Det er hul i hovedet at en bank forsøger at opkræve penge for et lån som en svindler har optaget…. Med den logik skal jeg jo også til at betale fartbøderne som biltyven lavede i min bil….
Modsat skal man vel kunne efterprøve ting i domstolene, så vi faktisk har et retssystem til at sætte rammerne i samfundet…
1-2-3 og så blev kviklån forbudt.
Set i gang!
Der må være noget juridisk omkring hvem man kan sagsøge hvis man bliver snydt.
Jeg forstår klart at virksomheder gerne vil have deres misvedligeholdte lån på 40.000 kr tilbage, med de aftalte renter og omkostninger.
Spørgsmålet er bare hvem de juridisk kan føre sag imod, med nemid er kundeforholdet rimeligt klart, i svindelsager er det mindre ligetil.
Er det låneinstituttets opgave at opkræve de omkostninger fra svindleren, eller offeret der har ansvar for at få erstatning fra svindleren?
I mobilepay sager er det jo som regelt banken der tager slaget, som udbyder af servicen, med nemid ville man måske forvente at det er staten der tager slaget (det kan bare blive dyrt for staten).
Og dertil at det jo heller ikke skal blive en fidus at man kan lade sin forgældede kammerat misbruge ens nemid og så råbe “fusk” og derefter stå med 40.000 og en endnu mere forgældet ven.
For nogen mennesker er gæld bare tal, og penge i hånden virkeligheden.
Forhåbentligt bliver der skabt noget precedens, for fremtidige sager i disse søgsmål.
>Jeg finder, det er grænsende til uetisk, at man fortsætter en sag, når svindleren erkender, siger Jytte Lindgård. Hun er advokat for kvinden, som er for påvirket af sagen til at stille op til interview
4 comments
Jeg er splittet på denne her.
Det er hul i hovedet at en bank forsøger at opkræve penge for et lån som en svindler har optaget…. Med den logik skal jeg jo også til at betale fartbøderne som biltyven lavede i min bil….
Modsat skal man vel kunne efterprøve ting i domstolene, så vi faktisk har et retssystem til at sætte rammerne i samfundet…
1-2-3 og så blev kviklån forbudt.
Set i gang!
Der må være noget juridisk omkring hvem man kan sagsøge hvis man bliver snydt.
Jeg forstår klart at virksomheder gerne vil have deres misvedligeholdte lån på 40.000 kr tilbage, med de aftalte renter og omkostninger.
Spørgsmålet er bare hvem de juridisk kan føre sag imod, med nemid er kundeforholdet rimeligt klart, i svindelsager er det mindre ligetil.
Er det låneinstituttets opgave at opkræve de omkostninger fra svindleren, eller offeret der har ansvar for at få erstatning fra svindleren?
I mobilepay sager er det jo som regelt banken der tager slaget, som udbyder af servicen, med nemid ville man måske forvente at det er staten der tager slaget (det kan bare blive dyrt for staten).
Og dertil at det jo heller ikke skal blive en fidus at man kan lade sin forgældede kammerat misbruge ens nemid og så råbe “fusk” og derefter stå med 40.000 og en endnu mere forgældet ven.
For nogen mennesker er gæld bare tal, og penge i hånden virkeligheden.
Forhåbentligt bliver der skabt noget precedens, for fremtidige sager i disse søgsmål.
>Jeg finder, det er grænsende til uetisk, at man fortsætter en sag, når svindleren erkender, siger Jytte Lindgård. Hun er advokat for kvinden, som er for påvirket af sagen til at stille op til interview
På grænsen til?