Største stigning sker i sundhedsvæsenet efterfulgt af social beskyttelse, som også er de største poster.
>Særlige forhold der påvirker tallene:
>
>Ny ferielov påvirker fuldtidsbeskæftigelsen
>
>Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede, når der omregnes fra betalte timer til fuld tid. Således er den nye ferielov hovedårsagen til, at den offentlige beskæftigelse omregnet til fuld tid steg meget fra tredje til fjerde kvartal 2020, og den nye ferielov påvirker i mindre grad også den efterfølgende udvikling herunder også udviklingen fra første til andet kvartal 2021.
>
>Effekten af COVID-19 på den offentlige beskæftigelse
>
>Samtidig med denne offentliggørelse udgives Beskæftigelse for lønmodtagere juli 2021 – se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:339, hvor man kan læse mere om, hvordan arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen det seneste halvandet år har været påvirket af nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19.
>
>Selvom det altovervejende var dele af den private beskæftigelse, som var kraftigt påvirket af effekterne af nedlukninger og restriktioner, så har den offentlige beskæftigelse dog til en vis grad også været påvirket. Den del af de offentlige ansatte, som blev hjemsendt uden at kunne arbejde (helt eller delvis), modtog som udgangspunkt fuld løn.
>
>Det statslige undervisningsområde
>
>Den statslige undervisningssektor har de sidste par år været påvirket af en tendens til ændrede indberetningsmønstre. Det ses især over sommermånederne, men også på andre tidspunkter af året. Samtidig har området i perioden med COVID-19 også været påvirket af nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19, særligt i forhold til anvendelsen af løsere tilknyttede ansatte.
Derudover vil jeg gerne påpege, at det giver god økonomisk mening hvis regeringen øger deres udgifter (red.) I situationer hvor efterspørgslen er lav eller forventes at blive lav.
John Maynard Keynes: Ved en periode med lavkonjunktur (en situation hvor folk har mindre betalingsevne, som mindsker efterspørgsel, som mindsker produktion, som fører til arbejdsløshed, som fører til mindre betalingseven etc) er den bedste måde at komme ud af det på ved at øge offentlige udgifter. Regeringen er den eneste institution, der har mulighed for at låne penge af andre lande i tilfælde af lavkonjunktur.
Hvis regeringen ikke øger deres udgifter i lavkonjunktur (red. fra økonomisk krise), så vil perioden vare meget længere tid og have voldsommere følgevirkninger. The Great Depression i 1929 var så voldsom og lang præcis fordi man troede, at det var vigtigere, at regeringen opretholder betalingsbalancen på de offentlige finanser end at mindske arbejdsløsheden.
Du kan se en skarp stigning i 2008-2009 netop på grund af Keynesianism. Det giver mening hvis regeringen har gjort brug af samme strategi i 2020. Hvis vi går tilbage til det dogme, hvor betalingsbalancen er vigtigere (en strategi ofte brugt af højrefløjen for at for mindre regering), så kan vi forvente voldsommere lavkonjunkturer i fremtiden.
Red. En lavkonkjunktur periode kan ske, når banker øger deres renter (fordi færre lån betyder mindre efterspørgsel) – det vil de gøre som følge af EUs forøgning af renten, som er et svar på den høje inflation.
Da Reagan og Thatcher gjorde det i 80’erne ødelagde det kæmpe dele af deres industri og arbejdsløsheden steg helt vildt. De brugte stigningen i inflation som følge af oliekrisen som en måde at komme til magten på ved at love folk, at de ville rede dem fra inflationen. Det gjorde de ved at mindske skatter for de rige, mindske subsidier til de fattige, frøs minimum wage, mindskede fagforeningernes magt, reducerede regeringens udgifter, deregulerede finanssektoren, privatiserede en masse virksomheder (gas, vand, el, stål, luftfartselskaber) og øgede renterne. De lykkedes med at mindske inflationen, men kun ved at skabe kæmpe arbejdsløshed og mass bankruptcy. Denne ændring gavnede kun de rigeste men efterlod mange med næsten ingen indkomst.
Udover de offentlige ansatte, så er der 450.000 på ydelser, som ikke er arne-pension, pension, førtidspension eller SU. Hvis du går ind i tallene, så er der 216.000 på ydelser (kontanthjælp, ressourceforløb, sygedagpenge, osv). Dertil 50.000 på efterløn. Udover det er der 110.000 i støttet beskæftigelse, som jo også koster i statskassen. 19.000 i vejledning og opkvalificering, og ca. 55.000 på dagpenge. Det er i alt 450.000 danskere som helt eller delvist er afhængige af staten/det offentlige, dertil kommer dem på SU, folkepensionister, førtidspension, Arne pension osv.
