I det hele taget så glimrer medierne ved deres fravær i denne debat.
*Alle* vidste *ALT*. Det var almindeligt kendt, at Spies var en gammel, ulækker gris, der udnyttede sin magt og sine forbindelser til at knalde alt hvad der kunne bevæge sig (og hvis det ikke bevægede sig, så kneppede han løs til det gjorde).
Det gav en masse forsidebaskere i aviserne, så de tjente gode penge på det. Samtidigt forholdte de sig ikke kritisk til sagerne, da festen derved ville stoppe. Omvendt gik Spies heller ikke stille med dørene da det var glimrende reklame for hans personlige og professionelle brand.
Fuck om direktøren knepper piger – nu skal vi satme til Mallorca!
Tjae. Alle vidste at han havde morgenbolledamer – men vidste alle at det var mindreårige? Vidste alle at det sågar ved ned til 14årige (og yngre?) vidste folk at han betalte dem masser af penge for at have sex med ham? Vidste folk at han betalte dem masser af penge for at udøve vold på dem?
Godt brølt, Bertel!
Det er jo ikke anderledes, end at vi alle sammen pludseligt har fået en moralsk vækkelse, efter de seneste års ‘afsløringer’ i Hollywood, musik- og underholdningsindustrien, og stort set alle andre steder. At alt det, vi godt vidste foregik, rent faktisk foregik. Men nu fik vi besked på at være sure over det, med mindre man var på den anden fløj, så forsvarede eller benægtede man det.
Vi vidste jo godt, hvem Simon Spies var, ligeså vel som vi godt vidste, hvad der foregik bag de glamourøse kulisser på de store scener. Det var vi, alle som en, udmærket godt klar over. Der findes tusindvis af referencer til det i komedier, i stand-up, i satire, i artikler og nyhedsudsendelser, osv. Også før, at det hele kom på bordet. Man kan simpelthen ikke sig fri for det, alene fordi, at der er gået mode i at være forarget, og at det er altafgørende, at man signalerer, at man har den korrekte holdning til tingene; eller en holdning, der er så ukorrekt, at den bliver lukrativ.
5 comments
I det hele taget så glimrer medierne ved deres fravær i denne debat.
*Alle* vidste *ALT*. Det var almindeligt kendt, at Spies var en gammel, ulækker gris, der udnyttede sin magt og sine forbindelser til at knalde alt hvad der kunne bevæge sig (og hvis det ikke bevægede sig, så kneppede han løs til det gjorde).
Det gav en masse forsidebaskere i aviserne, så de tjente gode penge på det. Samtidigt forholdte de sig ikke kritisk til sagerne, da festen derved ville stoppe. Omvendt gik Spies heller ikke stille med dørene da det var glimrende reklame for hans personlige og professionelle brand.
Fuck om direktøren knepper piger – nu skal vi satme til Mallorca!
Tjae. Alle vidste at han havde morgenbolledamer – men vidste alle at det var mindreårige? Vidste alle at det sågar ved ned til 14årige (og yngre?) vidste folk at han betalte dem masser af penge for at have sex med ham? Vidste folk at han betalte dem masser af penge for at udøve vold på dem?
Godt brølt, Bertel!
Det er jo ikke anderledes, end at vi alle sammen pludseligt har fået en moralsk vækkelse, efter de seneste års ‘afsløringer’ i Hollywood, musik- og underholdningsindustrien, og stort set alle andre steder. At alt det, vi godt vidste foregik, rent faktisk foregik. Men nu fik vi besked på at være sure over det, med mindre man var på den anden fløj, så forsvarede eller benægtede man det.
Vi vidste jo godt, hvem Simon Spies var, ligeså vel som vi godt vidste, hvad der foregik bag de glamourøse kulisser på de store scener. Det var vi, alle som en, udmærket godt klar over. Der findes tusindvis af referencer til det i komedier, i stand-up, i satire, i artikler og nyhedsudsendelser, osv. Også før, at det hele kom på bordet. Man kan simpelthen ikke sig fri for det, alene fordi, at der er gået mode i at være forarget, og at det er altafgørende, at man signalerer, at man har den korrekte holdning til tingene; eller en holdning, der er så ukorrekt, at den bliver lukrativ.
Bertel har ret.