I tider hvor regeringen går så meget op i ensretning, så er det fascinerende at jobcentrene kan variere så meget i kvalitet.
Spørgsmålet her er om restituering efter behandling er en del af behandlingen.
Normale mennesker vil sgu nok sige at ja det er det. Hvis man er syg fra arbejde pga skade og bliver opereret så er der ingen der vil sige at “nåh, du er jo færdig behandlet så nu er der tale om pjækkeri hvis du ikke kommer tilbage med det samme”, normalt indregnes den lægefagligt vurderede restitutionsperiode i din sygeperiode.
Jobcenter Vejle ville have en god pointe hvis de flyttede hende til jobafklaringsforløb efter restitueringsperioden er udløbet, men personen må som udgangspunkt ses som syg indtil lægerne vurderer at hun er rask nok til at kunne retunere til arbejde.
I det her tilfælde er der en leder på Jobcenteret der lige skal se at komme ind i kampen. Det er en leder der har valgt at man skal anse afsluttet behandling for rask, og ikke afsluttet sygdomsprocess som rask. Lena vurderes stadig som livstruende syg af lægerne indtil hun er kommet sig over behandlingen og de kan verificere at hun ikke længere er livstruende syg. Det må Jobcenteret respektere, de er ikke lægefagligt uddannede og de skal stoppe med at lade som om de er det.
De gør bare deres arbejde. Min mor arbejder i jobcenter og gør det så godt hun får bonus, da hun har været med til at spare mange førtidspensioner og hun er glad for det.
Det er supervigtigt at folk lige husker på historier som denne, når de næste gang hører på mundlort fra CEPOS:
(Jeg tør godt garantere at vi igennem valgkampen også kommer til at høre politikere fra V/K/LA/NB fremhæve Vejle som en foregangskommune – de har alle fået samme briefing fra CEPOS)
Hvis det var den slags der skete en gang hver blå måne ville jeg ikke blive så harm, men synes satme tit vi hører om den slags sager…
Min mor blev først fri fra jobcenteret og jobprøvninger da hun blev erklæret terminal af sygehuset pga. Kræft. Det tog næsten halvanden år med meget aggressive knoglemetestaser.
Det var frygteligt at stå magtesløs ved siden af, mens det stod på..
Altså hvem kan man næsten stemme på, for at gøre noget ved den her farce???
Jeg har asperger syndrom og de har absolut ingen forståelse for mine udfordringer og begrænsninger, som gøre samtalerne med den stressende og frustrerende. Så kan slet ikke forstille mig hvordan det må være for de stakler som er døende og skal besvære sig med dem.
Når man er meget syg, kræft eller andet, så skal man helt per automatik tilkendes en midlertidig førtidspension, indtil man er rask og frisk, bare fordi man er rask er man ikke nødvendigvis frisk, mange der ikke forstår, eller at man er død.
Det er simpelthen så langt ude, vammel og pisse klamt at nogle folk kan behandle andre sådan her, så vil jeg sådan set skide på hvad deres regler siger. Hvis man har respekt for sig selv, så vægter man personen højere end regler.
Det er som om de ikke fatter hvor hårdt det er fysisk at være syg af kræft, for ikke noget at sige noget om psykisk. Jeg har selv en mor der er terminal med kræft. De første 2 uger efter hver behandlingen kan hun ingen ting, fordi alting gør ondt og brænder. Så er det sidste man skal bekymret sig om kraftdeme jobcenteret.
Det er lige før at jobcenterne er en moderne koncentrationslejr, arbejde eller smut op på kirkegården.
Jeg har aldrig forstået hvorfor folk med livstruende sygdomme kan fritages fra samtaler og nedsættelse af deres ydelse, men folk med kroniske invaliderende sygdomme kan ikke. Det er ikke lighed for loven! Ens sygdom går ikke nødvendigvis mindre ud over ens livskvalitet “bare” fordi man ikke kan dø af den. I det hele taget burde man aldrig nogensinde have valgt at sende syge mennesker ind til sagsbehandlere. Giv dog folk en midlertidig førtidspension i stedet for, det koster også meget mindre i administration. Det er nok netop administration man skal se som den helt store synder i diskussionen om hvordan jobcentrene er blevet så dyre, dårlige og ineffektive. Akademikerne skal jo have noget sisyfosarbejde at lave, så sæt dem da endelig til at kontrollere folks helbred. “Nå, Grete er stadig ikke blevet rask? Jamen så kald hende ind til samtale igen om to måneder, så har hun nok fået det meget bedre. Og sæt lige hendes ydelse ned til det halve forresten”.
Var selv på uddannelseshjælp (kontanthjælp) i et par måneder for nogle år siden, og kom på et kursus for syge – de blev sure hvis man fortalte man kom lidt senere dagen efter fordi man skulle til læge, og var man syg så blev man truet med at blive sanktioneret. Bruger man alle sine kræfter på at være syg har man altså ikke særlig meget at stå imod med, og specielt ikke hvis man er syg med noget så vildsomt som kræft.
