Det må være liebhaveri.

Det må være liebhaveri. from Denmark

32 comments
  1. For samme pris købte vi sidste år 200 m2 stort nyrenoveret hus med 1700 m2 have i Nordjylland. Satme glad for jeg ikke bor i København

  2. Det er svineri at det skal være så dyrt.
    Derfor bor jeg i et ny renoveret hus i midtjylland til 1.585.000.

  3. Jeg ser ærlig talt ikke problemet i det her. Man kommer sindssygt langt for en halv million? Så for 2,5 har man en lejlighed i København? Stop tuderiet.

    Hvis man ikke kan se muligheder og derfor kun kan se sig selv ud af at bo i en lejlighed til 8 millioner, forstår jeg godt at det er svært at få råd til en lejlighed i København.

  4. Kommer an på placeringen.. altså vi købte vores ruin af et hus i Gentofte i 2013 for under 3, det var dyrt for noget som ingen havde gjort noget ved i evigheder. Men det har da været en ok investering i dag selvom vi har smidt 2 mio i det over årene.

  5. Der har vi så årsagen til hvorfor unge hader boomere. Lad os takke dem for at skabe en økonomi hvor ejendomme i årtier er steget mere end lønarbejde.

  6. Har kigget på salgsopstillingen her: [https://paulun.dk/ejendomme/ejerlejlighed/2300/sverrigsgade-6a-1-tv/](https://paulun.dk/ejendomme/ejerlejlighed/2300/sverrigsgade-6a-1-tv/)

    1.995.000 er for høj en pris i det her marked, synes jeg. Men jeg tror, opfattelsen af et tilbud som det her vil være ekstremt farvet af, om man:

    * Ser mange boligprogrammer á la skrot til slot etc. og senest [“Fra 1-værelses til strandvejsvilla”](https://play.tv2.dk/serie/fra-1-vaerelses-til-strandvejsvilla)
    * Har erfaring med boligrenovering
    * Har hænderne skruet godt på selv

    Rammer man 2 ud af 3 eller måske fuld plade på ovenstående, så er det altså ikke så gakket, som det ser ud. Du kan komme ekstremt langt med knofedt, maling, gulvslibning, IKEA-køkken og mikrocement. Det, der sprænger banken i det her projekt, er, at lejligheden IMO skal moderniseres med kombineret bad og toilet, som kræver, at du napper lidt af det ene værelse. Du kan så, måske, banke væg ned til køkken og så lave en kombineret køkken/alrums-løsning med et enkelt soveværelse, oplagt som forældrekøb.

    Når jeg så siger, at 1.995.000 kr. er for dyrt til, at jeg kan se en forretning i det, så skyldes det, at jeg svært ved at se, hvordan en lejlighed på 45 m2 på Amager lige pt. kan sælges for 2.400.000 kr. Så skal det være, fordi du virkelig har det lange lys på, at du tager sådan et projekt ind. Jeg kan se, at en nærmest identisk lejlighed i Sverrigsgade 6A, st. tv 2300 København S er handlet for 2.300.000 kr. i 2021, og det er nok det, mægler læner sig op ad i udgangspunktet. At markedet så er gået totalt i stå i mellemtiden gør selvfølgelig, at prisen skal bankes pænt ned.

    Jeg tænker, at en håndværker/kompetent gør det selv’er kan totalrenovere en lille lejlighed for 400.000 kr. på budget uden at det bliver skrabet, hvor nyt bad/toilet tager broderparten. Kan vi komme ned i lejet +/- 1.500.000 kr., så tror jeg sgu, at den ryger som et con amore-projekt. Under halvanden million, så begynder ‘spekulanterne’ at kunne lugte blod.

  7. Kan se der er tegn på råd i køkkenet. Den på gulvet.. uha. Det skal renoveres fuldstændigt før det nogenlunde er sikkert at bo der.

  8. Ca sådan en lejlighed jeg flyttede ind i i 1993. Ingen bad, 5. sal, Norgesgade på Amager. Det var en lejelejlighed og kostede 1200 om måneden.
    Jeg elskede det sted og det var et fantastisk sted at starte mit voksenliv.
    Men 2 mill er måske lige i overkanten.

  9. Det er godt nok en høj pris for sådan en skod lejlighed også selvom det ligger et sted i kbh, alt skal jo renoveres og kommer til at blive dyrt. Det er langt dyrere end et nogenlunde ordentligt byhus i Næstved, der er meget billigere end det der.

  10. Vildt nok at det er så originalt interiør. En god gang knofedt kunne det godt blive meget fint. Men jeg ville ikke betale 2 millioner for det.

    Edit: Hov jeg havde ikke set det faktisk var en 2-værelse. Jeg troede kun der var det ene værelse og så køkkenet. Men man skal nok stadig smide en 2-300k før end det er beboeligt igen for nogen uden demens.

  11. Så er det vist heller ikke værre. Ja det er noget gammelt lort, men det bliver ikke mindre værd af også at være klamt, for det skal jo skiftes uanset.

    Størrelsen (eller mangel på samme) begrænser selvfølgelig efterspørgslen til førstegangskøbere, som nok ikke har evner eller vilje til at bakse med det, men jeg havde nok givet det et bud, hvis jeg havde tiden og boede i nærheden.

    Jeg er lidt fascineret af de gamle lukkemekanismer på skabslågerne. De holder for evigt. Tror faktisk jeg ville beholde skabene og nøjes med en ny bordplade og vask.

  12. Det er ikke hvad der er i lejligheden du køber.

    Det er selve pladsen i sig selv.

    Køb, brug 2-300.000 på at fikse det, og der er nu en lejlighed i København ens børn kan bruge hvis der skal studeres der.

    Når børnene er færdige med studiet de var på, kan lejligheden derefter udlejes for 9.000,- om måneden eller sælges til en højere pris pga. Renovering + tidens inflation.

  13. Hver man sin lyst, selvom jeg har meget svært ved at se hvad folk så gerne vil i Kbh eller de andre større byer.
    Er nu glad for min 170 kvm murermestervilla til 1 mil. med 40 kvm garage og 5500 kvm grund fuld at æble, pære, blomme, valnødde og kirsebær træer.

Leave a Reply