Jamen de er jo hverken forargede, chokerede, stødt eller rystede. Hvis de kun er _bekymrede_, så tænker jeg nok vi kan spare lidt mere på området. /s
Vi kan starte med at sparke folk som Søren Pape langt under spærregrænsen indenfor dansk politik. Når de offentligt erklærer at deres våde drøm er at de facto skille hele det danske samfund ad, er det en tabt sag at satse på de har tænkt sig at fikse det.
Som ægtefælle til en lærer med erfaring i både almen- og specialundervisning, så kan det tilføjes, at både lærere og pædagoger *også* mistrives i de rammer, som skolen har lige nu. Det er en faggruppe, som lægger langt mere tid og energi i deres arbejde, end hvad de får igen i hhv. løn og arbejdsforhold… Men fred nu være med det, det er ikke fokus i artiklen.
Det er ellers meget interessant at se, hvordan det er kommet så vidt, at at den her slags skal råbes op for at få opmærksomhed, og man kan da håbe, at det kan blive et tema op til et valg, og at det dermed muligvis fører nogle resultater med sig. Om det så bliver nogle ændringer, som andre end politikerne er glade for, det er nok ret usikkert.
Selvom psykologerne mv. peger på skolens rammer som primære årsag til mistrivsel, så kan jeg dog ikke lade være med at tænke på, om der også er andre årsager, herunder nogle kulturelle og samfundsmæssige, der har medført dårlig trivsel hos unge. Jeg tror virkelig, at det er hårdt at være barn og ung i verden som den er i dag med sociale medier, konstant selviscenesættelse og onlineaktivitet, urimelige kropsidealer og forventninger til egen fremtidige lykke, uddannelse og velstand.
Så selvom det er rart, at det ikke er lærerne/pædagogerne, som gøres til de ansvarlige for at løfte opgaven med sikre børn og unges trivsel, så virker det lidt til, at psykologerne mv. ret elegant undgår at snakke om alle de andre påvirkninger, som også har ret væsentlig indflydelse på trivsel. Jeg tror ikke engang, at børnene forældre bliver nævnt i artiklen, og man må da antage, at de også kan være med til at skabe bedre trivsel.
Jamen ifølge Mette, så skal de bare finde sig et frivilligt arbejde.
Og ifølge Pape skal de bare snakke med mor eller far.
Så er der ikke noget problem mere. 🙂
Hvis man her i valgkampen gav en fornuftig udtalelse som svar til dette emne, kunne man vise sig voksen nok til opgaven.
Hjælp mig med at forstå samfundsudviklingen:
Identitetspolitiken er moderne – de unge skal lære at være i tvivl om hvem de er. Sociale medier er en gigantisk del af unges liv
Der har aldrig været flere støtteordninger, mentoring, ungdomstilbud end nu. De unge vokser op i en velstand deres forældre og bedsteforældre ikke kunne drømme om. Langt flere får mulighed for gymnasie og universitet end tidligere.
Men de unge får det psykisk dårligere og dårligere.
Og samfundets eneste bud er: lad os fortsætte den udvikling og ikke lave om på andet end at udvide behandlingsmulighederne.
Stressede forældre giver stressede børn. Stressede forældre har ikke tid til at være sammen med deres børn. Børnene bliver sendt i institution hvor de ansatte er stressede og der mangler personale og er alt for mange børn.
Dette er ikke forældrenes skyld eller de ansatte i institutionerne, men det går ud over børnene. Problemet er at vores samfund handler om karriere og at tjene penge. Det handler ikke om at give gode rammer for vores børns opvækst.
Personligt giver jeg Postnord skylden
Gad vide hvor meget voksne mistrives i forhold til børn. Hvis man kunne lave præcis de samme undersøgelser.
Kan de ikke bare snakke med deres forældre?
/s
Det er frygteligt. Jeg synes generelt der er et stort problem så snart det gælder mentale sygdomme og trivsel. Min drøm er virkelig, at det bliver taget mere seriøst fra regeringerne fremadrettet.
Jeg har selv døjet med diverse (depression og ADHD) og glemmer aldrig da jeg skulle finde en psykolog til behandling af depression. Når man har depression, så kan livet været mildest talt uoverskueligt, og så skulle man ellers bare gå i gang med at finde en psykolog efter man havde fået sin henvisning. Hvilket var meget meget svært i Region Hovedstaden, da rigtig mange psykologer enten ikke tager patienter med henvisninger eller har ekstremt lange ventetider. Derefter var det ellers bare med at ende ringe rundt til alle psykologer for at finde den der kunne modtage en hurtigst muligt. Det lyder måske ikke voldsomt, men i den tilstand jeg var i, så kunne du lige så godt have bedt mig bestige Mt. Everest. Det endte med, at jeg aldrig fandt en psykolog, men heldigvis hjalp medicin mig nok. Hvad vi det ikke havde været nok? Jeg tør ikke engang gætte.
