Omkring 600 SUV’ere blev i nat ramt af en international aktion, og det anslås at omkring 50 SUV’ere blev piftet på Frederiksberg. [TV2 Nyhederne](https://nyheder.tv2.dk/krimi/2022-09-07-bilejere-har-faaet-daek-punkteret-i-stort-haervaerksraid-i-nat)

Jeg tænker, at som udgangspunkt mener de fleste mennesker grundlæggende, inklusiv mig selv, at hærværk af andres ejendele ikke i orden. Kan der være undtagelser for dette princip i aktivistiske sammenhænge?

*Kort om h*æ*rværkets omfang:*

* Ingen biler led *i sig selv* skade ved piftningen, da ventilerne på dækkene blot blev åbnet.
* Der blev advaret om piftningen med sedler i forruderne, bl.a af sikkerhedshensyn.

*Kort om klimaforandringernes omfang:*

* Den nyeste klimavidenskab viser, at vi står overfor [27 cm global havstigning, selvom vi stoppede alt co2 udledning i dag](https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2022/aug/indlandsisens-nye-ligevaegt?), og en [ny WMO rapport viser](https://public.wmo.int/en/media/press-release/new-climate-predictions-assess-global-temperatures-coming-five-years) at vi højst sandsynligt kommer til at få over 1 grad global temperaturstigning allerede indenfor **de næste 5 år,** med 20% chance for 1,5 grads stigning. Klimaabnormaliteter bliver hyppigere: mens [amerikanske floder udtørrer](https://interestingengineering.com/science/the-us-largest-reservoir-is-drying-up-heres-what-nasa-images-reveal), og [en person dør i minuttet af tørke på Afrikas horn](https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/hver-48-sekunder-draeber-toerken-paa-afrikas-horn-en-person-men-verden-toever-med-hjaelpe), bliver over [33 millioner pakistanere ramt af voldsomme oversvømmelser.](https://edition.cnn.com/2022/09/02/asia/pakistan-floods-climate-explainer-intl-hnk/index.html)

*Argumenter for aktionen, jeg bl.a. har kunnet finde på aktivisternes* [*hjemmeside*](https://www.tyreextinguishers.com/)*:*

* Når politikerne er passive, ift. at reducere vores fossile udledninger, har man et ansvar som borger for selv at handle. (Der er et “kollektivt problem”, der bliver ignoreret af “kollektivet”)
* SUV’ere er [ekstra klimabelastende ift. “normale” biler](https://www.theguardian.com/us-news/2020/sep/01/suv-conquered-america-climate-change-emissions), både i fremstilling og brændstof-forbrug
* SUV’ere er komplet unødvendige at anvende i *byzoner*, da de er beregnet som et terrængående fartøj, eksempelvis for folk i bjergområder.
* SUV’ere er bevist [farligere for medtrafikanter end ](https://www.cbc.ca/news/canada/british-columbia/about-here-suvs-1.6411168)mindre biler.
* At eje og køre en SUV, ligesom andre klimabelastende fartøjer, lever ikke op til Kant’s kategoriske imperativ, som lyder således: “*Handl således, at grundlaget for din beslutning altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning.*” – “Det betyder kort sagt, at vi altid skal gøre det, vi også ville mene, at andre burde gøre i samme situation.” Kilde: [\-etik.dk](https://www.etik.dk/etik.dk/hvad-er-det-kategoriske-imperativ)

Med det sidste argument forstås, at hvis alle 7,7 milliarder mennesker skulle have et privatfly eller en SUV, ville klimaet simpelthen kollapse, så at anskaffe sig én kan ikke blive som ‘almengyldigt’, eller ‘bæredygtigt’ *for alle*. At have høj-udledende fartøjer er kun muligt, i kraft af at relativt få mennesker har det. Så på trods af at danskere har *pengene* til at købe disse fartøjer, kan det argumenteres for at handlingen ikke lever op til Kants kategoriske imperativ. (Whataboutism: Det gør mange andre danske forbrugsmønstre heller ikke.)

