>Nu fremsætter jeg en påstand: Hvis Inger Støjberg havde sagt undskyld – sådan, oprigtigt undskyld – for den ulovlige instruks om at adskille unge asylpar, så var sagen aldrig endt i Rigsretten.
>Og lad mig bare fortsætte: Hvis Mette Frederiksen var kommet med en oprigtig undskyldning for de fejl, der blev begået i Minksagen, så var det ikke endt med et radikalt krav om valg i utide.
Fuldstændig enig.
En undskyldning er en indrømmelse, og en indrømmelse af noget af ulovlig karakter vil formentligt føre til straf.
Partierner er ikke interesserede i at tage en straf, mest pga. det politiske lys sådan en straf medfører. (Man kan bare se Støjberg efter rigsretten, stemplet som kriminel, mange mener man ikke kan fortsætte i politik, osv osv.)
En undskyldning er et knæfald for minkene.
I samme spor undres man over at politikere ikke vil indrømme fejl og erkende at de tog en dårlig beslutning.
Lynetteholmen er et godt eksempel, det virkede umiddelbart som en god ide, men efterhånden som man begynder at grave i det bliver ideen bare sårliger og dårligere.
Alligevel står næste samtlige politikere fast på at det er en fantastisk ide, og at det er den eneste måde at lave klimasikring af København. Selvom det helt åbenlyst ikke er rigtigt.
Selvoptagne magtmennesker. Når de gør noget forkert, er det i deres selvforståelse altid andres skyld. De vælger ofte at se bort fra fakta og detaljer, for det modsatte ville få dem til at tvivle og det kan deres ego ikke holde til. Desværre gælder det ikke kun politikere.
Minkemette svælgede da ellers i lige netop ordet undskyld da hun gav Godhavndrengene en undskyldning på statens vegne. Men det er sikkert også meget lettere at sige undskyld for ting man ikke selv har gjort.
Det er især mærkeligt fordi de politikere der siger undskyld, bliver meget ofte tilgivet af vælgerne. I min optik burde man som politiker altid lægge sig fuldstændigt fladt ned og sige undskyld, ligegyldigt om man har gjort det man bliver beskyldt for eller ej.
8 comments
>Nu fremsætter jeg en påstand: Hvis Inger Støjberg havde sagt undskyld – sådan, oprigtigt undskyld – for den ulovlige instruks om at adskille unge asylpar, så var sagen aldrig endt i Rigsretten.
>Og lad mig bare fortsætte: Hvis Mette Frederiksen var kommet med en oprigtig undskyldning for de fejl, der blev begået i Minksagen, så var det ikke endt med et radikalt krav om valg i utide.
Fuldstændig enig.
En undskyldning er en indrømmelse, og en indrømmelse af noget af ulovlig karakter vil formentligt føre til straf.
Partierner er ikke interesserede i at tage en straf, mest pga. det politiske lys sådan en straf medfører. (Man kan bare se Støjberg efter rigsretten, stemplet som kriminel, mange mener man ikke kan fortsætte i politik, osv osv.)
En undskyldning er et knæfald for minkene.
I samme spor undres man over at politikere ikke vil indrømme fejl og erkende at de tog en dårlig beslutning.
Lynetteholmen er et godt eksempel, det virkede umiddelbart som en god ide, men efterhånden som man begynder at grave i det bliver ideen bare sårliger og dårligere.
Alligevel står næste samtlige politikere fast på at det er en fantastisk ide, og at det er den eneste måde at lave klimasikring af København. Selvom det helt åbenlyst ikke er rigtigt.
Selvoptagne magtmennesker. Når de gør noget forkert, er det i deres selvforståelse altid andres skyld. De vælger ofte at se bort fra fakta og detaljer, for det modsatte ville få dem til at tvivle og det kan deres ego ikke holde til. Desværre gælder det ikke kun politikere.
Minkemette svælgede da ellers i lige netop ordet undskyld da hun gav Godhavndrengene en undskyldning på statens vegne. Men det er sikkert også meget lettere at sige undskyld for ting man ikke selv har gjort.
Fordi de alle er narcisister.
Simpelt.
https://www.thelifedoctor.org/the-narcissist-s-prayer
Det er især mærkeligt fordi de politikere der siger undskyld, bliver meget ofte tilgivet af vælgerne. I min optik burde man som politiker altid lægge sig fuldstændigt fladt ned og sige undskyld, ligegyldigt om man har gjort det man bliver beskyldt for eller ej.