Summa summarum er bare, at vores psykatri skal oprustes og langt flere børn/unge skal fanges tidligere i deres liv, så de ikke ender med et ødelagt sind.
Vi kan råbe ligeså meget vi vil før vi har samtalen om hvad staten skal gøre for en og hvilket ydelser den skal tilbyde.
OG derefter tilpasser det til det antal mennesker vi har til at lave ydelserne bliver det altid bedre.
Vi har ikke mennesker nok ansat til at tilbyde de ydelser vi ønsker, og man kan ikke bare hyre flere.
Ja, men det har vi altså ikke tid til at tage os af; vi skal snakke om kontanthjælpsmodtagere og indvandrere. Der er jo snart valg.
Ligesom vi har en garanti at alle skal have adgang til en læge, burder der være en garanti at alle skulle kunne få adgang til en psykolog ligegyldigt hvor de bor eller hvor stor en formue de har, hvis de har brug for det uden lang vente tid…
Fordi vente tidene på stats betalt psykologer er sindsyg og burde være lov bestemt lav…
Om så jeg skulle sælge en nyre og kigge i udlandet, ville jeg for alt i verden undgå at sende mine børn i nogen som helst offentlige institution.
Hvorfor mistrives børnene nu og under c*rona? Måske fordi de voksne også gør.
Opråb fra psykologer: 99% af befolkningen har en eller flere psykiske lidelser, det er katastrofe at vi ikke har fået diagnosticeret alle endnu så vi kan tjene endnu flere penge.
Jeg ved hvad der virkelig ville hjælpe! Hvad med, at vi tager unges SU fra dem, og laver dem om til lån istedet? /s
Hvis psykologer er så skide “bekymret” så skal de måske holde op med bare at smide folk for porten, når man for.pr at komme til dem med sine problemer.
De skal bare finde sig et job som frivillig i den lokale spejderforening?
21 comments
Jamen de er jo hverken forargede, chokerede, stødt eller rystede. Hvis de kun er _bekymrede_, så tænker jeg nok vi kan spare lidt mere på området. /s
Vi kan starte med at sparke folk som Søren Pape langt under spærregrænsen indenfor dansk politik. Når de offentligt erklærer at deres våde drøm er at de facto skille hele det danske samfund ad, er det en tabt sag at satse på de har tænkt sig at fikse det.
Som ægtefælle til en lærer med erfaring i både almen- og specialundervisning, så kan det tilføjes, at både lærere og pædagoger *også* mistrives i de rammer, som skolen har lige nu. Det er en faggruppe, som lægger langt mere tid og energi i deres arbejde, end hvad de får igen i hhv. løn og arbejdsforhold… Men fred nu være med det, det er ikke fokus i artiklen.
Det er ellers meget interessant at se, hvordan det er kommet så vidt, at at den her slags skal råbes op for at få opmærksomhed, og man kan da håbe, at det kan blive et tema op til et valg, og at det dermed muligvis fører nogle resultater med sig. Om det så bliver nogle ændringer, som andre end politikerne er glade for, det er nok ret usikkert.
Selvom psykologerne mv. peger på skolens rammer som primære årsag til mistrivsel, så kan jeg dog ikke lade være med at tænke på, om der også er andre årsager, herunder nogle kulturelle og samfundsmæssige, der har medført dårlig trivsel hos unge. Jeg tror virkelig, at det er hårdt at være barn og ung i verden som den er i dag med sociale medier, konstant selviscenesættelse og onlineaktivitet, urimelige kropsidealer og forventninger til egen fremtidige lykke, uddannelse og velstand.
Så selvom det er rart, at det ikke er lærerne/pædagogerne, som gøres til de ansvarlige for at løfte opgaven med sikre børn og unges trivsel, så virker det lidt til, at psykologerne mv. ret elegant undgår at snakke om alle de andre påvirkninger, som også har ret væsentlig indflydelse på trivsel. Jeg tror ikke engang, at børnene forældre bliver nævnt i artiklen, og man må da antage, at de også kan være med til at skabe bedre trivsel.
Jamen ifølge Mette, så skal de bare finde sig et frivilligt arbejde.
Og ifølge Pape skal de bare snakke med mor eller far.
