Sæt dig på et stadion med 10000 andre. Råb i højttaleren at en af dem vil blive skudt. Se dem gå i panik.
Mig der er 20 og frygter for mit liv nu
Problemet er jo ikke at man som 19årig ikke dør, problemet er at hvis man er ligeglad, så opretholder man et smitteniveau der vil ramme de ældre og svage.
Det var jo det vi så i Sverige i starten af Covid. Det var ret klart definerede grupper der røg i svinget.
I store dele af Afrika og dele af Asien har de mange dødelige sygdomme i rotation som egentlig er uddøde her i Norden, det er heller ikke et problem isoleret set, men det bliver det, hvis de kommer i rotation her.
Derudover er følgerne af “long corona” heller ikke til at spøge med. Uanset hvad bør vi være solidariske og sørge for at vi kommer ud af den her krise her sammen, i stedet for at stille stopklodser op for hinanden.
Hvem er seriøst bange for at dø? Personligt har jeg ret meget affundet mig med, at livet slutter på et tidspunkt. Corona er ikke skræmmende på grund af dødeligheden. Corona er skræmmende af et par grunde:
– Den belaster sundhedsvæsnet. Det ville være nedern hvis det blev lagt ned. Rigtigt nedern.
– Det fucker med økonomien. Jeg syntes det er fedt ikke at være fattig.
– Det er nedern at lide. Måske dør jeg ikke, men jeg gider ikke lide heller.
– Langsigtede symptomer ser ud til virkeligt at sutte.
– Det er nedern at vi bliver nødt til at gøre alt muligt for at stoppe smitten. Jeg hader masker og så videre, og jeg vil også gerne rejse en dag.
Er det ikke lidt mærkeligt, at sammenligne tal for folk med/uden diabetes osv? hvorfor er det delt op på den måde? Er budskabet ikke lige så tydeligt hvis man bruger sammenlignelige tal?
Der er brugt data for folk uden diabetes osv. for de to første grupper, og data for folk som i 92% af tilfældene *har* en af de sygdomme for den tredje gruppe…
Overskriften burde være: “Det er godt at være ung, og ikke have diabetes, cancer, kronisk lungesygdom, herte-kar-sygdomme eller hæmatologisk sygdom”.
Det handler ikke kun om risikoen for at dø i øvrigt, det er også surt at ryge på hospitalet i en periode, fordi man er syg, eller at få en af de langtidsfølger som covid-19 kan give.
Jeg er ikke bange for at dø af corona. Men min sunde og aktive veninde har måtte lukke sit livsværk/virksomhed som hun havde brugt 20 år på at bygge op i en stenhård branche, fordi hun havde corona for 1 år siden og stadig ikke kan gå op af 4 trappetrin uden at skulle ligge ned bagefter, hun sover 15-16 timer i døgnet fordi hun ikke har energi til at være vågen, hun piskes rundt i dagpengesystemet fordi ingen vil anerkende at hun er syg selvom hun deltager i et program for svære senfølger på rigshospitalet. Hun har jævntligt migræneanfald.
Hun er kun et par år ældre end mig, og vi delte en aktiv hobby som hun også har måtte opgive. Det er jeg bange for. Ikke for at dø lol. Det skal vi jo alle sammen, det er ikke værd at være bange for.
Når samfundet lukkes ned, bruger vi skatten fra de forgangne år til at holde det kørende.
Hvor længe kan vi gøre det?
Kan det betale sig at skyde vores bruttonationalprodukt i stykker, for at “redde” de ældre og døende?
Hvorfor skal alle de sunde og raske, miste deres indtægt og livsværk, for at de ældre og døende kan leve som de plejer?
Hvorfor er det de sunde og raske der skal gå på kompromis, i stedet for de ældre og døende?
Har de ældre og døende det godt med, at se det land de har hjulpet til med at bygge op, gå til grunde, bare så de kan mase de sidste dråber ud af deres liv?
Der kommer et punkt hvor at vi må amputere benet for at redde livet, og hver eneste nedlukning fører os tættere på dét punkt. Jeg er ligeglad med jeres bedsteforældre; de må holde sig indendørs hvis de vil leve.
I kan være uenige, kalde mig alle de skældsord i kan finde på, men dette er realiteten. Beklager at jeg må springe jeres bobbel. Velkommen til virkeligheden.
Jeg er skam heller ikke bange for at dø af covid-19, da dette er meget usædvanligt, men det betyder ikke, det ikke er en alvorlig sygdom med nogle slemme senfølger. Også bare tanken om at skulle isolere mig selv totalt, hvis jeg bliver smittet er ret skræmmende, da jeg bor alene, og i forvejen har problemer med angst.
Og hvis man bare er ligeglad med smitte, fordi “den jo ikke er farlig for mig”, så er man jo stadig med til at holde sygdommen i cirkulation, som kun gør det hele sværere for samfundet og især de svage
9 comments
Sæt dig på et stadion med 10000 andre. Råb i højttaleren at en af dem vil blive skudt. Se dem gå i panik.
