Kære medlemmer i foreningen for Arto’s bevarelse. Vi har lige købt hus på landet, og myg knuselsker mit blod. Jeg føler mig forfulgt og overfaldet når jeg går en tur ved søen, eller sidder på havetraktoren og slår græs. Er der nogle der ved hvilke midler mod myg der virker bedst? Er det den gode gamle myggespray, eller virker sådan noget som det her armbånd (https://dealshoppen.dk/products/genopladeligt-myg-afvisende-armband-med-ultralyd?gclid=EAIaIQobChMIut6ewfvf-QIVzeJ3Ch20kASmEAQYGyABEgIyW_D_BwE)?

Mange kløende hilsner.

11 comments
  1. Jeg er desværre bange for at de der ultralydsdimsers effekt ikke rigtig er understøttet af beviser (ret mig hvis jeg tager fejl)

    Til gengæld kan man komme langt med myggeafskrækkende spray. Jeg ved også at der findes en som andre lande bruger, men som er forbudt i DK fordi den nok er lidt krads… Den skulle fungere sygt godt.

  2. Jeg hørte engang, at man kunne købe en lille boks til at hænge om halsen som udsender en meget lavfrekvent tone som skræmmer myg væk. Jeg har ikke undersøgt om det passer, men det lyder næsten for godt til at være sandt.

  3. Den eneste måde at undgå myg på, det er du får lavet en blodtransfusion med ægte vikingeblod, tænk ala som nogle af de rigeste gør med unge drenge, for at leve længere. Myggene kan ikke klare det hårde vikingeblod, og derfor stikker de dig ikke længere. /s

  4. Nu har jeg ikke problemer med danske myg (eller de myg hvor jeg bor nu), men i sverige kommer jeg til at set ud som en nålepude. Det bedste jeg har fundet er Deet, det er ikke særlig godt for hud, hår, syntetiske stoffer, faktisk er det noget skidt, men det virker.

    Jeg ved ikke om man kan få det i Danmark.

  5. Samer-tricket er, at lade dig æde op 1 gang om året, så mærker du det ikke rigtigt resten af året. Eneste minus? Det fodrer myg, som bliver til flere myg.
    Sæt svalekasser op, de æder hundredevis af myg og fluer, de svaler.
    Hilsen mig, der bor i et sund ved åer, vandløb og søer.

  6. Svaler og flagermus.

    Et svalepar fanger en million (!) insekter for at bringe måske 5 unger på vingerne. Og det gør de 2-3 gange hver sommer, de er helt sindssygt effektive. De er dagholdet. Når mørket falder på går de i seng og så tager flagermusene over og støvsuger himlen for flyvende insekter indtil solopgang.

    Du kan købe svalereder og særlige redekasser til flagermus, det er en rigtig god ide.

  7. Hvidløg. De hader hvidløg (og de er jo en slags vampyrer).

    De kan også lugte på dig, når du har højt blodsukker, så begynd at spise sundere og undgå sukker og søde sager.

Leave a Reply