Det er en utrolig vigtig pointe. I min datters børnehave er det stort set kun ufaglærte vikarer nu, og det er stort set 19-20 årige piger. De er som søde nok, men de har bare ikke forudsætningen for at bidrage med noget som helst pædagogisk indhold i hverdagen. At de kun er der nogle få uger, så udskiftningen af personale er stor, er også en udfordring. Min datter er relativt robust, men jeg kan mærke at hun bliver stresset af alle de nye ansigter, og hun har helt opgivet at lære deres navne.
Daginstitutionerne i Aarhus fravælger ofte den ene efter den anden nyuddannede pædagog.
Bare i min nærmere familie er der 3 der er uddannet pædagog, men ingen af dem arbejder som pædagog længere, og gjorde det kun kort med børn. Børneinstitutionerne er noget rod som arbejdsplads, er mit indtryk fra dem, og lyder til det kun er blevet værre siden de var der for 10-20 år siden. 2 af dem har så brugt deres uddannelse i forbindelse med handicappede i stedet i en periode, den sidste endte indenfor landbruget.
Så ved ikke om det er så meget pædagoger vi mangler, måske lidt flere, men der skal også være et fokus på at få gjort institutionerne til at sted folk gider at være, både når det kommer til børnene, men så sandeligt også de ansatte.
Det er meget virkelighedsfjernt det der. Hvis man sætter kravene for en uddannelse og et job op, så nedsætter man den mængde man får af dem. Det er sådan de to ting hænger sammen. Det er et ældgammelt dilemma som har fundet sted i alle krige i menneskehistorien. I starten af en krig går man fra en fredstids hær til en krigstids hær. Fredtidens soldater har ingen erfaring men enormt meget træning og meget høje krav (da der ikke var et stort behov for soldater kunne man sætte kravene op) De soldater som først gik ind i krigen ville blive nogle af de bedste med den bedste træning og nu også erfaring. Den næstse generation af soldater får den mindste tid i træning (fordi nu er behovet for soldater eksploderet, så SKAL man sætte kravene ned så man kan få næsten alle soldater igennem. Læs om mcnamara´s morons under vietnamkrigen) Dette resultere i at kvaliteteten på soldaterne falder drastisk på samme tid med at fredstids soldaterne dør ud, så bliver hæren værre og værre.
Et eksempel er forskellen mellem US Navy Seals og politibetjente. SEALs er en specialstyrke enhed så de skal virkeligt være nogle af de bedste der findes. De sætter totalt inhumane krav til at komme ind til uddannelsen, og uddannelsen er enorm hård og svær, samme inhumane krav, også når de er færdiguddannede. De kan til alle tidspunkter klare sig uden dig. De har ikke brug for at du kommer igennem. Det modsatte kan man sige om politibetjente.
Politibetjente er enormt vigtige for samfundet og man skal bruge mange af dem. Problemet er bare at kravene til jobbet er enormt høje. Inkompetente politibetjente får folk slået ihjel og kan måske ikke klare jobbet, men hvis man sættter kravene til uddannelsen op, så kommer der ikke nok igennem.
Vi har sat kravene for lærer og pædagoger op på deres uddannelser (jeg ved ikke om det er det samme med sygeplejesker og andre) Det har, sammen med en stigning i behov, resulteret i en mangel på de arbejdere, som resulterer i et dårligt arbejds miljø (travlhed og effektivisering) hvilket får færre til at søge ind (se bare faldet i optagelser til sygeplejerske studiet) og nu er det en ond spiral.
Kan man bebrejde folk for at ville have bedre lærere, pædagoger, sygeplejersker etc? Nej det vil vi jo alle sammen, men det ser, for mig, ud til at vi har skabt denne situation selv og det var aldrig på noget tidspunkt umuligt at se hvad der kunne ske. Det er altid sådan her det er foregået.
Bare læs om de danske fængsler, de er på randen til et kollaps. Kunne det have noget at gøre med at vi kræver at fængselsbetjente tager en “akademisk” uddannelse for at udføre deres job? På nettet snakker man ofte om hvor dårligt trænede usa´s betjente er, mens vi giver vores så lang en uddannelse. Men hvor relevant er det virkeligt? og hvad er konsekvenserne nu når behovet for betjente stiger? ups? Det samme med lærere. hæver kravene for uddannelsen, færre kommer igennem, behovet stiger, hvad så nu? ansætte ufaglærte? yep.
