
I dagens BT [kan man læse](https://www.bt.dk/haandbold/skatteordning-gjorde-droemmen-mulig-alting-blev-en-smule-lettere), at Mikkel Hansen er kommet tilbage til landet og *”kun”* skal af med 27% i skat. Dette gøres ved at anvende den såkaldte forskerordning der kan gælde hjemvendte der har betalt skat i udlandet i mere end ti år samlet.
Ordningen gælder godt nok alle virksomheders forsøg på at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere, og Mikkel kan da noget med en bold, men [Newtons love omhandlende bevægelse](https://www.britannica.com/science/Newtons-laws-of-motion) har vistnok ligget ret fast i flere hundrede år nu. Skal FCK eller Brøndby for eksempel kunne anvende ordningen til at lade en udenlandsk spiller slippe for det ellers ret høje skatteniveau i Danmark? Er ordningen, der er fra 90’erne, usolidarisk i sin grundopbygning? Hvad mener folk. Jeg selv, er usikker, må jeg indrømme.
9 comments
Forskerordningen bliver faktisk flittigt benyttet i fodboldverdenen så vidt jeg ved. Se f.eks: [https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/ny-forskerordning-kan-faa-stor-betydning-kan-holde-paa-spillerne-laengere](https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/ny-forskerordning-kan-faa-stor-betydning-kan-holde-paa-spillerne-laengere)
Jeg kan godt se det uetiske i det, men på den anden side vil det høje skattetryk jo ellers være dræbende for dansk fodbolds konkurrenceevne med udenlandske klubber.
Jeg har ikke noget problem med det.
Det er tåbeligt men har været nødvendigt for at få nogle dygtige mennesker til at arbejde i Danmark. Få forstår hvor svært det er at tiltrække dygtige udlændinge til dk. Jeg har engang været involveret og bussen stoppede hver gang de regnede på slat og husleje i kbh. De fleste arbejder jo for at få lidt mere end de har brug for.
I stedet burde vi kigge på at sænke skatten på arbejde, så vi alle kan have det godt.
Der er tilsvarende ordninger i hele Europa – så spørgsmålet er jo om man vil være røven af 4. Division eller hvad.
Ordningen gælder desuden også for “forskere”.
Erh, den bliver allerede flittigt brugt på mange niveauer, så længe lønnen er høj nok. Bare fordi den hedder forskerordningen er det ikke fordi den er begrænset til forskere.
Det er meget anvendt i fodboldverdenen, så det er bestemt ikke nogen nyhed.
Jeg har siddet med løn og regnskaber for en del mindre it-virksomheder, og der er det i hvert fald også relativt normalt, at de udenlandske medarbejdere fra Asien er på forskerordning.
Men jeg synes, man skal have med, at det er 27 % + AM-bidrag – og man fraskriver sig **alle** fradrag, så der er beskatning af **hele ens indkomst**.
Det er en lukrativ ordning, men man skal lige have de andre nuancer med, før man kan tillade sig at sætte til op imod de gængse skatteregler, vi andre undertrykkes af.
Husk at udlændinge der arbejder i DK, slet ikke har samme adgang til velfærd og rettigheder, som danske statsborgere
Ordningen er en idiotisk lappeløsning på et større problem. Selvfølgelig skaber den smuthuller og andre problemer.
Når chefen for danske bank kan være på den, så hvorfor ikke?
https://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/art7517459/Danske-Bank-chefer-sparer-millioner-i-skat-p%C3%A5-forskerordning#:~:text=Fakta-,Forskerordningen,27%20procent%20og%20AM%2Dbidrag.
Mindre skat af en høj lønning er bedre end ingen skat af ingen lønning. Det ville være et bruttotab for samfundet, hvis vi ikke kan tiltrække dygtig specialiseret arbejdskraft udefra