**Så hvad siger i Reddit?** Består den største “galskab” i at eje en SUV i en byzone, eller i at pifte SUV’ere i en byzone? Kan aktivismen forsvares etisk?

Og hvordan forholder man sig som borger grundlæggende til, når større kollektive problemer *ikke bliver løst* kollektivt? Udover at sætte et kryds i stemmeboksen.

35 comments
  1. Jeg forstår idéen og har delvist sympati med den, men i den virkelig verden tror jeg virkelig kun det bringer harme og ingen ændring, måske tværtimod SUV-ejerne trøster dem selv med en ekstra stor bøf i aften.

    Desuden er det da totalt spild at smadre dæk – der skal jo nye dæk på? Og det kommer der. Tvivler på at en SUV ejer skifter bil, fordi deres dæk blev piftet. Nu er jeg helt grøn, men forestiller mig at sådan et dæk er rimelig harsk at producere, men det ved jeg ikke.

    Synes det er totalt dumt, uetisk, unyttigt, mega nedern, og det skaber mere splid end samhold.

  2. >Så hvad siger i Reddit? Består den største “galskab” i at eje en SUV i en byzone, eller i at pifte SUV’ere i en byzone? Kan aktivismen forsvares etisk?

    Det ene er kriminelt, det er det andet ikke, så er den vidst ikke længere.

    Det er kriminelle samfundstabere som gør det for at føle sig hellige uden nogle sinde at nå deres mål.

    De skal selvfølgelig behandles som alle andre organiseret bander der vælger at begå kriminalitet i Danmark. Gerne med dobbelt straf.

  3. >Og hvordan forholder man sig som borger grundlæggende til, når større kollektive problemer ikke bliver løst kollektivt? Udover at sætte et kryds i stemmeboksen.

    Så accepterer man at Danmark er et demokrati og at man ikke altid kan få sin vilje. Og så kan man ellers på lovlig vis kæmpe videre for sin sag.

    Du kan jo tænke lidt mere over Kants kategoriske imperativ. Altså som du skriver at man skal gøre som man mener andre bør gøre i samme situation. Vil du foretrække at andre udfører hærværk for at nå deres politiske mål hvis blot de mener at det er et kollektivt problem der ikke bliver løst kollektivt?

  4. Det kan absolut ikke forsvares.

    Hvis vi begynder at bevæge os ud i at selvtægt kan forsvares hvis bare du kan sandsynliggøre at det der “hævnes” skader andre, så har vi åbnet for at retfærdiggøre stort set alt.

    I islamistens forskruede verdensbillede der er terroraktioner en god ting som motiverer ofrene til at holde op med at skade sig selv og andre. Han har måske/måske ikke ret i at deres opførsel er skadelig, og måske endda mere skadelig end hans terroraktion, men det retfærdiggør ikke hans handlinger.

  5. Det er underlig forestilling nogen har at hvis en aktion gøres i en god sags tjeneste, så kan det ikke være en dårlig aktion. Selvfølgelig kan enhver aktion være dårlig. Hvis din aktion rammer tilfældige håndfulde privatpersoner og ikke pengemagten, industrien eller beslutningstagere, hverken direkte eller indirekte, så kan du pakke det ind i så forblommede fraser du har lyst til, det er simpelt hærværk der ikke kommer til at rykke på andet end øget negativ stemning omkring klimaaktivisme.

  6. Fedt nok, så kan den to tons tunge bil trykke fælgkanterne ned i dækket og potentielt ødelægge fire dæk.

    Plus de som har vejhjælp og får Falck’s dieselvogn ud for at pumpe dækkene op igen, osv.

    Tosset.

  7. Det er jo lidt barnligt. Det ændrer intet på klima aftrykket at pifte biler. Aktivisterne får en falsk følelse af, at gøre en forskel, men i virkeligheden gør de ingenting.