Jeg kan sgu ikke se nogen løsning, men ideen om at man skal have dygtigere voksne i dagsinstitutionerne er noget værre vås. Vi kan ikke engang få nok i forvejen og man insisterer på at de også skal være dygtigere? jeg forstår godt hvorfor, men det er jo de to problemer som skaber hinanden. Hvis du prøver at løse problemet med inkompetente pædagoger, soldater, lærere etc, så får du færre af dem, og vice versa.
Tænk hvis man satte frømand/SEAL agtigt høje krav til at blive pædagog… vi ville få meget få, men utroligt dygtige pædagoger mens hele systemet braste sammen.
Pædagoguddannelsen er meget lang og voldsomt overakademiseret som den er nu…men hvis det ikke tager 4 år, så er det jo ikke en bachelor og vi skal jo gerne højere op på de internationale uddannelseslister, så få de tal op!
I vores vuggestue/børnehaven har jeg helt opgivet at kende personalet. Der er en 2-3 stykker jeg ved hvem er, og de er super dygtige, men ellers er det bare en blanding af vikarer og studerende jeg ikke andet hvem er.
Da vores søn gik i vuggestue lykkedes det mig at forsøge at aflevere ham til en anden forældre en morgen.
Brækker mig lige udover den her tråd.
(Min status: Pædagog, 25års erfaring fordelt fra børnehave – ungdomsklub.)
Med risiko for at lyde som dovne Robert, vil jeg starte med at melde blankt ud, at jeg **ikke** ønsker at blive dygtigere…
Det kan måske godt lyde lidt absurd, men der er faktisk en meget naturlig grund.
Jo mere dygtig og reflekteret jeg bliver, des mere frustreret bliver jeg også. Årsagen er manglende hænder, som resulterer i, at vi ofte godt ved, hvad vi *burde* gøre, men ikke har tiden eller personalet til rådighed, til faktisk at gøre det.
Det er blevet et gammelkendt politisk kunstgreb, at udbasunere hvordan man ønsker at bruge penge på mit fag, men også samtidig sørge for, at pengene er øremærket til efteruddannelse.
Hele finten handler om at efteruddannelse kan afsættes som et engangsbeløb, og rundhåndet deles ud til kommuner og institutioner. Det er super sexet for politikere/forvaltninger, som skal føre regnskaber, fordi efteruddannelse kun koster et engangsbeløb på årsbudgettet, hvorimod flere ansatte også forpligter på fremtidige budgetter.
Så køber de børnefamiliernes stemmer, ved at bruge penge på børneområdet, men pengene lander i efteruddannelse af pædagogisk personale, som arbejder under rammer og forhold, som gør dem ude af stand til at realisere deres nyvundne kundskaber.
Fakta er at en institution nærmest altid arbejder med både grundtilbud og udviklingsarbejde. Basistilbuddet, rugbrøden og kartoflerne – altså den almindlige daglige drift, den varetages efterhånden af så få hænder, at vi har **ekstremt** svært ved at nå at angribe det pædagogiske udviklingsarbejde, såvel som de individuelle støtteopgave omkring individuelle børn og unge.
Alt ære og respekt til artiklens forfatter. Personen vil det helt sikkert godt. Men hvis ikke der tilføres hænder, **før** der tilføres flere ivrige højtbetalte konsulenter, med mere nyttig viden, udvikling og cirkulære modeller, så drukner vores egentlige faglige formål og kerneopgaver stadig i daglig drift og rugbrødsarbejde.
På et eller andet tidspunkt, så knækker filmen for de varme hænders fag, og det kommer ikke til at blive kønt.
Gang på gang når jeg læser de her artikler bliver jeg lykkelig for mine pigers vuggestue og børnehave. Kompetent personale og lav udskiftning blandt de ansatte.
Som en der er gift med en (dygtig) pædagog, kan jeg kune sige at hun til enhver tid vil fraråde alle der overvejer at læse til pædagog at gøre det.
Lorte arbejdstider, rigtig mange møder udenfor arbejdstiden, forældre der opfører sig så i tror det er løgn og til gengæld den værste løn man kan forestille sig.
Normeringerne er helt hen i skoven og “inklusion” gør at ét barn total kan smadre forholdene for resten af stuen.
Uden flere hænder får de dygtige pædagoger ikke lov til at være dygtige, der er ikke tid til det.
Måske trænger uddannelsen ikke til at blive “bedre”, men måske snarere at gøre det muligt for folk at dumpe.
For jeg har gået på uddannelse med de mest vanvittige mennesker (og jeg mener virkelig vanvittige), og de har alle sammen bestået, og arbejder nu som pædagoger.
Som jeg kan forstå det, er det ikke økonomisk favorabelt at lade folk dumpe bacheloren.
