Mandagsspil / Gaming Monday – 26/09 2022

9 comments

1. [HYPER DEMON](https://store.steampowered.com/app/1743850/HYPER_DEMON/)

2. Hah, hvis el regningerne fortsætter på den her måde, har jeg sgu ikke råd til at spille, med mindre det er helt gammeldags med nogle boardgames.

3. Jeg startede min computerspilkarriere med point & click adventurespil – King’s Quest, Space Quest, Indiana Jones, The Dig, Legend of Kyrandia, Broken Sword, Discworld, Monkey Island, alt derimellem. Jeg har både et nostalgisk forhold til genren, men sådan set også stor respekt for en genre som er så god til at fortælle lange, sjove historier uden alt for meget vold og typisk med en stor dosis humor. Jeg har også spillet mange af de nyere spil der er kommet i genren (Broken Age, Thumbleweed Park, Machinarium, m.fl) men må indrømme, at det er meget få jeg har synes kunne leve op til klassikerne.

   Derfor var jeg selvfølgelig utrolig nysgerrig, når vi på én måned fik 2 ‘store’ retrolanceringer: Både det nye Monkey Island af Ron Gilbert, og den 10 år forsinkede release af Space Venture af Two Guys from Andromeda. Begge lovede et ‘return to form’ og alt det som gjorde originalerne fede.

   Ren nostalgia bait, hvilket er okay. Men på godt og ondt synes jeg begge spil viser, på hver deres måde, både det gode og det udfordrende ved at lave spil som spiller så stærkt på nostalgi.

   Return to Monkey Island er eksempelvis et grotesk strømlinet spil. Ikke et hår sidder forkert. Puzzles er metatekstet, hintsystemet er dybt og integreret, selve interaktionen med verden er strømlinet (du har 2 interaktionsmuligheder, og du har næsten kun dialog til de rigtige beslutninger) og meget dialog er designet til at køre spilleren videre i plottet. Forstå mig ret: Spillet er lækkert. Det er sjovt og intuitivt og tempoet er designet til, at du ikke skal bruge timevis på en eller anden uforståelig puzzle. Men som en opfølger til et af de måske sværeste adventurespil der er lavet (Monkey Island 2) skærer det enormt meget væk af det som gjorde originalerne berømte – færre og mindre komplekse puzzles, færre ‘Aha’-oplevelser, færre lange og sjove men formålsløse samtaler, mindre dialog knyttet til at afprøve forskellige forkerte løsninger, og så videre.

   Men er det så sådan man gør? Laver man et spil som har humoren fra de gamle spil, men opgraderer til ‘moderne’ spilmekanik for at hive nye fans med og lave et spil som undgår for meget frustration?

   Meget modsat er Space Venture et spil som er grebet ud af en tidslomme. Mange puzzles er som hentet ud af et Space Quest-spil der aldrig er har fandtes – virkelig på godt og ondt. Mulighederne er utallige, tonsvis af dialog, stort og forvirrende verden, random idéer bliver smidt ind hist og pist. Stilen er helt umiskendeligt “Space Quest”. At det er så plaget af bugs og fejl at det næsten ikke kan spilles er så, ja, noget andet.

   Er det så hvad man gør? Er det mere loyalt overfor fans at lave et spil som man havde gjort det i starten af 90erne, hvor man mest bruger moderne teknologi til at lave et pænere og mere avanceret spil?

   Synes det er en sjov ting at tænke over, for retrobølgen er jo overalt lige nu, og det er ofte svært at vide hvad det er der rent faktisk er FEDT ved retrospil. Er det grafikken, der er mere rå? Er det spil der er mindre strømlinede og tør være upolerede? Er det en humor eller designstil som man ikke ser så meget mere?

4. GLS skulle meget gerne levere min Steam Deck i dag. Min første “PC” i 16 år.

5. Green Hell er på tilbud på Nintendo Switch e-store lige nu, så det købte jeg, og jeg satte mig ned og spillede 6 timer straight, det er længe siden jeg har gjort det med noget spil! Er der andre der også har spillet det?

6. Sæson 1 af The Cycle: Frontier slutter i morgen, og så starter alle forfra. Glæder mig helt vildt til de første dage, hvor hovedparten af spillerne render rundt med elendige våben.

   Jeg nåede slet ikke end game i sæson 1, og nu, hvor der kommer et map mere i sæson 2, så når jeg det helt sikkert heller ikke dér. Men det er ok. Der er indhold til lang tid fremover, og det er det bedste extraction shooter, hvis man ikke er til timelange studier af Tarkovs wiki.

7. Jeg vil gerne slå et slag for Europa Universalis IV. Jeg har nok spillet serien on-off i små 20 år nu, siden jeg første snublede over Europa Universalis II på mit lokale bibliotek, og det seneste spil i dets nuværende udgave, er simpelthen noget nær perfektion af det komplekse grand strategy spil.

   Man overtager et land i 1444, spiller på et verdenskort, og skal så føre sit land gennem de næste knap 400 år, med al hvad det måtte medføre af erobringer, diplomati, handel, oprør, kolonisering, osv. Det er en tidsrøver af rang, og har man bare den mindste kærlighed for historie eller de store strategispil, bør man gøre sig selv den tjeneste at prøve det.

8. Fifa 23 : Hvad er jeres mening om det nye kemi system?

9. Det skal siges at Wrath of the Lich King Classic starter til midnat om en små ni timer.

   Jeg har allerede undskyldt på forhånd at jeg bliver umulig at få fat på i de næste uger 🙁