Når et kendt menneske dør kommer der oftest lige efter en nekrolog på de store nyhedsplatforme. Lange skriv om deres liv med billeder, historier og anekdoter. De bliver ufatteligt hurtigt produceret efter personen er død og jeg kom til at tænke på om disse nogen gange er skrevet på forhånd? Eller arbejder journalisterne bare virkelig på højtryk op til at de skal sendes ud? Er der nogen der ved det?

Eksempel er Dronning Elisabeths nekrolog fra DR: https://www.dr.dk/nyheder/udland/nekrolog-dronning-elizabeth-pligten-kom-frem-alt

11 comments
  1. Ja, ofte i relativt god tid faktisk. Lige så snart man har mistanke om, at en eller anden vigtig person kunne gå hen og krepere, styrte om, kradse af, stille træskoene, ja, enddog *dø*, så får man lige pennet sådan en bette sag, som så kan ryge i spalterne, på websitet, i radioen eller hvor end man nu udgiver griflerierne, før tæppet er faldet til ro efter sidste fald.

  2. *Alt* er lavet på forhånd. Alle nekrologer, mindeord, rapportager. Der er planer for det hele.

    Det hænder også at planerne bliver offentliggjort ved uheld.

  3. Noget der er morsomt ved det er, at det er en praksis der opstod, fordi man i mange år oplevede for mange fejl i nekrologer.

    Jeg snakkede med en journalist fra et større dansk dagblad, der fortalte mig, at man da Olof Palme blev skudt, ikke havde den praksis på avisen, så nekrologen skulle skrives friskt. Problemet var bare, at det var før internettet og at Olof Palme blev skudt meget kort tid før avisens deadline. Alle avisens bibliotekarer var også gået hjem, så de journalister der var på vagt måtte sidde og stykke en nekrolog sammen af ting de i fællesskab kunne huske. Den var vist temmelig behæftet med fejl.

  4. Lige med Lizzy er det et gigantisk cirkus, hvor man oven i købet har gennemøvret begravelsen en gang om året, så hun har faktisk i stor udstrækning planlagt den selv.

    Alle nekrologer, hvad de skal sige på BBC1 og 2, kongehusets Facebook, Twitter, hvem der skal sidde hvor i kirken, *alt* er minutiøst planlagt.

    BBC1 kom for et par år siden til at tyvstarte på hele balladen, ved at udsende et “breaking news” om hendes bortgang, det var vist ikke super populært.

  5. Nobelprisen blev indført fordi manden der opfandt dynamitten, “Dødens Købmand!”, hans bror døde, og avisen bragte den forkerte nekrolog.

    Han blev så forfærdet over at se hvad de sagde om ham, så han stiftede Nobels fredspris, for at få et bedre eftermæle.

  6. Jeg arbejder i DR som programmør. Jeg ved at Dronning Margethes nekrolog allerede er skrevet, men den er bag lås og slå, så kun meget få kan hive den frem. Som udvikler af DRs Mediearkiv har jeg adgang til næsten alt materiale DR nogensinde har produceret. Nekrologen er en af de få ting jeg ikke kan hive frem.

Leave a Reply