10 comments
Det er en utrolig vigtig pointe. I min datters børnehave er det stort set kun ufaglærte vikarer nu, og det er stort set 19-20 årige piger. De er som søde nok, men de har bare ikke forudsætningen for at bidrage med noget som helst pædagogisk indhold i hverdagen. At de kun er der nogle få uger, så udskiftningen af personale er stor, er også en udfordring. Min datter er relativt robust, men jeg kan mærke at hun bliver stresset af alle de nye ansigter, og hun har helt opgivet at lære deres navne.
Daginstitutionerne i Aarhus fravælger ofte den ene efter den anden nyuddannede pædagog.
Bare i min nærmere familie er der 3 der er uddannet pædagog, men ingen af dem arbejder som pædagog længere, og gjorde det kun kort med børn. Børneinstitutionerne er noget rod som arbejdsplads, er mit indtryk fra dem, og lyder til det kun er blevet værre siden de var der for 10-20 år siden. 2 af dem har så brugt deres uddannelse i forbindelse med handicappede i stedet i en periode, den sidste endte indenfor landbruget.
Så ved ikke om det er så meget pædagoger vi mangler, måske lidt flere, men der skal også være et fokus på at få gjort institutionerne til at sted folk gider at være, både når det kommer til børnene, men så sandeligt også de ansatte.
Det er meget virkelighedsfjernt det der. Hvis man sætter kravene for en uddannelse og et job op, så nedsætter man den mængde man får af dem. Det er sådan de to ting hænger sammen. Det er et ældgammelt dilemma som har fundet sted i alle krige i menneskehistorien. I starten af en krig går man fra en fredstids hær til en krigstids hær. Fredtidens soldater har ingen erfaring men enormt meget træning og meget høje krav (da der ikke var et stort behov for soldater kunne man sætte kravene op) De soldater som først gik ind i krigen ville blive nogle af de bedste med den bedste træning og nu også erfaring. Den næstse generation af soldater får den mindste tid i træning (fordi nu er behovet for soldater eksploderet, så SKAL man sætte kravene ned så man kan få næsten alle soldater igennem. Læs om mcnamara´s morons under vietnamkrigen) Dette resultere i at kvaliteteten på soldaterne falder drastisk på samme tid med at fredstids soldaterne dør ud, så bliver hæren værre og værre.
Et eksempel er forskellen mellem US Navy Seals og politibetjente. SEALs er en specialstyrke enhed så de skal virkeligt være nogle af de bedste der findes. De sætter totalt inhumane krav til at komme ind til uddannelsen, og uddannelsen er enorm hård og svær, samme inhumane krav, også når de er færdiguddannede. De kan til alle tidspunkter klare sig uden dig. De har ikke brug for at du kommer igennem. Det modsatte kan man sige om politibetjente.
Politibetjente er enormt vigtige for samfundet og man skal bruge mange af dem. Problemet er bare at kravene til jobbet er enormt høje. Inkompetente politibetjente får folk slået ihjel og kan måske ikke klare jobbet, men hvis man sættter kravene til uddannelsen op, så kommer der ikke nok igennem.
Vi har sat kravene for lærer og pædagoger op på deres uddannelser (jeg ved ikke om det er det samme med sygeplejesker og andre) Det har, sammen med en stigning i behov, resulteret i en mangel på de arbejdere, som resulterer i et dårligt arbejds miljø (travlhed og effektivisering) hvilket får færre til at søge ind (se bare faldet i optagelser til sygeplejerske studiet) og nu er det en ond spiral.
Kan man bebrejde folk for at ville have bedre lærere, pædagoger, sygeplejersker etc? Nej det vil vi jo alle sammen, men det ser, for mig, ud til at vi har skabt denne situation selv og det var aldrig på noget tidspunkt umuligt at se hvad der kunne ske. Det er altid sådan her det er foregået.
Bare læs om de danske fængsler, de er på randen til et kollaps. Kunne det have noget at gøre med at vi kræver at fængselsbetjente tager en “akademisk” uddannelse for at udføre deres job? På nettet snakker man ofte om hvor dårligt trænede usa´s betjente er, mens vi giver vores så lang en uddannelse. Men hvor relevant er det virkeligt? og hvad er konsekvenserne nu når behovet for betjente stiger? ups? Det samme med lærere. hæver kravene for uddannelsen, færre kommer igennem, behovet stiger, hvad så nu? ansætte ufaglærte? yep.
