Endnu en succeshistorie fra den danske muld som i al tydelighed viser, hvorfor vi arkæologer er begejstrede for, at kunne samarbejde med dygtige detektorførere.
Og hvorfor er vi så det? Jo, for det første så er de danske amatørarkæologer og metaldetektorister *enormt* passionerede omkring deres hobby. De er enormt vidende og de bruger rigtig, *rigtig* meget tid på deres interesse. Det er i sig selv skønt. For det andet, så har de ofte muligheder for, at undersøge områder hvor vi ikke selv har adgang. Eksempelvis private marker. En detektorfører kan tage kontakt til en lodsejer og bede om lov til, at gå med detektor på hans mark. Det kan vi ikke. Derfor er det også enormt vigtigt for os, at detektorførerne tager deres hobby meget alvorligt og underretter de relevante museer når de fra tid til anden rammer guld (så at sige). Det gør, at vi kan sikre og bevare de genstande de er påtruffet således at vi bliver klogere om fortiden og får mulighed for, gennem museerne, at dele de fantastiske fund med omverdenen.
De kerer sig om kulturhistorien og passer godt på den. Det betyder også, at de hellere end gerne samarbejder med museerne når de støder på kulturarv i mulden – og de organiserer sig i klubber som har en meget høj selvjustits og går enormt meget op i, at alt foregår efter reglerne. De uskrevne såvel som de nedskrevne.
Og inden det kører helt af sporet: skulle et fund af denne slags medføre, at der skal foretages en udgravning på en privat mark, så er det museet og/eller kulturarvsstyrelsen som afholder udgifterne og landmanden bliver naturligvis kompenseret, hvis en evt. udgravning skulle have indflydelse på, hvorvidt han kan dyrke/høste/whatever på sin mark. I sådanne tilfælde som dette vil det oftest medføre en lille undersøgelse og altså ikke en komplet opgravning af hele marken. Det er relativt udsædvanligt, at der foretages så store afrømninger som jeg kan se der er gjort i dette tilfælde.
Vi får ny viden – detektorføreren får danefæsgodtgørelse (evt. sammen med lodsejeren afhængigt af deres indbyrdes aftale). Alle vinder.
Datidens r/crappyoffbrands.
Yderst sjældent.. 1500 år gamle smykkesamlinger? Eller bare smykkesamlinger på Lolland?
Findes der stadig danske marker som ikke er blevet undersøgt med en metaldetektor? Eller kan man være heldig at finde guld på en mark der allerede er blevet undersøgt?
Ham Rickey er med i Guldgraverne på DRTV fra 2018. Herlig energi!
5 comments
Endnu en succeshistorie fra den danske muld som i al tydelighed viser, hvorfor vi arkæologer er begejstrede for, at kunne samarbejde med dygtige detektorførere.
Og hvorfor er vi så det? Jo, for det første så er de danske amatørarkæologer og metaldetektorister *enormt* passionerede omkring deres hobby. De er enormt vidende og de bruger rigtig, *rigtig* meget tid på deres interesse. Det er i sig selv skønt. For det andet, så har de ofte muligheder for, at undersøge områder hvor vi ikke selv har adgang. Eksempelvis private marker. En detektorfører kan tage kontakt til en lodsejer og bede om lov til, at gå med detektor på hans mark. Det kan vi ikke. Derfor er det også enormt vigtigt for os, at detektorførerne tager deres hobby meget alvorligt og underretter de relevante museer når de fra tid til anden rammer guld (så at sige). Det gør, at vi kan sikre og bevare de genstande de er påtruffet således at vi bliver klogere om fortiden og får mulighed for, gennem museerne, at dele de fantastiske fund med omverdenen.
De kerer sig om kulturhistorien og passer godt på den. Det betyder også, at de hellere end gerne samarbejder med museerne når de støder på kulturarv i mulden – og de organiserer sig i klubber som har en meget høj selvjustits og går enormt meget op i, at alt foregår efter reglerne. De uskrevne såvel som de nedskrevne.
Og inden det kører helt af sporet: skulle et fund af denne slags medføre, at der skal foretages en udgravning på en privat mark, så er det museet og/eller kulturarvsstyrelsen som afholder udgifterne og landmanden bliver naturligvis kompenseret, hvis en evt. udgravning skulle have indflydelse på, hvorvidt han kan dyrke/høste/whatever på sin mark. I sådanne tilfælde som dette vil det oftest medføre en lille undersøgelse og altså ikke en komplet opgravning af hele marken. Det er relativt udsædvanligt, at der foretages så store afrømninger som jeg kan se der er gjort i dette tilfælde.
Vi får ny viden – detektorføreren får danefæsgodtgørelse (evt. sammen med lodsejeren afhængigt af deres indbyrdes aftale). Alle vinder.
Datidens r/crappyoffbrands.
Yderst sjældent.. 1500 år gamle smykkesamlinger? Eller bare smykkesamlinger på Lolland?
Findes der stadig danske marker som ikke er blevet undersøgt med en metaldetektor? Eller kan man være heldig at finde guld på en mark der allerede er blevet undersøgt?
Ham Rickey er med i Guldgraverne på DRTV fra 2018. Herlig energi!
[Se mere her.](https://www.dr.dk/drtv/episode/guldgraverne_52613)