Er jeg farveblind eller prøver du at fortælle mig at 5% af befolkningen er ansat i forsvaret?
Edit: Jeg tror at det der sker er at forsvaret er gemt væk i den klump af streger i bunden af grafen. Hvilket bare understreger vigrigheden af y-akser med den korrekte skala
Hmm.. Hvad skete der lige i Q2 2013?
I figurens periode er Danmarks befolkning steget fra 5.494.000 til 5.873.000 eller ialt ca. 380.000. Det er én (men slet ikke den eneste) relevant puslespilsbrik i forhold til at vurdere tallene i figuren.
så 757.199 mennesker på overførselsindkomst. check.
Hvis man er nysgerrig på sundhedsvæsnet/regionerne specifikt, kan man trække tal ud af Sundhedsdatastyrelsens eSundhed.dk. Eksempelvis udvikling i ansatte:
**Udviklingen i ansatte *personer* i Regionerne fra 2011 til 2021**, udvalgte grupper†
†OBS, grupperne dækker desværre ikke fuldt over de samme pga. ændringer i stillingstitler/betegnelser gennem årene. Se evt. KRL’s hjemmeside.
*EDIT: Rettede et årstal.*
Er det rigtigt læst at antallet af skolelærere stort set er uændret i perioden 2008 og 2022, mens administration er steget med 5%. Det er egentlig ret tankevækkende når man tænker på mængden af digitalisering Staten har gennemført for at effektivisere.
Så Pape og Co. vil tilbage til 2020-niveau? Savages!
Det er fandme mange år uden vækst. Men hvem gider også at være skolelærer, pædagog eller sygeplejerske når staten skider på dem gang på gang, og hr og fru danmark bliver pisse misundelige på deres ellers ringe lønsedler. Jeg ville sku hellere se en sygeplejerske i en ny Tesla end endnu en bankchef eller IT konsulent.
Tja giver lidt sig selv når alt bliver udliciteret og medarbejderne får projektstillinger.
Og for ikke at nævne at en projektleder ikke er en leder, der skal skam en leder til at styre den slags.
Og gud hvor holder de sygeligt mange møder allesammen…
13 comments
>lønmodtagere opdelt i formål
At blive malket for sin sidste skattekrone.
Graf: [https://www.statbank.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?interactive=true&gr_type=0&gr_width=&gr_height=&gr_fontsize=11&menu=y&PLanguage=0&pxfile=20229612938388114800OBESK4.px&wonload=0&honload=0&rotate=&scautopivot=True&sortdata=false&maintable=OBESK4&gr_datalabels=true&as_sfid=AAAAAAUIm_fpxqyVgcewFG2zWO7qqpZcwZe-9z521O1JAf5t6wyWoFBTedr50L-isUbbNKnUh6JbcTLVBER8QLIhDXzQRhoFtytHyQ1I4utn8Q0sSU8UiyQ-VEwbniAyw4vB7TdMJoRmgVDhSCrTOx6iQ5wBE-XfHvLFg8klbyZcS8QpKg%3D%3D&as_fid=637d5b61ac05787ba4da54d1f0cbe3d59bbd8b3a](https://www.statbank.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?interactive=true&gr_type=0&gr_width=&gr_height=&gr_fontsize=11&menu=y&PLanguage=0&pxfile=20229612938388114800OBESK4.px&wonload=0&honload=0&rotate=&scautopivot=True&sortdata=false&maintable=OBESK4&gr_datalabels=true&as_sfid=AAAAAAUIm_fpxqyVgcewFG2zWO7qqpZcwZe-9z521O1JAf5t6wyWoFBTedr50L-isUbbNKnUh6JbcTLVBER8QLIhDXzQRhoFtytHyQ1I4utn8Q0sSU8UiyQ-VEwbniAyw4vB7TdMJoRmgVDhSCrTOx6iQ5wBE-XfHvLFg8klbyZcS8QpKg%3D%3D&as_fid=637d5b61ac05787ba4da54d1f0cbe3d59bbd8b3a)
Data: [https://www.statbank.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp](https://www.statbank.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp)
Største stigning sker i sundhedsvæsenet efterfulgt af social beskyttelse, som også er de største poster.