Mig der er 20 og frygter for mit liv nu
Problemet er jo ikke at man som 19årig ikke dør, problemet er at hvis man er ligeglad, så opretholder man et smitteniveau der vil ramme de ældre og svage.
Det var jo det vi så i Sverige i starten af Covid. Det var ret klart definerede grupper der røg i svinget.
I store dele af Afrika og dele af Asien har de mange dødelige sygdomme i rotation som egentlig er uddøde her i Norden, det er heller ikke et problem isoleret set, men det bliver det, hvis de kommer i rotation her.
Læg dertil at folk der har været hårdt ramt af Corona har en meget forhøjet risiko for at dø inden for [det efterfølgende år.](https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fmed.2021.778434/full)
Derudover er følgerne af “long corona” heller ikke til at spøge med. Uanset hvad bør vi være solidariske og sørge for at vi kommer ud af den her krise her sammen, i stedet for at stille stopklodser op for hinanden.
Hvem er seriøst bange for at dø? Personligt har jeg ret meget affundet mig med, at livet slutter på et tidspunkt. Corona er ikke skræmmende på grund af dødeligheden. Corona er skræmmende af et par grunde:
– Den belaster sundhedsvæsnet. Det ville være nedern hvis det blev lagt ned. Rigtigt nedern.
– Det fucker med økonomien. Jeg syntes det er fedt ikke at være fattig.
– Det er nedern at lide. Måske dør jeg ikke, men jeg gider ikke lide heller.
– Langsigtede symptomer ser ud til virkeligt at sutte.
– Det er nedern at vi bliver nødt til at gøre alt muligt for at stoppe smitten. Jeg hader masker og så videre, og jeg vil også gerne rejse en dag.
Er det ikke lidt mærkeligt, at sammenligne tal for folk med/uden diabetes osv? hvorfor er det delt op på den måde? Er budskabet ikke lige så tydeligt hvis man bruger sammenlignelige tal?
Der er brugt data for folk uden diabetes osv. for de to første grupper, og data for folk som i 92% af tilfældene *har* en af de sygdomme for den tredje gruppe…
Overskriften burde være: “Det er godt at være ung, og ikke have diabetes, cancer, kronisk lungesygdom, herte-kar-sygdomme eller hæmatologisk sygdom”.
Det handler ikke kun om risikoen for at dø i øvrigt, det er også surt at ryge på hospitalet i en periode, fordi man er syg, eller at få en af de langtidsfølger som covid-19 kan give.
Jeg er ikke bange for at dø af corona. Men min sunde og aktive veninde har måtte lukke sit livsværk/virksomhed som hun havde brugt 20 år på at bygge op i en stenhård branche, fordi hun havde corona for 1 år siden og stadig ikke kan gå op af 4 trappetrin uden at skulle ligge ned bagefter, hun sover 15-16 timer i døgnet fordi hun ikke har energi til at være vågen, hun piskes rundt i dagpengesystemet fordi ingen vil anerkende at hun er syg selvom hun deltager i et program for svære senfølger på rigshospitalet. Hun har jævntligt migræneanfald.
Hun er kun et par år ældre end mig, og vi delte en aktiv hobby som hun også har måtte opgive. Det er jeg bange for. Ikke for at dø lol. Det skal vi jo alle sammen, det er ikke værd at være bange for.
Når samfundet lukkes ned, bruger vi skatten fra de forgangne år til at holde det kørende.
Hvor længe kan vi gøre det?
Kan det betale sig at skyde vores bruttonationalprodukt i stykker, for at “redde” de ældre og døende?
Hvorfor skal alle de sunde og raske, miste deres indtægt og livsværk, for at de ældre og døende kan leve som de plejer?
Hvorfor er det de sunde og raske der skal gå på kompromis, i stedet for de ældre og døende?
Har de ældre og døende det godt med, at se det land de har hjulpet til med at bygge op, gå til grunde, bare så de kan mase de sidste dråber ud af deres liv?
Der kommer et punkt hvor at vi må amputere benet for at redde livet, og hver eneste nedlukning fører os tættere på dét punkt. Jeg er ligeglad med jeres bedsteforældre; de må holde sig indendørs hvis de vil leve.
I kan være uenige, kalde mig alle de skældsord i kan finde på, men dette er realiteten. Beklager at jeg må springe jeres bobbel. Velkommen til virkeligheden.
Jeg er skam heller ikke bange for at dø af covid-19, da dette er meget usædvanligt, men det betyder ikke, det ikke er en alvorlig sygdom med nogle slemme senfølger. Også bare tanken om at skulle isolere mig selv totalt, hvis jeg bliver smittet er ret skræmmende, da jeg bor alene, og i forvejen har problemer med angst.
Og hvis man bare er ligeglad med smitte, fordi “den jo ikke er farlig for mig”, så er man jo stadig med til at holde sygdommen i cirkulation, som kun gør det hele sværere for samfundet og især de svage