    Der er så mange mennesker, som forsøger at gøre en reel forskel her i verden. Nogle vier deres liv til at gøre verden et bedre sted. De åbner socioøkonomiske cafeer, udvikler bæredygtige koncepter, arbejder politisk. Selv en familie som forsøger at indføre to kødfri dage om ugen i hjemmet gør en større forskel for klimaet end de her aktivister. Bare tag cyklen på arbejde en enkelt dag, og du er en større klimahelt end dem som maler på McDonald’s og pifter bildæk (og jeg synes McDonald’s er lort og har ikke kørekort).

    Det varmer lidt i aktivisternes revolutions romantiske maver. Men det gør ikke rigtigt andet.

  8. Problemet er vel, som andre siger, at den her aktion virker kontraproduktiv. En aktion skal både måles på, hvad den konkret gør (sænker den udledninger?) og hvordan den påvirker folkestemningen. Den her aktion har en ret marginal konkret effekt, og jeg gætter på at den påvirker folkestemningen negativt. Der er flere der tænker ‘kæmpe idioter der smadrer andres ejendom’ end folk der tænker ‘yes, det er det rigtige at gøre ift. klimaet’.

    Målet må være at gøre det skamfuldt at bo i byen og køre rundt i en kæmpe SUV. Den slags holdningsændring kan sagtens iværksættes — folks holdninger til, hvad ved jeg, revselsesret eller homoseksuelle ægteskaber, ændrede sig ret hurtigt over en årrække. Man kan også sagtens lave radikale aktioner, hvor store dele af befolkningen er med — Ende Gelände-aktionerne i Tyskland, f.eks., hvor folk spærrer vejen til en kulmine, eller de polske aktivister der stopper skovhuggere fra at rydde polsk urskov. Man kunne også gå efter de rigestes privatfly eller superyachter. Men det er for nemt at fremstille som hærværk mod almindelige mennesker.

  9. Nej selvfølgelig ikke. Det gælder som hærværk og vi lever trods alt i et demokratisk samfund så hvis du vil gøre noget så gå den rigtige vej. Angående deres argumenter:

    Hvis man sys politikerne er for slappe så må man gøre arbejdet selv og blive politiker.

    Ekstra klima belastende i forhold til normale biler? Jojo bevares men med det argument må vi jo ikke rende rundt i tøj der ikke kommer fra det billigeste af det billigeste eller have smartphones eller gamer computere. Der er rigtig mange steder at tage fat men sys generelt det ligger hos industrien med klima problemerne for som enkelt person kan du ikke gøre meget forskel.

    Terrængående? Nok ikke. De bliver nu engang solgt som crossover biler og tvivler på de fleste af dem kan klare ret meget mere offroad end grus.

    Bevist farligere? Jada. En lastbil er også farligere end en varevogn skal vi så skifte alle lastbilerne ud med varevogne? Tåbeligt argument, det er jo mere sikkert for en selv?

    Må indrømme jeg ikke har læst Kants kategoriske imperativt nærmere men det lyder helt væk. Som skrevet tidligere så må man jo nærmest ikke eje noget hvis man følger den logik og der er i hvertfald et helt køn der får ballede med hensyn til mode og tøj hvis vi skal følge det. For slet ikke at tænke på at aktivisterne selv helt sikkert nyder godt af den danske velfærd.på rigtig mange måder og har en masse ting som ikke er nødvendig i følge det før omtalte imperativ.

    Man er en klaphat hvis man tyer til at bryde loven uanset hvor meget/lidt det skader nogen/noget.

    Som enkelt menneske kan man kun gøre 2 ting for at hjælpe på klimakrisen:
    1. Stem med din stemme – stem på politikere som går ind for det.
    2. Stem med dine penge – prøv så vidt muligt at købe varer, ting, oplevelser, mad osv som skader klimaet så lidt som muligt.

    Hvis vi alle fulgte dette ville det resultere i politikere som ville investere i bæredygtige løsninger på de meste og placere afgifter/tilskud til firmaer som går imod/med klimaet med deres produkter.
    Vores fælles produkt køb vil gerne det mere rentabelt for firmaerne at producere mere miljøvenlige varer og ville langsomt kvæle de producenter som ikke magter at følge med.

