Dansk retspolitik er for tiden baseret på mavefornemmelser og muligheden for likes på sociale medier. Man må tage konsekvenserne af sine handlinger. Det gælder den, der begår kriminalitet. Det gælder lige så meget dem, der ønsker hård straf. (Paywall, men fuld tekst i kommentar).

7 comments
  1. Lavpunktet i dansk retspolitik var sidste år, i P1 Debat, hvor Jeppe Bruus og Inger Støjberg stod og overbød hinanden i hvem der ville straffe coronarelaterede forseelser hårdest. På trods af protester fra Dommerforening etc.

    Vi har jo også sidenhen kunnet konstatere at deres ideer… faldt til jorden med et brag.

  2. Kald det mavefornemmelse hvis du vil, men der altså også noget der hedder retsfølelse. Hvis du blev overfaldet og berøvet ville du nok være rimeligt træt af at se gerningsmanden få et skatteyder finansieret efterskole ophold hvor de efter seks måneder kommer ud på den anden side med et opkvalificeret CV.

    Ja, det er det bedste for samfundet at reformere vores kriminelle, men er det fuldstændigt ligegyldigt hvordan den forurettede har det? Der er en balance at finde, og folkestemningen viser at vi hælder for meget til den bløde side. Hvornår det stopper, ved jeg ikke.

  3. Jeg tager gerne “rigtigt” livstid, eller gullag, hvis jeg en dag overlagt overfalder, voldtager eller dræber et andet menneske.

    Hvis det betyder at vores skvattede tilgang til kriminalpolitik bliver skruet op.

    Det ville selvfølgelig være mest optimalt at holde folk ude af fængslerne så de kan arbejde og bidrage til samfundet, og så kun spærre dem inde hvis de ikke har et arbejde.

    Men der er nogle spilleregler i samfundet som skal overholdes, ellers ophører samfundskontrakten mellem stat og borger, for hvis staten ikke kan hverken skabe sikkerhed eller retfærdighed, så fører det til selvtægt.

    Vi har længe balanceret på kanten til at selvtægt kan “betale” sig, når ofre kan se deres gerningsmænd i brugsen efter et par måneder, der er det samfundet som har spillet fallit på ofrenes vegne.

  4. Jeg så dog hellere at domstolene begyndte at udnytte de eksisterende strafferammer. Et eksempel er vandvidsbilisten der slog tre ihjel efter i beruset tilstand at have ramt deres bil med 12-130 km/t hvor man må køre 80 km/t og efterfølgende stukket af. Han fik tre års fængsel hvor strafferammen er 8 år. Jeg har endnu ikke kunne få et svar på hvilket tænkt eksempel kunne udløse 8 år eller bare i nærheden deraf. Faktisk gennemgik en avis samtlige sager for drab pga. vandvidsbilisme dengang og kun en enkelt gang var straffen kommet op på 4½ års fængsel. Alle andre gange lå straffen i den nedre halvdel.

  5. Jeg ville ønske at man straffede med det formål at nedbringe kriminalitet. Samtidigt ville jeg ønske at vi vælgere holdt politikkerne op på de resultater de skaber i stedet for at fokuserer på hvad de lover.

Leave a Reply