Datoen er den 6. april 1920 og Generalstrejken er officielt begyndt. Påskekrisen er eskaleret og Danmarks økonomi står stille. Folk samler sig i enorme demonstrationer i København. Socialistiske organisationer, De Samvirkende Fagforbund og Fagoppositionens Sammenslutning, såvel som Socialdemokratiet har kæmpet mod det statskup Kong Christian den 10. har udført i kølvandet på folkeafstemningerne i Nordslesvig. En demonstrant, og syndikalist, kan ikke holde vreden i sig og kaster en sten mod Amalienborg. Stenen smadrer et vindue og Garderne bliver usikre på om demonstrationen forbliver fredelig. Flere sten følger og nogen skyder. Panikken på Amalienborg bliver startskuddet på enden af det Danske Kongerige.
Panikken spreder sig og Fagoppositionens Sammenslutning ser det som et angreb på arbejderklassen, bogstavelig talt. Efter Den Russiske Revolutions succes har de haft planer om deres egen revolution, dog uden at kunne bakke det op med befolkningens støtte. De lærte dog meget af den fejlslagne Storm på Børsen i 1918 og nu er tiden inde. Våben og propaganda flyder i Københavns gader. “Ned med Monarkiet! Længe Leve Danmark!” lyder sloganet. Efter en succesfuld storm af Christiansborg, udråbes Folkerepublikken Danmark i Folkekammeret (tidligere Folketingssalen). Revolutionen er kommet til Danmark. Kongen skal tage en beslutning hurtigt for ikke at ende ligesom Nikolaj 2. af Rusland, der så revolutionen til ende ved hans død af Bolsjevikkernes våben.
Gennem personlige såvel som diplomatiske kanaler er det muligt for Kongen og den nærmeste kongefamilie at flygte fra den eskalerende situation i Danmark. De ankommer til Norge hvorefter en mindre diplomatisk krise opstår, da ingen af dem har husket deres pas eller andre former for identifikation. Heldigvis er Kongen genkendt af en af grænsebetjentene og en kommunikation går videre til den norske konge, Haakon den 7. som også er Christians ældste bror.
Haakon er dog i en svær situation, uden nogen virkelig politisk magt, kan han ikke sikre sin brors tilstedeværelse i Norge. Den norske regering finder dog en udvej og overlader øen Jan Mayen i det nordlige Atlanten til Christian, midlertidigt selvfølgelig. Christian, uden at læse det med småt, takker hjerteligt for tilbuddet og ham og hans familie tager afsted til Jan Mayen samme aften. Haakon tillader aldrig sig selv for at lade ham gå.
Jan Mayen er en kold, arktisk ø. Der er ikke andet på øen end is og metrologiske observationsposter. På grund af Folkerepublikkens politiske træk tilbage i Europa, kan Norge ikke tillade at kongefamilien forlader Jan Mayen. Jan Mayen er deres hjem nu. Luften er kold.
Christian kigger ud over den mørke horisont. Hans hjemland har efterladt ham, ligesom han har forladt det.
Ligesom Napoleon på Saint Helena, kan Christian ikke gøre andet end at vente på at døden tager ham…
3 comments
**Kongerigets Gravsted**
Datoen er den 6. april 1920 og Generalstrejken er officielt begyndt. Påskekrisen er eskaleret og Danmarks økonomi står stille. Folk samler sig i enorme demonstrationer i København. Socialistiske organisationer, De Samvirkende Fagforbund og Fagoppositionens Sammenslutning, såvel som Socialdemokratiet har kæmpet mod det statskup Kong Christian den 10. har udført i kølvandet på folkeafstemningerne i Nordslesvig. En demonstrant, og syndikalist, kan ikke holde vreden i sig og kaster en sten mod Amalienborg. Stenen smadrer et vindue og Garderne bliver usikre på om demonstrationen forbliver fredelig. Flere sten følger og nogen skyder. Panikken på Amalienborg bliver startskuddet på enden af det Danske Kongerige.
Panikken spreder sig og Fagoppositionens Sammenslutning ser det som et angreb på arbejderklassen, bogstavelig talt. Efter Den Russiske Revolutions succes har de haft planer om deres egen revolution, dog uden at kunne bakke det op med befolkningens støtte. De lærte dog meget af den fejlslagne Storm på Børsen i 1918 og nu er tiden inde. Våben og propaganda flyder i Københavns gader. “Ned med Monarkiet! Længe Leve Danmark!” lyder sloganet. Efter en succesfuld storm af Christiansborg, udråbes Folkerepublikken Danmark i Folkekammeret (tidligere Folketingssalen). Revolutionen er kommet til Danmark. Kongen skal tage en beslutning hurtigt for ikke at ende ligesom Nikolaj 2. af Rusland, der så revolutionen til ende ved hans død af Bolsjevikkernes våben.
Gennem personlige såvel som diplomatiske kanaler er det muligt for Kongen og den nærmeste kongefamilie at flygte fra den eskalerende situation i Danmark. De ankommer til Norge hvorefter en mindre diplomatisk krise opstår, da ingen af dem har husket deres pas eller andre former for identifikation. Heldigvis er Kongen genkendt af en af grænsebetjentene og en kommunikation går videre til den norske konge, Haakon den 7. som også er Christians ældste bror.
Haakon er dog i en svær situation, uden nogen virkelig politisk magt, kan han ikke sikre sin brors tilstedeværelse i Norge. Den norske regering finder dog en udvej og overlader øen Jan Mayen i det nordlige Atlanten til Christian, midlertidigt selvfølgelig. Christian, uden at læse det med småt, takker hjerteligt for tilbuddet og ham og hans familie tager afsted til Jan Mayen samme aften. Haakon tillader aldrig sig selv for at lade ham gå.
Jan Mayen er en kold, arktisk ø. Der er ikke andet på øen end is og metrologiske observationsposter. På grund af Folkerepublikkens politiske træk tilbage i Europa, kan Norge ikke tillade at kongefamilien forlader Jan Mayen. Jan Mayen er deres hjem nu. Luften er kold.
Christian kigger ud over den mørke horisont. Hans hjemland har efterladt ham, ligesom han har forladt det.
Ligesom Napoleon på Saint Helena, kan Christian ikke gøre andet end at vente på at døden tager ham…
​
*Stærk inspireret af* [*denne post*](https://www.reddit.com/r/TNOmod/comments/txqh5u/free_france_adventure/) *såvel som min egen fantasi*
Fik den første ikke nok opmærksomhed?
fint memeformat