Jeg kan sgu ikke se nogen løsning, men ideen om at man skal have dygtigere voksne i dagsinstitutionerne er noget værre vås. Vi kan ikke engang få nok i forvejen og man insisterer på at de også skal være dygtigere? jeg forstår godt hvorfor, men det er jo de to problemer som skaber hinanden. Hvis du prøver at løse problemet med inkompetente pædagoger, soldater, lærere etc, så får du færre af dem, og vice versa.
Tænk hvis man satte frømand/SEAL agtigt høje krav til at blive pædagog… vi ville få meget få, men utroligt dygtige pædagoger mens hele systemet braste sammen.
Pædagoguddannelsen er meget lang og voldsomt overakademiseret som den er nu…men hvis det ikke tager 4 år, så er det jo ikke en bachelor og vi skal jo gerne højere op på de internationale uddannelseslister, så få de tal op!
I vores vuggestue/børnehaven har jeg helt opgivet at kende personalet. Der er en 2-3 stykker jeg ved hvem er, og de er super dygtige, men ellers er det bare en blanding af vikarer og studerende jeg ikke andet hvem er.
Da vores søn gik i vuggestue lykkedes det mig at forsøge at aflevere ham til en anden forældre en morgen.
Brækker mig lige udover den her tråd.
(Min status: Pædagog, 25års erfaring fordelt fra børnehave – ungdomsklub.)
Med risiko for at lyde som dovne Robert, vil jeg starte med at melde blankt ud, at jeg **ikke** ønsker at blive dygtigere…
Det kan måske godt lyde lidt absurd, men der er faktisk en meget naturlig grund.
Jo mere dygtig og reflekteret jeg bliver, des mere frustreret bliver jeg også. Årsagen er manglende hænder, som resulterer i, at vi ofte godt ved, hvad vi *burde* gøre, men ikke har tiden eller personalet til rådighed, til faktisk at gøre det.
Det er blevet et gammelkendt politisk kunstgreb, at udbasunere hvordan man ønsker at bruge penge på mit fag, men også samtidig sørge for, at pengene er øremærket til efteruddannelse.
Hele finten handler om at efteruddannelse kan afsættes som et engangsbeløb, og rundhåndet deles ud til kommuner og institutioner. Det er super sexet for politikere/forvaltninger, som skal føre regnskaber, fordi efteruddannelse kun koster et engangsbeløb på årsbudgettet, hvorimod flere ansatte også forpligter på fremtidige budgetter.
Så køber de børnefamiliernes stemmer, ved at bruge penge på børneområdet, men pengene lander i efteruddannelse af pædagogisk personale, som arbejder under rammer og forhold, som gør dem ude af stand til at realisere deres nyvundne kundskaber.
Fakta er at en institution nærmest altid arbejder med både grundtilbud og udviklingsarbejde. Basistilbuddet, rugbrøden og kartoflerne – altså den almindlige daglige drift, den varetages efterhånden af så få hænder, at vi har **ekstremt** svært ved at nå at angribe det pædagogiske udviklingsarbejde, såvel som de individuelle støtteopgave omkring individuelle børn og unge.
Alt ære og respekt til artiklens forfatter. Personen vil det helt sikkert godt. Men hvis ikke der tilføres hænder, **før** der tilføres flere ivrige højtbetalte konsulenter, med mere nyttig viden, udvikling og cirkulære modeller, så drukner vores egentlige faglige formål og kerneopgaver stadig i daglig drift og rugbrødsarbejde.
På et eller andet tidspunkt, så knækker filmen for de varme hænders fag, og det kommer ikke til at blive kønt.
Gang på gang når jeg læser de her artikler bliver jeg lykkelig for mine pigers vuggestue og børnehave. Kompetent personale og lav udskiftning blandt de ansatte.
Som en der er gift med en (dygtig) pædagog, kan jeg kune sige at hun til enhver tid vil fraråde alle der overvejer at læse til pædagog at gøre det.
Lorte arbejdstider, rigtig mange møder udenfor arbejdstiden, forældre der opfører sig så i tror det er løgn og til gengæld den værste løn man kan forestille sig.
Normeringerne er helt hen i skoven og “inklusion” gør at ét barn total kan smadre forholdene for resten af stuen.
Uden flere hænder får de dygtige pædagoger ikke lov til at være dygtige, der er ikke tid til det.
Måske trænger uddannelsen ikke til at blive “bedre”, men måske snarere at gøre det muligt for folk at dumpe.
For jeg har gået på uddannelse med de mest vanvittige mennesker (og jeg mener virkelig vanvittige), og de har alle sammen bestået, og arbejder nu som pædagoger.
Som jeg kan forstå det, er det ikke økonomisk favorabelt at lade folk dumpe bacheloren.