Gik desuden på “kursus” med en ung gut der skulle opereres og i kræftbehandling ugen efter jeg startede på kurset, og han ringede ind for at melde sig syg en af dagene, men kursuslederen mente godt han kunne komme alligevel, han skulle jo huske på at han kunne blive sanktioneret. Han dukkede op lidt tid efter og lignede vitterligt et omvandrende lig – no offense til ham, men det var nu forståeligt nok, for han sad og kastede op på toilettet fra han kom til de sendte ham hjem igen. Det var alligevel 6 år siden, og det ser ikke ud til tingene er blevet bedre. Det er så ækelt.
De historier glemmes igen. Det gør de altid, og så får pøblen andre ting at forarges over og ingen holder politikerne til deres løfter, men genvælger de samme igen
Der kan ikke være en eneste dansker der synes at det her er okay. Vi er et af verdens rigeste samfund og vi betaler verdens højeste effektive skatte %, og det er sådan vi behandler “os selv” når vi har aller mest brug for det system som vi selv betaler for?
F*ck jobcentrene. Først får vi vide at det er spild af penge (og tid), og nu nærmest mobber og jagter de syge danskere. Det vil sige de nu ikke bare er til gene men også til skam!
Hvordan fungerer det rent praktisk i dagligdagen på jobcentrene? Er det sådan at alle sagsbehandlere har en kvote på hvor mange borgere de kan tildele ydelser der lader borgen være i fred (førtidspension, osv.), er der bonus for at holde flest muligt borgere væk fra den slags ydelser eller får man hug hvis man tildeler for mange borgere permanente ydelser? Jeg nægter at tro på at den enkelte sagsbehandler ikke kan se det hovedrystende åndsvage i at en terminal syg kræftpatient ikke skal få lov til at være på sygedagpenge, så der må jo være noget andet der gør at man tager disse idiotiske afgørelser.
Som ung havde jeg depression og var plaget af selvmordstanker osv.
Min sagsbehandler smilede til mig og sagde “Ja, men har du det i virkeligheden så dårligt? Hvis du havde haft det rigtig skidt havde du nok gjort det. Skal vi finde et forløb til dig et sted?”
19 comments
Det er fandme så skide trist at læse om de her sager igen og igen.
Hvordan kan de mennesker der arbejder i et jobcenter få sig selv til det der… Skrankepaver uden medmenneskelighed.
Hvorfor er der ikke dato på artiklen?
​
Og har vi ikke læst om hende før? Var konklusionen ikke, at hun alligevel ikke skulle i jobprøvning.
De mennesker der udfører denne slags arbejde for kommunen burde skamme sig.
Vildt at Vejle har flere lignende lorte sager ala den her.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/pia-er-doedssyg-men-jobcenteret-kraever-hende-i-arbejdsproevning/9328358
En sag der minder **meget** om den her.
I tider hvor regeringen går så meget op i ensretning, så er det fascinerende at jobcentrene kan variere så meget i kvalitet.
Spørgsmålet her er om restituering efter behandling er en del af behandlingen.
Normale mennesker vil sgu nok sige at ja det er det. Hvis man er syg fra arbejde pga skade og bliver opereret så er der ingen der vil sige at “nåh, du er jo færdig behandlet så nu er der tale om pjækkeri hvis du ikke kommer tilbage med det samme”, normalt indregnes den lægefagligt vurderede restitutionsperiode i din sygeperiode.
Jobcenter Vejle ville have en god pointe hvis de flyttede hende til jobafklaringsforløb efter restitueringsperioden er udløbet, men personen må som udgangspunkt ses som syg indtil lægerne vurderer at hun er rask nok til at kunne retunere til arbejde.
I det her tilfælde er der en leder på Jobcenteret der lige skal se at komme ind i kampen. Det er en leder der har valgt at man skal anse afsluttet behandling for rask, og ikke afsluttet sygdomsprocess som rask. Lena vurderes stadig som livstruende syg af lægerne indtil hun er kommet sig over behandlingen og de kan verificere at hun ikke længere er livstruende syg. Det må Jobcenteret respektere, de er ikke lægefagligt uddannede og de skal stoppe med at lade som om de er det.
De gør bare deres arbejde. Min mor arbejder i jobcenter og gør det så godt hun får bonus, da hun har været med til at spare mange førtidspensioner og hun er glad for det.
Det er supervigtigt at folk lige husker på historier som denne, når de næste gang hører på mundlort fra CEPOS:
[https://cepos.dk/debat/kommunerne-kan-samlet-spare-33-mia-hvis-alle-goer-som-vejle/](https://cepos.dk/debat/kommunerne-kan-samlet-spare-33-mia-hvis-alle-goer-som-vejle/)
(Jeg tør godt garantere at vi igennem valgkampen også kommer til at høre politikere fra V/K/LA/NB fremhæve Vejle som en foregangskommune – de har alle fået samme briefing fra CEPOS)
Hvis det var den slags der skete en gang hver blå måne ville jeg ikke blive så harm, men synes satme tit vi hører om den slags sager…
Min mor blev først fri fra jobcenteret og jobprøvninger da hun blev erklæret terminal af sygehuset pga. Kræft. Det tog næsten halvanden år med meget aggressive knoglemetestaser.
