Mens virksomhederne skriger efter arbejdskraft, er 49.000 mennesker med handicap klar: – Det er helt forkert, hvis ikke vi udnytter de ressourcer, vi har
Mens virksomhederne skriger efter arbejdskraft, er 49.000 mennesker med handicap klar: – Det er helt forkert, hvis ikke vi udnytter de ressourcer, vi har
6 comments
Spoiler: Cand.mag i idehistorie kan ikke finde et arbejde.
Næppe fordi hun er fysisk handicappet, nok mere fordi hendes uddannelse er handicappet.
Hun fik en chance for at undervise i idehistorie, hvad fuck det så end er, dog sagde hun nej til det.
Mette F mener, at det ikke er nødvendigt at arbejde skal være lystbetonet at have et arbejde. Er det helt unfair, hvis man siger, at det ikke skal være lystbetonet at ansætte nogen?
> Når jeg hører i medierne, at der er rigtig godt gang i beskæftigelsen, at der er færre ledige og mangel på arbejdskraft, får jeg ondt i maven. Ofte skruer jeg ned, for det er hårdt at blive konfronteret med, at det går så godt. For det tærer bare i min egen kamp for at komme i arbejde, siger hun.
An-fucking-sæt de mennesker. Please.
Nogle af de 49000 har nok behov for specielle hensyn som forhold på arbejdspladsen eller reduceret timeantal. Virksomhederne er profit orienteret. Hvis ikke det er økonomisk fordelagtigt at ansætte, så gør de det sjældent.
Det er specielt et problem for dem med mentale handicap. Hvis fagforening eller kommune forlanger en bestemt timeløn for en ansat i den stilling, men den handicappede ikke “er pengene værd”. Ja så bliver de bare ikke ansat.
Har i aldrig undret jer over serier og film fra USA hvor knap så intelligente mennesker er i arbejde? Det sker sjældent i Danmark både pga af kravene der stilles til en ansat og omkostningerne forbundet med at have en ansat (løn, forsikring, lønseddel, skat, udstyr osv).
I statistikken her https://bedrepsykiatri.dk/wp-content/uploads/2020/12/2020-VIVE-Handicap-og-beskaeftigelse-2019.pdf fortælles det fx at for personer med større handicap har hver tredje intet arbejde haft indenfor de sidste 10 år.
Før jeg skriver det her, så er jeg ikke “soft”.
Men jeg tror vitterligt at mange undervurderer, hvor hårdt arbejdsmarkedet er. Konkurrencen er pisse hård. I hvert fald i det private. Overarbejde, dårlig løn, alt for meget ansvar og tårnhøje forventninger.
Hvis du har en kandidat i et ligegyldigt fag, bliver du skidt ud af jobsøgningskøen før du kommer i gang. Der er simpelthen ikke tid eller plads til at bruge 6-8 måneder på at oplære folk. Slet ikke når man bare kan forlange/forvente at de arbejder 50-60 timer om ugen de første 6-8 måneder, for at indhente det, de ikke kan.
Hvis du oveni det pres har en familie, et handicap eller nogle andre ting der gør, at du ikke kan følge med, så er det fucking svært at finde et job.
Det er i hvert fald mit indtryk/mine egne erfaringer.
Hilsen ham med en lorte-kandidat fra “hum”.
PS: Pigen i annoncen har 0 studiejobs og en aaaaaaaaaaaaa_a_aaaAAAaalt for bred kandidat. Hun finder 100% sikkert ikke et job som “hun brænder for”. 10 kroner på, at hun ender i en marketing-stilling, hvor hun skal sælge annoncer eller noget i den stil.
Cand.mag. i Ide-Historie? Nej, jeg tror ikke lige at det er hende, arbejdsmarkedet skriger efter.
Handicappede, som af samme grund har været ledige længe/altid er heller ikke særligt kvalificerede i den virkelige verden, og vil indenfor visse jobs ikke være attraktive.
Men der er da forhåbentlig nogle, som kan komme i spil.