Gyngehøj nær Edelgave Huse

1 comment
  1. Hvis det er dén Gyngehøj jeg tænker på (der kan sagtens være flere) så skal vi tilbage i Ældre Bronzealder (som de fleste gravhøje), dvs. tiden mellem ca. 1700-1100 f.Kr. Den er aldrig blevet udgravet og tilsyneladende er den heller ikke blevet røvet. Hverken i forhistorisk eller i moderne tid – hvilket egentlig er imponerende. Den kan derfor stadig indeholde en til flere gravlæggelser.

    Den fremstår dog ikke 100 % autentisk da den på et tidspunkt blev gennemgribende restaureret pga. kraftige erosionsskader som følge af en voldsom indgriben i højen i 1800-tallet, hvor man blandt andet etablerede en såkaldt sneglegang rundt om højen og noget bænk eller gynge på toppen. En voldsom bevoksning af store træer på højen gjorde det heller ikke bedre.

    Hvor mange procent af højen som er originale ved jeg dog ikke- men jeg vil tro det er under halvdelen.

    EDIT: Gyngehøj er af Nationalmuseet i 1889 beskrevet således:

    > *”Gyngehøj”, ca, 12′ høj og 80’i Diam; helt beplantet med Træer, omgivet af et med Træer bevoxet Stengjærde. En Gangsti slynger sig langs Højens Sider fra Toppen af. En underjordisk Gang skal fra den have ført hen til Slotsbanke Høj [sb.40].*

    Slotsbanke Høj er i øvrigt ikke en anden gravhøj men et voldsted, dvs. en lille borg eller et forsvarsværk placeret på en lille holm. Den skal nok dateres til 1300-tallet.

    99 år senere beskrives højen igen. Denne gang af Skov- og Naturstyrelsen som beskriver højens ræderlige tilstand og i øvrigt finder parkeringsmulighederne omkring højen decideret livsfarlige:

    > *Dimensioner iflg. blå kort ikke eftermålt, men rimeligt sandsynlige. Sneglegang om højen samt kraftigt nedslidt færdselssti fra Ø-fod til højtop. Står på en ca. 5 m bred, udsparet terrasse. I rest af bøgeskov, omgivet af frugtplantage. Offentlig vej få m fra Ø-fod. Vejen kantet af gamle stendiger, hvori en åbning ud for højen. Højen og den udsparede rest af skov omkring den burde friseres ved fjernelse af unge og yngre træer samt de spredte buske. Retablering af slidskaderne sikkert formålsløse, da tilsvarende hurtigt vil opstå igen. ** Seværdighedsforklaring ** Af nogen seværdighed, især p.gr.a. samspillet med den stenkantede vej. Denne er smal; parkering derfor mulig, men livsfarlig. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer.*

Leave a Reply