Mette Frederiksens påstand om 40.000 fyringer er “amatøragtig”, siger økonomiske eksperter

5 comments
  1. Det kan godt ske at hun har regnet “forkert”, men at der står 33000 klar til at gå på oension i den offentlige sektor, slår mig også som værende jubeloptimistisk.

  2. Det er ligemeget om det er forkert. Hendes vælgere tror på det.

    Eller også “føles” det bare rigtigt for dem. Det er jo forkert at have færre offentlige ansatte. Vi kan jo alle se hvor meget værdi det skaber at vi får flere og flere bureaukrater hele tiden.

  3. Man kan som udgangspunkt ikke stole på tal der kommer fra en politiker. Og da slet ikke hvis tallene kommer lige før en valgkamp.

  4. Nu er der naturligvis ikke nogen, der har tænkt sig rent faktisk at læse artiklen, så før historien bliver, at der faktisk slet ikke sker noget som helst, så lad os lige gribe fat i den egentlige kritik fra eksperterne:

    >Hvis man tager udgangspunkt i, at en sygeplejerskes tjener cirka 500.000 kroner årligt, vil en vækst på 0,13 procent i det offentlige ifølge Per Nikolaj Bukhs føre til 33.000 færre beskæftigede i 2030, hvilket er flere tusinde fra det tal, statsministeren påstod under søndagens debat.

    Alright, fair nok. Altså, jeg er ligeså stor fan af Frederiksen som enhver borgerlig herinde; men lad os nu lige holde fast i, at det *i princippet* stadig er en ret væsentlig nedskæring af den offentlige besætning, og formentligt ville få ret stor betydning. Med lav offentlig vækst, så vil der i øvrigt også være lange udsigter til løsninger på problemerne i sundhedssektoren, om det er de flygtende sygeplejere eller den vaklende psykiatri (et område, Pape som bekendt ikke giver så meget får, når det endelig kommer til stykket). Så kan man mumle om effektiviseringer, men vi har set hvor den proces har det med at ende, og det er sjældent kønt. Men nu er jeg ikke borgerligt anlagt; måske sidder man i virkeligheden og tænker: “Jaja, det gik grueligt galt alle de andre gang, vi spar- hov, *effektiviserede* velfærden. Men denne gang..!”

    >Men begge professorer er enige om, at den måde at formulere sig på er helt hen i vejret – det passer simpelthen ikke, at hverken 40.000 offentligt ansatte – eller 33.000 offentligt ansatte for den sags skyld – bliver fyret, hvis de konservatives 2030-plan gennemføres, lyder det.

    >”At vi mister offentlige arbejdspladser, behøver ikke nødvendigvis at forudsætte fyringer. Mange af de ansatte i sektoren er oppe i årene og vil stoppe af helt naturlige årsager,” siger Jes Søgaard.

    >Per Nikolaj Bukh er enig.

    >”Det, vi forstår ved en fyring, er, at nogle skal afskediges. Men mange kommer jo til at forlade det offentlige arbejdsmarked af sig selv. Derfor kan man ikke sige det sådan.”

    Ah, alright. Så vi har altså i virkeligheden ikke modbevist noget som helst; vir har fanget hende på en semantisk teknikalitet. Det bliver slet ikke til en fyringsrunde, for der vil sikkert være nogle, der stopper helt af sig selv. De personer, vil så ikke blive erstattet, hvis økonomernes og de konservatives regnestykke skal gå op. Så selvom man måske ikke fyrer *så mange* som det formuleredes af Frederiksen, så er det altså alligevel tale om en kæmpe beskæring; bare en lidt langsom en af slagsen, hvor man vil dræne offentligt personale ud, og så bare ikke erstatte dem. Så under alle omstændigheder, så vil der værre færre arbejdere til at varetage opgaverne, i et allerede kritisk presset system.

    Det kan man jo mene om, hvad man vil. Det er jeg heller ikke i tvivl om, at folk har tænkt sig. Men mit indtryk er, at folk forholder sig udelukkende til overskriften, og ud fra den har tolket, at Frederiksen tager *totalt* fejl, og at Pape har *totalt* ret, når han indikerer, at det slet ikke vil betyde noget som helst.

Leave a Reply