“Regionerne har budgetteret med at bruge 8,8 milliarder kroner på psykiatriske sygehuse og afdelinger i 2019.
Til sammenligning er der afsat 77,5 milliarder kroner til de afdelinger og sygehuse, der behandler fysiske sygdomme.”
Det betyder at regeringens udspil med en stigning på 500 millioner kr. om året, svarer til en stigning på ca. 5.7 % i forhold til 2019.
Uden at jeg advokerer for det, så kunne man beskære ca. 10% af udgifterne til fysisk sygdom og fordoble pengene til psykiatrien.
Er det 500 mio. ekstra hvert år, så det vil være 0,5 det første år, 1 mia. det andet år, 1,5 mia. det tredje år og så fremdeles?
Eller er det ‘kun’ 500 mio årligt? I så fald, så rykker det jo intet.
Det bliver spændende at se hvor mange penge der vil blive brugt på afstigmatisering, og hvordan afstigmatisering konkret kommer til at se ud, for jeg kan ikke forestille mig andet end feel-good TV programmer (hvilket jeg er skeptisk overfor, da der er en tendens til at køre på stereotyper, som i bedste fald ikke ændre synet folk har)
De skal virkelig stoppe med at erfare så meget.
Kandidat i psykologi bliver halveret, så de nyansatte skal have mindre løn.
Jeg skal se det før jeg tror det. Jeg har ikke længere tillid til at psykiatrien bliver bedre eller at politikerne ønsker det anderledes. Det har været gentagelse på gentagelde de sidste par årtier.
Psykiatriens brugere og medarbejdere har forgæves råbt op. En alvorlig sag sker og straks skal vi høre på hvor forargede politikerne er og hvor meget de kræver handling. Der kommer en udsendelse der sætter fokus på hvor dårligt den offentlige psykiatri fungerer og lige så hurtigt er det hele glemt og sådan kører det i ring.
Sundhedsstyrelsen fremlægger en plan for at få psykiatrien tilbage på sporet, der formentlig vil koste omkring 4,5 mia. ekstra årligt.
Politikerne: “Her er en niendedel, 0,5 mia. årligt, men så forventer vi også at alle problemerne er løst!”.
QALY-måling: Mens man bruger ca. 15.000 kr pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på mennesker med langvarig psykisk sygdom, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den med langvarig psykisk sygdom (Etisk Råd 2018).
7 comments
For at sætte deres udspil i perspektiv, så fandt jeg den her artikel fra DR i 2019:
[https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/overblik-10-fakta-om-psykiatrien](https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/overblik-10-fakta-om-psykiatrien)
“Regionerne har budgetteret med at bruge 8,8 milliarder kroner på psykiatriske sygehuse og afdelinger i 2019.
Til sammenligning er der afsat 77,5 milliarder kroner til de afdelinger og sygehuse, der behandler fysiske sygdomme.”
Det betyder at regeringens udspil med en stigning på 500 millioner kr. om året, svarer til en stigning på ca. 5.7 % i forhold til 2019.
Uden at jeg advokerer for det, så kunne man beskære ca. 10% af udgifterne til fysisk sygdom og fordoble pengene til psykiatrien.
Er det 500 mio. ekstra hvert år, så det vil være 0,5 det første år, 1 mia. det andet år, 1,5 mia. det tredje år og så fremdeles?
Eller er det ‘kun’ 500 mio årligt? I så fald, så rykker det jo intet.
Det bliver spændende at se hvor mange penge der vil blive brugt på afstigmatisering, og hvordan afstigmatisering konkret kommer til at se ud, for jeg kan ikke forestille mig andet end feel-good TV programmer (hvilket jeg er skeptisk overfor, da der er en tendens til at køre på stereotyper, som i bedste fald ikke ændre synet folk har)
De skal virkelig stoppe med at erfare så meget.
Kandidat i psykologi bliver halveret, så de nyansatte skal have mindre løn.
Jeg skal se det før jeg tror det. Jeg har ikke længere tillid til at psykiatrien bliver bedre eller at politikerne ønsker det anderledes. Det har været gentagelse på gentagelde de sidste par årtier.
Psykiatriens brugere og medarbejdere har forgæves råbt op. En alvorlig sag sker og straks skal vi høre på hvor forargede politikerne er og hvor meget de kræver handling. Der kommer en udsendelse der sætter fokus på hvor dårligt den offentlige psykiatri fungerer og lige så hurtigt er det hele glemt og sådan kører det i ring.
Sundhedsstyrelsen fremlægger en plan for at få psykiatrien tilbage på sporet, der formentlig vil koste omkring 4,5 mia. ekstra årligt.
Politikerne: “Her er en niendedel, 0,5 mia. årligt, men så forventer vi også at alle problemerne er løst!”.
QALY-måling: Mens man bruger ca. 15.000 kr pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på mennesker med langvarig psykisk sygdom, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den med langvarig psykisk sygdom (Etisk Råd 2018).