>Særlige forhold der påvirker tallene:
>
>Ny ferielov påvirker fuldtidsbeskæftigelsen
>
>Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede, når der omregnes fra betalte timer til fuld tid. Således er den nye ferielov hovedårsagen til, at den offentlige beskæftigelse omregnet til fuld tid steg meget fra tredje til fjerde kvartal 2020, og den nye ferielov påvirker i mindre grad også den efterfølgende udvikling herunder også udviklingen fra første til andet kvartal 2021.
>
>Effekten af COVID-19 på den offentlige beskæftigelse
>
>Samtidig med denne offentliggørelse udgives Beskæftigelse for lønmodtagere juli 2021 – se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:339, hvor man kan læse mere om, hvordan arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen det seneste halvandet år har været påvirket af nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19.
>
>Selvom det altovervejende var dele af den private beskæftigelse, som var kraftigt påvirket af effekterne af nedlukninger og restriktioner, så har den offentlige beskæftigelse dog til en vis grad også været påvirket. Den del af de offentlige ansatte, som blev hjemsendt uden at kunne arbejde (helt eller delvis), modtog som udgangspunkt fuld løn.
>
>Det statslige undervisningsområde
>
>Den statslige undervisningssektor har de sidste par år været påvirket af en tendens til ændrede indberetningsmønstre. Det ses især over sommermånederne, men også på andre tidspunkter af året. Samtidig har området i perioden med COVID-19 også været påvirket af nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19, særligt i forhold til anvendelsen af løsere tilknyttede ansatte.
Derudover vil jeg gerne påpege, at det giver god økonomisk mening hvis regeringen øger deres udgifter (red.) I situationer hvor efterspørgslen er lav eller forventes at blive lav.
John Maynard Keynes: Ved en periode med lavkonjunktur (en situation hvor folk har mindre betalingsevne, som mindsker efterspørgsel, som mindsker produktion, som fører til arbejdsløshed, som fører til mindre betalingseven etc) er den bedste måde at komme ud af det på ved at øge offentlige udgifter. Regeringen er den eneste institution, der har mulighed for at låne penge af andre lande i tilfælde af lavkonjunktur.
Hvis regeringen ikke øger deres udgifter i lavkonjunktur (red. fra økonomisk krise), så vil perioden vare meget længere tid og have voldsommere følgevirkninger. The Great Depression i 1929 var så voldsom og lang præcis fordi man troede, at det var vigtigere, at regeringen opretholder betalingsbalancen på de offentlige finanser end at mindske arbejdsløsheden.
Du kan se en skarp stigning i 2008-2009 netop på grund af Keynesianism. Det giver mening hvis regeringen har gjort brug af samme strategi i 2020. Hvis vi går tilbage til det dogme, hvor betalingsbalancen er vigtigere (en strategi ofte brugt af højrefløjen for at for mindre regering), så kan vi forvente voldsommere lavkonjunkturer i fremtiden.
Red. En lavkonkjunktur periode kan ske, når banker øger deres renter (fordi færre lån betyder mindre efterspørgsel) – det vil de gøre som følge af EUs forøgning af renten, som er et svar på den høje inflation.
Da Reagan og Thatcher gjorde det i 80’erne ødelagde det kæmpe dele af deres industri og arbejdsløsheden steg helt vildt. De brugte stigningen i inflation som følge af oliekrisen som en måde at komme til magten på ved at love folk, at de ville rede dem fra inflationen. Det gjorde de ved at mindske skatter for de rige, mindske subsidier til de fattige, frøs minimum wage, mindskede fagforeningernes magt, reducerede regeringens udgifter, deregulerede finanssektoren, privatiserede en masse virksomheder (gas, vand, el, stål, luftfartselskaber) og øgede renterne. De lykkedes med at mindske inflationen, men kun ved at skabe kæmpe arbejdsløshed og mass bankruptcy. Denne ændring gavnede kun de rigeste men efterlod mange med næsten ingen indkomst.
Udover de offentlige ansatte, så er der 450.000 på ydelser, som ikke er arne-pension, pension, førtidspension eller SU. Hvis du går ind i tallene, så er der 216.000 på ydelser (kontanthjælp, ressourceforløb, sygedagpenge, osv). Dertil 50.000 på efterløn. Udover det er der 110.000 i støttet beskæftigelse, som jo også koster i statskassen. 19.000 i vejledning og opkvalificering, og ca. 55.000 på dagpenge. Det er i alt 450.000 danskere som helt eller delvist er afhængige af staten/det offentlige, dertil kommer dem på SU, folkepensionister, førtidspension, Arne pension osv.
