De fleste folketingsmedlemmer har faktisk haft et rigtigt arbejde

11 comments
  1. Interessant. Det er dog værd at bemærke at:

    >Mens folketingsmedlemmerne i snit har godt 12 års erhvervserfaring, ser det anderledes ud for landets ministre.
    >Ud af den nuværende regerings 20 ministre har fem – altså en fjerdedel – ingen erhvervserfaring, mens kun to ministre har over 10 års erfaring.

    De tæller også politiske hverv udenfor partierne med som erhvervserfaring. Hvor meget det er et “rigtigt arbejde” aner jeg ikke.

  2. Jeg har egentlig ikke et problem med manglende erhvervserfaring, og jeg kan i øvrigt heller ikke se, hvordan man kan indføre et krav om det, uden at man defacto øger valgbarhedsalderen.

    Omvendt er næsten alle medlemmer akademikere, og hvis man skulle gøre noget godt for sammensætningen af Folketinget, så ville det formentlig give mere, hvis man allokerede nogle pladser til folk med erhvervsuddannelser, 9. klasseseksamen, professionsbachelorer, osv.

  3. > Ser man på gennemsnittene for medlemmerne internt i de 13 partier, der i øjeblikket er repræsenteret i Folketinget, er det Frie Grønne, der med 31 års gennemsnitlig erhvervserfaring umiddelbart kan iføre sig førertrøjen, hvad erfaring på arbejdsmarkedet angår. Tallet er dog påvirket af, at det ikke har været muligt at indhente oplysninger om erhvervserfaring på partiets politiske leder, Sikandar Siddique. Derfor afspejler det alene erhvervserfaringen hos partiets eneste andet folketingsmedlem, Susanne Zimmer.

    Så Susanne Zimmer har 62 års erhvervserfaring? Det er godt gået i en alder af 62 år.

  4. Hvad er et rigtigt arbejde?

    Sofie Carsten Nielsen:

    >Beskæftigelse
    Politisk chef, Ingeniørforeningen IDA, 2010-2011.
    Souschef, Ligestillingsministeriet, 2004-2009.
    Politisk konsulent, Europa-Parlamentet, 2002-2004.

    Tænker at de boomere der sidder og skriver lort på Facebook, heller ikke mener at de titler er *rigtigt* arbejde, når politiker ikke er.

  5. FOLKETINGSMEDLEMMER MED MEST ERHVERVSERFARING

    Jakob Sølvhøj, 67 år, Enhedslisten: 41 års erhvervserfaring, 7 år i Folketinget

    Jan Johansen, 66 år, Socialdemokratiet: 41 års erhvervserfaring, 10 år i Folketinget

    Orla Østerby, 70 år, uden for parti: 40 års erhvervserfaring, 5 år i Folketinget

    Henning Hyllested, 68 år, Enhedslisten: 38 års erhvervserfaring, 10 år i Folketinget

    Per Larsen, 57 år, Det Konservative Folkeparti: 36 års erhvervserfaring, 3 år i Folketinget

    Christian Juhl, 69 år, Enhedslisten: 34 års erhvervserfaring, 10 år i Folketinget

    Susan Kronborg, 54 år, Radikale Venstre: 34 års erhvervserfaring, 1 år i Folketinget

    Lise Bech, 60 år, Danmarksdemokraterne: 33 års erhvervserfaring, 7 år i Folketinget

    Carsten Kissmeyer, 69 år, Venstre: 33 års erhvervserfaring, 3 år i Folketinget

    Preben Bang Henriksen, 68 år, Venstre: 32 års erhvervserfaring, 10 år i Folketinget

    Jeg kender ikke en eneste.

  6. Jeg har aldrig rigtigt forstået den her diskussion, hvis jeg vil have en person som er dygtig til et eller andet så går jeg efter lang erfaring… Tømreren med 20 år erfaring er sikkert bedre end ham der lige har fået sit svendebrev, jeg er sådan set ligeglad med om han også har kørt bus og arbejdet på McDonald’s.

    Det samme med politikere, jeg vil gerne have nogen som har lang erfaring med at være politikker, gerne i forskellige politiske jobs, det kunne være kommunalt, folketing, regering, minister.

    Jeg er ikke overbevist om at de bliver bedre politikere af at have været skolelærer eller murer i et tidligere job.

  7. Man kan ikke altid bruge en folketingspolitikers CV til at konkludere noget om deres evner, erhvervserfaring eller intelligens. Men nogle gange kan man:

    >Sikandar Malik Siddique, født 4. oktober 1986 i København.

    >Medlemsperiode
    Folketingsmedlem for Frie Grønne i Københavns Omegns Storkreds fra 3. november 2021.
    Folketingsmedlem for Uden for folketingsgrupperne i Københavns Omegns Storkreds, 10. marts 2020 – 2. november 2021.
    Folketingsmedlem for Alternativet i Københavns Omegns Storkreds, 5. juni 2019 – 9. marts 2020.
    Kandidat for Alternativet i alle opstillingskredse i Københavns Omegns Storkreds, 2018-2020.

    >Uddannelse
    Masters of Arts in Communication & Global Studies, RUC, 2013.
    Folkeskole, Blågårdsskolen, København.

  8. Det værste er vel de 14 der aldrig have lavet noget i deres liv. Direkte fra, for eksempel RUC og ind i folketinget….

Leave a Reply