  10. Egentlig synes jeg aktivisme er en god måde at gøre sine synspunkter synlige på. Tænk demonstrationer mm. Det her er nok nærmere hærværk, og sådanne aktioner er de jur ulovlige – så er den nok ikke meget længere.

    Havde man i stedet holdt en demonstration mod SUV’ere i indre København havde det været noget andet, og noget jeg ville støtte. Frygter desværre at en sådan aktion her måske skader klimakampen mere, end den gavner den.

    Vil dog gerne kreditere dig, u/sonic3390, for en meget velstruktureret og velskrevet tråd. Det er dejligt nemt at opgøre og argumentere sine holdninger, når man har god “hjælp” – tak!

  11. Jeg kan ikke tage folk seriøst, hvis de ikke kan nøjes med at argumentere for deres sag. Hvis man bliver nødt til at ødelægge andres ejendom eller på denne måde koste folk tid og penge, så har man automatisk tabt.

  12. De skal holde deres klamme fingre fra andre folks ejendom, det kan ikke være så pisse svært at forstå.

    Må jeg også begynde at lukke luften ud af dæk på biler der er parkeret ulovligt? Nej. Har jeg lyst? Ja. Men jeg er ikke idiot, så jeg gør det ikke.

    Tænk hvis en traumelæge kommer for sent på arbejde og folk dør, fordi et lille fucking snefnug tror de redder verden ved at lukke luften ud af tilfældige bilers dæk.

  13. Jeg forstår ikke spørgsmålet…ikke fordi det er komplekst formuleret, men fordi jeg synes det er så åbenlyst at der ikke bør være et spørgsmål overhovedet.

  14. Det kan ikke forsvares. Hvis du har intention om at forvolde skade på andre folks ting, så er det ligemeget om det bare er et piftet dæk.

    Generelt synes jeg at danske aktivister går langt over stregen. Der var for nogle år siden hvor der blev lagt “døde kroppe” (falske, godt nok) rundt om i KBH, inde i fucking børnehaver og skoler endda. Veganske aktivister som har taget hårdt fat i børn og råbt og skreget af dem, hvis de har haft en hotdog osv.

    Kære aktivister. Det kan godt være, at I får nogle +’er ind på kontoen ved at gøre noget godt. Men nogle af de ting som I foretager jer trækker jer ned på et stort fedt minus.

  15. Desuden er der ingen logik i valget af biler. Der er mange ældre benzin og diesel biler, der er markant værre end moderne SUV’er. (Her formoder jeg de gik efter alle de store “smarte” suv’er)

  16. Det var ikke kun SUV’ere, men alle former for “misundelsesbiler”. Jeg så et par BMV stationcars iblandt dem de pralede med at have ramt.

    Men det var ikke noget personligt jo. Det var kun fordi du kører en bil jeg ikke har råd til lige nu, men som jeg ville købe hvis jeg fik et rigtigt job og fik råd til det.

  17. Det er næsten ligeså åndsvagt som aktivisterne der limer deres hænder fast til jorden, midt på vejen, men kun næsten.

  18. Med den udlægning af Kant bør man jo heller ikke uddanne sig til tandlæge, da det ikke ville være bæredygtigt hvis alle mennesker i verden gjorde det.

  19. Synes ikke det kan retfærdiggøres, ligegyldig ens motiv og forstår ærligt talt ikke logikken. Så en folkevogn t-roc blive trukket afsted her på Frederiksberg tidligere i dag. Kan kun lige knap kvalificeres som en suv og er vurderet til 20km/l. Og ikke for at give dem gode ideer, men hvorfor punktere den, når der holder en Maserati ghibli længere oppe på vejen med en stor fed v8, som bruger 3x så meget benzin?
    Desuden er moderne suv’er på det europæiske marked nok noget af det sidste du vil tage ud og offroade med, med nogle få undtagelser selvfølgelig. Langt kommer man i hvertfald ikke med en slappe 115hk og forhjulstræk. Tværtimod er moderne suv’er er udviklet til byen. Lave hastigheder gør vindmodstand til en næsten irrelevant faktor. Vægten på en t-roc er nogenlunde det samme som en golf, en halv meter kortere end en passat og har stadig massere af bagagerumsplads. Synes sgu kritikken af almindelige europæiske suv’er er uretfærdig samlignet med så meget andet.