Er jeg farveblind eller prøver du at fortælle mig at 5% af befolkningen er ansat i forsvaret?
Edit: Jeg tror at det der sker er at forsvaret er gemt væk i den klump af streger i bunden af grafen. Hvilket bare understreger vigrigheden af y-akser med den korrekte skala
Hmm.. Hvad skete der lige i Q2 2013?
I figurens periode er Danmarks befolkning steget fra 5.494.000 til 5.873.000 eller ialt ca. 380.000. Det er én (men slet ikke den eneste) relevant puslespilsbrik i forhold til at vurdere tallene i figuren.
så 757.199 mennesker på overførselsindkomst. check.
Hvis man er nysgerrig på sundhedsvæsnet/regionerne specifikt, kan man trække tal ud af Sundhedsdatastyrelsens eSundhed.dk. Eksempelvis udvikling i ansatte:
**Udviklingen i ansatte *personer* i Regionerne fra 2011 til 2021**, udvalgte grupper†
| Faggruppe | 2011 | 2021 | %-ændring | antal ændring |
|:——–|——-|——-|——|—–|
| Administrativt personale | 6.857 | 8.266 | +21% | +1.409 |
| Akademikere | 682 | 2.008 | +194% | +1.326 |
| Andre patientrettede* | 14.391 | 14.049 | -2% | -342 |
| Køkken, rengøring, service og teknik | 9.978 | 10.808 | +8% | +830 |
| Læger | 14.895 | 20.012 | +34% | +5.117 |
| Plejepersonale | 13.342 | 12.433 | -7% | -909 |
| Sundhedsfaglig, mellemlang udd.** | 12.028 | 16.259 | +35% | +4.231 |
| Sygeplejersker | 38.013 | 41.343 | +9% | +3.330 |
| **Samlet** | **113.900** | **132.551** | **+16%** | **+18.651** |
†Mindre grupper under i alt 5.000 personer ikke med i ovenstående tabel.
*Andre patientrettede: lægesekretærer, portører m.m.
**Sundhedsfaglige med mellemlang: Bioanalytikere, jordemødre, radiografer m.m.
*Kilde: [eSundhed.dk](https://www.esundhed.dk/Emner/Beskaeftigede-i-sundhedsvaesnet/Ansatte-paa-offentlige-sygehuse#tabpanelA14EAB0C056545FAB31851379DD92F3Bm)*
Et lignende udtræk kan laves for kommunerne fra deres løndatakontor [KRL](https://krl.dk/#/sirka).
**Udviklingen i ansatte *personer* i Kommunerne fra 2011 til 2022**, *få* udvalgte grupper†
| Faggruppe | 2011 | 2022 |
|:——–|——-|——-|
| Administration og IT | 44.431 | 38.371 |
| Akademikere | 16.278 | 24.145 |
| Lærere | 70.011 | 66.097 |
| Pædagoger | 53.280| 54.831 |
| Pædagogmedhjælpere og assistenter | 37.167 | 45.015 |
| Social- og sundhedspersonale | 105.990 | 105.562 |
| Syge- og sundhedspersonale | 24.050 | 21.993 |
| Socialrådgivere | 10.018 | 15.548 |
| **Samlet** | **519.297** | **518.986** |
†OBS, grupperne dækker desværre ikke fuldt over de samme pga. ændringer i stillingstitler/betegnelser gennem årene. Se evt. KRL’s hjemmeside.
*EDIT: Rettede et årstal.*
Er det rigtigt læst at antallet af skolelærere stort set er uændret i perioden 2008 og 2022, mens administration er steget med 5%. Det er egentlig ret tankevækkende når man tænker på mængden af digitalisering Staten har gennemført for at effektivisere.
Så Pape og Co. vil tilbage til 2020-niveau? Savages!
Det er fandme mange år uden vækst. Men hvem gider også at være skolelærer, pædagog eller sygeplejerske når staten skider på dem gang på gang, og hr og fru danmark bliver pisse misundelige på deres ellers ringe lønsedler. Jeg ville sku hellere se en sygeplejerske i en ny Tesla end endnu en bankchef eller IT konsulent.
Tja giver lidt sig selv når alt bliver udliciteret og medarbejderne får projektstillinger.
Og for ikke at nævne at en projektleder ikke er en leder, der skal skam en leder til at styre den slags.
Og gud hvor holder de sygeligt mange møder allesammen…
Det var godt nok et dårligt valg af farver