Det var frygteligt at stå magtesløs ved siden af, mens det stod på..
Altså hvem kan man næsten stemme på, for at gøre noget ved den her farce???
Jeg har asperger syndrom og de har absolut ingen forståelse for mine udfordringer og begrænsninger, som gøre samtalerne med den stressende og frustrerende. Så kan slet ikke forstille mig hvordan det må være for de stakler som er døende og skal besvære sig med dem.
Når man er meget syg, kræft eller andet, så skal man helt per automatik tilkendes en midlertidig førtidspension, indtil man er rask og frisk, bare fordi man er rask er man ikke nødvendigvis frisk, mange der ikke forstår, eller at man er død.
Det er simpelthen så langt ude, vammel og pisse klamt at nogle folk kan behandle andre sådan her, så vil jeg sådan set skide på hvad deres regler siger. Hvis man har respekt for sig selv, så vægter man personen højere end regler.
Det er som om de ikke fatter hvor hårdt det er fysisk at være syg af kræft, for ikke noget at sige noget om psykisk. Jeg har selv en mor der er terminal med kræft. De første 2 uger efter hver behandlingen kan hun ingen ting, fordi alting gør ondt og brænder. Så er det sidste man skal bekymret sig om kraftdeme jobcenteret.
Det er lige før at jobcenterne er en moderne koncentrationslejr, arbejde eller smut op på kirkegården.
Jeg har aldrig forstået hvorfor folk med livstruende sygdomme kan fritages fra samtaler og nedsættelse af deres ydelse, men folk med kroniske invaliderende sygdomme kan ikke. Det er ikke lighed for loven! Ens sygdom går ikke nødvendigvis mindre ud over ens livskvalitet “bare” fordi man ikke kan dø af den. I det hele taget burde man aldrig nogensinde have valgt at sende syge mennesker ind til sagsbehandlere. Giv dog folk en midlertidig førtidspension i stedet for, det koster også meget mindre i administration. Det er nok netop administration man skal se som den helt store synder i diskussionen om hvordan jobcentrene er blevet så dyre, dårlige og ineffektive. Akademikerne skal jo have noget sisyfosarbejde at lave, så sæt dem da endelig til at kontrollere folks helbred. “Nå, Grete er stadig ikke blevet rask? Jamen så kald hende ind til samtale igen om to måneder, så har hun nok fået det meget bedre. Og sæt lige hendes ydelse ned til det halve forresten”.
Var selv på uddannelseshjælp (kontanthjælp) i et par måneder for nogle år siden, og kom på et kursus for syge – de blev sure hvis man fortalte man kom lidt senere dagen efter fordi man skulle til læge, og var man syg så blev man truet med at blive sanktioneret. Bruger man alle sine kræfter på at være syg har man altså ikke særlig meget at stå imod med, og specielt ikke hvis man er syg med noget så vildsomt som kræft.
Gik desuden på “kursus” med en ung gut der skulle opereres og i kræftbehandling ugen efter jeg startede på kurset, og han ringede ind for at melde sig syg en af dagene, men kursuslederen mente godt han kunne komme alligevel, han skulle jo huske på at han kunne blive sanktioneret. Han dukkede op lidt tid efter og lignede vitterligt et omvandrende lig – no offense til ham, men det var nu forståeligt nok, for han sad og kastede op på toilettet fra han kom til de sendte ham hjem igen. Det var alligevel 6 år siden, og det ser ikke ud til tingene er blevet bedre. Det er så ækelt.
De historier glemmes igen. Det gør de altid, og så får pøblen andre ting at forarges over og ingen holder politikerne til deres løfter, men genvælger de samme igen
Der kan ikke være en eneste dansker der synes at det her er okay. Vi er et af verdens rigeste samfund og vi betaler verdens højeste effektive skatte %, og det er sådan vi behandler “os selv” når vi har aller mest brug for det system som vi selv betaler for?
F*ck jobcentrene. Først får vi vide at det er spild af penge (og tid), og nu nærmest mobber og jagter de syge danskere. Det vil sige de nu ikke bare er til gene men også til skam!
Hvordan fungerer det rent praktisk i dagligdagen på jobcentrene? Er det sådan at alle sagsbehandlere har en kvote på hvor mange borgere de kan tildele ydelser der lader borgen være i fred (førtidspension, osv.), er der bonus for at holde flest muligt borgere væk fra den slags ydelser eller får man hug hvis man tildeler for mange borgere permanente ydelser? Jeg nægter at tro på at den enkelte sagsbehandler ikke kan se det hovedrystende åndsvage i at en terminal syg kræftpatient ikke skal få lov til at være på sygedagpenge, så der må jo være noget andet der gør at man tager disse idiotiske afgørelser.
Som ung havde jeg depression og var plaget af selvmordstanker osv.
Min sagsbehandler smilede til mig og sagde “Ja, men har du det i virkeligheden så dårligt? Hvis du havde haft det rigtig skidt havde du nok gjort det. Skal vi finde et forløb til dig et sted?”