  20. Jeg kan godt forstå motivet og lysten til handling, især fordi problemet er så konkret og samtidig næsten usynligt i den politiske debat og handling. Samtidig ligner aktionen en art civil ulydighed, men ved nærmere eftersyn er det ikke tilfældet.
    Hvis fx. der havde været tale om en aktion mod statens eller kommunens biler ville det have været inden for skiven, men her er der tale om alle mulige individuelle menneskers ejendom der jo netop ikke repræsenterer hverken en regering eller anden form for fælles beslutningsmyndighed.
    Jeg er med på at netop en SUV repræsenterer en meget energiforbrugende individuel transportform, men det er svært at sidestille det med en politisk motiveret handling, snarere end bare bekvemmelighed og lidt ligegyldighed.

  21. Er der nogen, der kan bekræfte, at SUVer står for det næststørste udslip af co2 i verden, kun overgået af ~~privatfly~~ flyindustrien? Det virker for mig som den mest åndssvage påstand…

  22. Det her med at udvælge sig en niche og så gå hardcore efter folk, der har gjort sig “skyldige” i netop dette lille hjørne af klimaproblematikken… Det er så uendeligt fucking dumt. Folk, der udskammer hinanden fordi de har set sig sure på at andre køber kød, kører i benzinbiler, køber en plastikpose i supermarkedet etc. Alt imens vi bor i Danmark og derfor ALLESAMMEN pr. definition er nogle klimasvin pga. vores levevis. Hvorfor fatter disse woke retardoer ikke det?

    Jeg så et af billederne med en aktivist, der er igang med at pifte en bil. Han har Asics sko på. Hvor mon de er produceret? Og af hvem? Og hvordan mon de er kommet til Danmark? Og hvordan mon den forretning, hvor idioten har købt dem, skaber et overskud? Hvordan mon de temperaturregulerer deres lokaler, så det er rart at være derinde? Og listen fortsætter. Men nej, SUV’er er fjenden imod menneskeheden… En bestemt biltype. Ikke energisektoren, ikke landbruget, ikke transportsektoren. Ikke det faktum, at der er en sammenhæng mellem dét, at bo i verdens rigeste land og den mængde udledte CO2, som det naturligvis koster.

    De her mongoler er principielt ikke bedre end antifa-typerne, der smadrer små forretninger på Nørrebrogade og reelt set er skyld i helt almindelige menneskers fallit – alt sammen i antikapitalismens navn.

    Folk er så SNOTdumme.

  23. For hver gang disse mennesker laver stunts som dette så er min overbevisning at modstanden mod dem bliver større og det derved i sidste virker som et selvmål.

  24. “At eje og køre en SUV, ligesom andre klimabelastende fartøjer, lever ikke op til Kant’s kategoriske imperativ”, Ej hold da op. Det er godt nok snæversynet.

    Hvis vi skal snakke personlig CO2-aftryk, som er et lobbybegreb fra oliefirmaerne, så er der MANGE kilder. Bilvalg, husvalg, hvor man bor (landet<byen), madvaner, tøjvaner, rejsevaner osv.

    Hvis man gør ALLE de andre ting rigtig, bor i byen, er vegetar, har gode hvidevarer osv., ja så er det sgu ok at køre i en SUV. Det er i hvert i fald bedre for miljøet, end at køre i en lille bil men så tilgengæld flyve til USA 1 gang årligt.

    Kort sagt: Kant’s kategoriske imperativ er fløjtende ligegyldigt i klimadebatten, når det handler om enkelte ting, da ens personlige CO2-aftryk består af MANGE ting.

Leave a Reply