Lisbeth Knudsen: Nej, alle politikere er ikke korrumperede væsener, der kun vil misbruge magten

18 comments
  1. Lidt mediekritik, der måske også kunne rettes mod debatten herinde:

    >Medierne har magten til at tale det politiske system og politikerne ned. Til at gøre politikerne til magtsyge, kyniske, selvfede væsener, der målrettet jagter en politisk post for en god hyre, givtige ben og lange ferier. Til at gøre det politiske system til et usympatisk, taktisk spil, og politikerne til ignoranter uden forståelse for danskernes problemer ude i den virkelige virkelighed. …

    >Politikerne går til modangreb ved at klandre medierne for faglig uvidenhed, personhetz, clickbaits, konfliktorientering, sensationsvinkling, unfairness og ubalance i journalistikken. …

    >Det er folk, der vælger at engagere sig i samfundets ve og vel på vores alle sammens vegne, møder hver dag op til et temmelig utaknemmeligt arbejde med masser af mere eller mindre anonyme, modbydelige angreb i indbakken og skældud for alt muligt, som de måske aldrig har haft noget at gøre med.

  2. > Nej, alle politikere er ikke korrumperede væsener, der kun vil misbruge magten

    … okay, så nogen af dem vil også noget værre end det?

  3. Fair nok at hun siger, at medierne skal kigge ind af. Det er på sin vis også rigtig nok. Det skal vi alle sammen, uanset position i samfundet og hvad vi hver i sær foretager os.

    Jeg synes dog at der ofte er historier om uhellige alliancer i mellem medier og politikere, hvor man kan stille spørgsmål til deres uafhængighed. F.eks., at journalister er afhængige af at politikere og ministre lækker historier eller at de er ude og spise gratis med ministre på dyre restauranter.

  4. Altså gå 10 år tilbage – hvad var det store med Gucci Helle? (Hendes skattesag på huset, hendes barn i privat skole, en lejet bil og at hun fik lidt rabat på noget tøj)

    Politikerne er blevet nemmere at skyde ned af en årsag….

  5. Noget af bøvlet er at magtspillet for at skaffe de mobile enkeltsagsvælgere og ultimativt de 90, det har let ved at udelukke de der ikke er korrupte eller villige til at misbruge magten. Magtspillet har været beskidt i længere tid og det er fyldt med populisme.

    De mange velmenende mennesker med godt indhold og gode intentioner, de sælger ikke aviser, de får ikke overskrifterne og som sådan ikke magten. De kan håbe på at blive taget med af en af de 2 der er villige til at gøre hvad der skal til.

  6. Eftervederlag er korruption… og det tager 99% af politikerne gerne imod…
    Hvad er der galt med dagpenge til politikerne? Det er lidt underligt… somom de godt ved at det er noget lort….

  7. Nåmen det var da heldigt. Hvordan så med kulturen i de politiske partier? Jeg synes at jeg ser politiker efter politiker blive fuldstændigt principløs det øjeblik de bliver talsperson eller måske endda får en ministerpost – så mener de lige pludseligt præcis hvad der står i partiprogrammet, og når de så skal udføre handlinger der strider mod deres tidligere erklærede principper, så klapper de hælene sammen.

    Hvis det hele bliver for skandaløst kan vi så få en ministerrokade, og så kan en ny person fortsætte samme linje på posten.

    Det bliver ekstra komisk når politikerne før og efter de er ved magten skriver bøger hvor de forsøger at udvise stor moral – her kigger jeg især på dig, Birthe Rønn Hornbech – men tilbage står vi altså med partier hvor politikerne lægger ansvaret i døren, og hvor der efterhånden skal ekstremt meget til for at en dårlig sag fælder partiledelsen.

  8. En fejltagelse jeg ofte ser her på r/denmark. Man kan faktisk godt være uenig med nogen uden at det betyder at de er korrupte eller inkompetente.

Leave a Reply