for og mit liv havde set anderledes ud, hvis et juridisk kønsskifte havde været muligt dengang – eller hvis et ‘andet’ køn havde været muligt, så man ikke bare var A eller B 😁 Evt. kunne biologisk køn markeres hos sundhedsvæsen, så man stadig blev indkaldt til kønsbaserede undersøgelser og prøver eller ikke blev det, hvis man eksempelvis er transkønnet og en kønsbaseret undersøgelse ikke er relevant for en, på trods af det køn man juridisk har nu ☺️
Skal forslaget ikke forstås sådan, at en bedre aldersgrænse egentlig kan være ligegyldig, da vi alligevel er nede og rode omkring en 10-12 års alderen?
Anyway, så synes jeg det hele tager en forkert drejning, når det køres over på, at børns kønsidentitet skal være et problem. Det er og bør ikke være et problem, da børn skal have lov til at lege, eksperimentere og danne deres egen identitet ud fra de betragtninger. Hvis William gerne vil være på hold med pigerne i børnehaven, så kender jeg et fint lille ord, der hedder “pyt”, som vi alle skulle blive lidt bedre til at bruge.
Er Emma helt vild med krigsmaskiner og nægter at gå i kjole? Jamen hvad fanden er problemet? Så skal hun da bare have et par bukser på og så ud i sandkassen!
Alene det at vi voksne synes, at vores børn juridiske identitet skal diskuteres til hudløshed. Vi fucker altså med børns identitet i stedet for bare at lade dem være børn. For de er sikkert pænt ligeglade med, om sidste ciffer af deres CPR er lige eller ulige.
Da jeg gik i skole, var der ikke en eneste som lignede at de havde tænkt, af sig selv, at give udtryk for, at de var et andet køn. I min optik er den her diskussion et typisk eksempel på hvornår rigtig woke forældre får en “god” ide.
Jeg hader at føle mig som en der er nødsaget til at bruge “whataboutism” men der må være en grænse for de politiske tiltag vi diskuterer og den mængde mennesker den faktisk ville påvirke positivt.
Det er et af de emner der skaber så ufatteligt høje bølger i debatten, og som påvirker så ekstremt få mennesker. Hvor mange børn lider lige nu fordi de ikke kan få skiftet deres juridiske køn? Altså jeg kan da tænke på 100 andre problemer der er mere relevante at debattere. Det kan ikke være andet end regeringen der forsøger at appellere til den yderste venstrefløj og trække nogle stemmer tættere på midten. Det er jo tosset 1) overhovedet at foreslå. Er der en voksen tilstede? 2) at bruge så meget energi på som samfund