Søren Pape foreslår kæmpe gave – til sig selv

16 comments
  1. >Skattelettelsen er betragtelig, især når man sammenligner med pensionister, der får et sted mellem 1000 og 2000 kroner afhængig af boligform og ægtestand.

    >Lønmodtagere får lidt mere ud af planerne.

    >En enlig lønmodtager i lejebolig med to børn og godt 400.000 kroner i årsløn får godt 4000 ekstra kroner om året til forbrug. En funktionærfamilie med to børn får mere mærkbare 13.200 kroner.

    >De store tabere i den konservative økonomiske plan er kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og studerende, der alle får mindre penge til sig selv, fordi den konservative plan indeholder besparelser på disse offentlige ydelser.

    >En enlig dagpengemodtager uden børn står til at miste 14.100 kroner årligt, En par på kontanthjælp med to børn i lejebolig mister 16.100 kroner, viser beregningerne, der er lavet på baggrund af Finansministeriets såkaldte familiemodel.

    Ja man skal da endelig ikke være i en sårbar situation i livet. Jeg forstår ikke hvorfor folk har så meget imod at vi hjælper de svageste på et levebart niveau

  2. Jeg afskyr den form for journalistik, om det er rødt eller blåt eller højre eller venstre… Det er simpelthen for latterligt.

    Man kan være enig eller uenig i politikken, man kan beskrive forslagende som de faktuelt er og så må folk jo tage stilling når der er valg.

    Men den der vinkling med at nogen giver gaver til sig selv og at det handler om at rage til sig personligt… Den er for latterlig, at konservative vil af med topskatten er sådan ca verdens ældste vin på verdens ældste flaske, det er ikke noget der er kommet med Pape det er ikke noget der forsvinder med Pape, det har været konservativ politik vel siden den blev indført i 94.

    Vi må tro på at vores politikere uanset farve gør det som deres parti mener er den rigtige politik, ikke det som vil gavne dem personligt, hvis det gavner dem personligt så er det sikkert fint men det var ikke motivationen, det gælder fra EL til NB.

  3. Hvor er det segment der altid har så travlt med at kalde Socialdemokraterne “danmarks mest korrupte parti”, “korrupt som ind i helvede” og andre hundefløjter?
    Her er et tydelig eksempel på korruption, endda før han overhovedet er blevet valgt ind, og så gemmer de sig? Det er næsten som om det ikke er korruption de har et problem med.

  4. Sjovt hvordan at beholde flere af sine egne penge bliver beskrevet som en “kæmpe gave”. Det giver kun mening, hvis ens udgangspunkt er, at al indkomst her i landet tilhører staten.

  5. Skattelettelser er fint. Og det er også fint at de, der betaler meget får større lettelser. Det er ligesom sådan et skråt skatteloft virker.

    Men, der er sq ingen fornuft i at tage 14k ud af et kontanthjælpsbudget. De mennesker har ikke en skid. Jeg skal ikke have 14k mere om året, hvis de bliver taget fra en kontanthjælpsmodtager.

  6. Jeg troede aldrig at jeg skulle sige det, men jeg savner sgu Schlüter…

    Dengang de konservative ville have det som i “de gode gamle dage”, og ikke bare spyttede neoliberalt pis ud

    Overvej lige at da K mistede magten i ’93 var topskatten 10 procentpoint HØJERE, og der var en formueskat på 1%

    Selv Enhedslistens seneste udspil har lavere skatter end dengang, der er edderrødme sket noget

  7. Jeg mener man burde hæve bundfradraget i stedet. Så kan det bedre betale sig at arbejde, og alle får lige meget – rig som fattig.

    Edit: det kan sgu godt være jeg ikke har fattet hvordan skattereglerne hænger sammen. Jeg tager forbehold for at det ikke nødvendigvis kan betale sig at arbejde af den grund…

Leave a Reply