Regeringen får hug for ikke at have øremærket én krone til psykiatri i finanslovsforslag

20 comments
  1. Psykiatrien er ikke sexet, checks derimod, er der nogen der vil have en check!? hvis du stemmer på os får du måske nogle af dine egne penge tilbage! (måske)

  2. Det var nøjagtig som jeg kommenterede på en artikel om at de ville løfte psykiatrien efter skyderiet i Fields.

    Intet nyt i det.

    Jeg ved at jeg ikke kan regne med at få hjælp hvis jeg bliver psykotisk igen. Det er et samfund i begyndelsen til forfald.

    Man kan håbe at Elon Musk, Jeff Bezos og Bill Gates føler sig gavmilde når regeringer verden over kommer tiggede på knæ om 15 år.

  3. Desværre er nul kroner nok mere end blå blok kan præstere. Især med tanke på Pape, der vil spare 17 Mia i det offentlige uden at sige på hvad. Samme Pape der ikke tager unges psykiske problemer seriøst, men siger de bare skal ringe til mor.

  4. Det har været interessant som svært psykisk syg (som selv er blevet svigtet af systemet) at følge samtalen ovenpå skyderiet. Pludselig talte alle om at vi skal behandles bedre. Politikere væltede nærmest over hinanden for at få lov til at sige der skal kigges på psykiatrien. Jo længere tid der er gået siden skyderiet i København, jo mindre spændende er det blevet at tale om og konkrete løsninger vil man ikke give. Dette på trods af at professionelle indenfor psykiatrien har brugt anledningen til at slå alarm og fremhæve hvor skidt det står til.

    Det er præcis ligesom i USA. Thoughts and prayers i en lidt anden indpakning.

  5. Psykiatrien sejler fuldstændigt og så er det til forhandling om der blot kan blive tale om et lille løft på finanslovsbevillingen. Hold kæft det er et lavt niveau det her.

  6. Det er simpelthen for ringe. Psykiatrien har styrtblødt i snart 20 år med nedskæringer og manglende ressourcer. Hver eneste dag er der folk der bliver tabt på gulvet og ikke kan få den behandling de har brug for. Psykiatrien burde være en af de absolut højeste prioriteter og så kommer de med det her. Faneme noget svineri, undskyld mit fransk.

  7. Som en der har været i psykiatrien og slet ikke føler at det har hjulpet mig videre, så overrasker det her mig ikke. Jeg har heldigvis noget økonomi til at have en privat psykolog, men det har de fleste desværre ikke. 1200 kr i timen er altså ret meget.

    Men hvem giver vi skylden næste gang der sker et skyderi (og lad os være ærlige, det gør der altså med den her udvikling)? Hvem skal vi overhovedet gå til for at forbedre udviklingen? SF? EL? R? De er alle sammen støttepartier til netop det parti som slet ikke tænker på psykiatrien. Vi ved der ikke kommer til at ske noget

    Hvad med de blå så? GLEM DET, de tænker kun på at spare på det område og siger man skal ringe til mor. Hvem har man at gå til, når ingen vil hjælpe én? Fandme det må være ensomt for dem der lider på baggrund af psykiatrien!

  8. Fandme en skam for de mennesker der ikke kan få den rette hjælp fordi en politiker eller tidligere bank person lige skal have et gyldent håndtryk.
    SIC SEMPER TYRANNIS.

  9. Legitimt spørgsmål: er der noget regeringen kan gøre ved ventetiderne? Der er tydeligvis ikke psykiatere og psykologer nok, men er det fordi der ikke er nok uddannelsespladser, eller fordi de unge vælger at studere noget andet? Hvor stammer manglen fra?

  10. Absolut ingen overraskelse. Kæmpe skuffelse for et område, der ikke er blevet tilført andet end meget begrænsede satspuljemidler i lang tid

  11. Jeg blev diagnosticeret med ADHD i starten af i år.

    Jeg fik min første tid omkring december 2021, hvor jeg havde 6 måneders ventetid. Det var hos det offentlige.

    Da jeg dukkede op til min tid var de bare taget på ferie. Receptionen så helt opgivende ud, og kunne ikke hjælpe mig.

    Jeg havde heldigvis privat forsikring.

    Det tog 2 måneder, og så var min udredning påbegyndt.

    Det er ganske enkelt uacceptabelt.

Leave a Reply