Så er der ikke noget problem mere. 🙂
Hvis man her i valgkampen gav en fornuftig udtalelse som svar til dette emne, kunne man vise sig voksen nok til opgaven.
Hjælp mig med at forstå samfundsudviklingen:
Identitetspolitiken er moderne – de unge skal lære at være i tvivl om hvem de er. Sociale medier er en gigantisk del af unges liv
Der har aldrig været flere støtteordninger, mentoring, ungdomstilbud end nu. De unge vokser op i en velstand deres forældre og bedsteforældre ikke kunne drømme om. Langt flere får mulighed for gymnasie og universitet end tidligere.
Men de unge får det psykisk dårligere og dårligere.
Og samfundets eneste bud er: lad os fortsætte den udvikling og ikke lave om på andet end at udvide behandlingsmulighederne.
Stressede forældre giver stressede børn. Stressede forældre har ikke tid til at være sammen med deres børn. Børnene bliver sendt i institution hvor de ansatte er stressede og der mangler personale og er alt for mange børn.
Dette er ikke forældrenes skyld eller de ansatte i institutionerne, men det går ud over børnene. Problemet er at vores samfund handler om karriere og at tjene penge. Det handler ikke om at give gode rammer for vores børns opvækst.
Personligt giver jeg Postnord skylden
Gad vide hvor meget voksne mistrives i forhold til børn. Hvis man kunne lave præcis de samme undersøgelser.
Kan de ikke bare snakke med deres forældre?
/s
Det er frygteligt. Jeg synes generelt der er et stort problem så snart det gælder mentale sygdomme og trivsel. Min drøm er virkelig, at det bliver taget mere seriøst fra regeringerne fremadrettet.
Jeg har selv døjet med diverse (depression og ADHD) og glemmer aldrig da jeg skulle finde en psykolog til behandling af depression. Når man har depression, så kan livet været mildest talt uoverskueligt, og så skulle man ellers bare gå i gang med at finde en psykolog efter man havde fået sin henvisning. Hvilket var meget meget svært i Region Hovedstaden, da rigtig mange psykologer enten ikke tager patienter med henvisninger eller har ekstremt lange ventetider. Derefter var det ellers bare med at ende ringe rundt til alle psykologer for at finde den der kunne modtage en hurtigst muligt. Det lyder måske ikke voldsomt, men i den tilstand jeg var i, så kunne du lige så godt have bedt mig bestige Mt. Everest. Det endte med, at jeg aldrig fandt en psykolog, men heldigvis hjalp medicin mig nok. Hvad vi det ikke havde været nok? Jeg tør ikke engang gætte.
Summa summarum er bare, at vores psykatri skal oprustes og langt flere børn/unge skal fanges tidligere i deres liv, så de ikke ender med et ødelagt sind.
Vi kan råbe ligeså meget vi vil før vi har samtalen om hvad staten skal gøre for en og hvilket ydelser den skal tilbyde.
OG derefter tilpasser det til det antal mennesker vi har til at lave ydelserne bliver det altid bedre.
Vi har ikke mennesker nok ansat til at tilbyde de ydelser vi ønsker, og man kan ikke bare hyre flere.
Ja, men det har vi altså ikke tid til at tage os af; vi skal snakke om kontanthjælpsmodtagere og indvandrere. Der er jo snart valg.
Ligesom vi har en garanti at alle skal have adgang til en læge, burder der være en garanti at alle skulle kunne få adgang til en psykolog ligegyldigt hvor de bor eller hvor stor en formue de har, hvis de har brug for det uden lang vente tid…
Fordi vente tidene på stats betalt psykologer er sindsyg og burde være lov bestemt lav…
Om så jeg skulle sælge en nyre og kigge i udlandet, ville jeg for alt i verden undgå at sende mine børn i nogen som helst offentlige institution.
Hvorfor mistrives børnene nu og under c*rona? Måske fordi de voksne også gør.
Opråb fra psykologer: 99% af befolkningen har en eller flere psykiske lidelser, det er katastrofe at vi ikke har fået diagnosticeret alle endnu så vi kan tjene endnu flere penge.
Jeg ved hvad der virkelig ville hjælpe! Hvad med, at vi tager unges SU fra dem, og laver dem om til lån istedet? /s
Hvis psykologer er så skide “bekymret” så skal de måske holde op med bare at smide folk for porten, når man for.pr at komme til dem med sine problemer.
De skal bare finde sig et job som frivillig i den lokale spejderforening?
“Hahaha….” – alle politikere i landet.