Det var fandme også dumt ofre Krudten på privatiseringsalteret.
edit: skrivefejl
Jeg tænker i disse dage vil det nærmest være som andet kritisk infrastruktur i Danmark. Lad os få (genop)bygget den fabrik, så må det koste hvad det koster. Vi skal ikke være afhængige af flakey spanske leverandører der er hængt op på dårlige kontrakter.
Jeg ved godt at vi alle lige nu sidder og tænker “aaah det var da også dumt at gøre dengang!”, men mange glemmer hvor optimistisk man på daværende tidspunkt var omkring fremtidig fred i Europa.
Krig/konflikt blev set som sådan et “ulands-problem”, som kun var noget mindre stater i Østeuropa skulle sidde og tænke på. Som eksempel har min gamle far sagt, at dengang muren faldt i 90’erne, sad han og tænkte “OK, nu kan vi godt nedlægge militæret, nu er vi igennem, nu kommer der ikke længere krig i Europa, vi har slet ikke brug for det længere”.
For 14 år siden var der ingen der tænkte at det var muligt, at vi skulle komme til at sidde i den situation vi gør nu. Man var overbevist om, at man havde gjort Europa så internt afhængigt af hinanden, at der var ingen større magter der ville gide at gå krig længere. Det ville bare ikke give mening, tænkte man (man havde bare ikke regnet med at Putin ville starte en krig, hvor eksperter sidder og siger “tja, det giver ikke rigtig mening for Rusland det her…”).
Selv fandeme i 2020, var der ingen der tænkte, at Rusland ville være villig til at gøre som de nu gør.
Man har simpelthen været for naiv, i forhold til hvor hård verdenspolitik stadig er. Man må håbe at det her kan være med til, at Europa kan få lært lektien, og at Kina ikke skal tvinge os til at få lært den igen om 10 år. Vi er allerede ved at glemme Hong Kong, som jo lige før Corona var et kæmpe internationalt samtaleemne.
De sidste par år har generelt været en eye-opener for Europa. F.eks. allerede med chip-mangel, gik det op for mange at EU blev nødt til at gå hen og blive mere self-forsyndene på rigtig mange områder, som man før slet ikke havde tænkt på var kritiske.
Vi er også ved at forstå, at der i virkeligheden foregår en enorm informations- og kultur krig, som vi nærmest slet ikke lagde mærke til at vi var en del af, men hvor lande som Kina har været all-in i et godt årti efterhånden (eller langt længere, alt efter hvordan man ser på det).
Det chokerede mange hvor hurtigt Taliban et. al. kom tilbage, efter Vesten trak sig ud af mellemøsten. Vi havde regnet med at efter at man havde indsat demokrati, ville folket automatisk kæmpe langt hårdere for det end de gjorde. På samme måde som Det Arabiske Forår ligesom bare tabte momentum.
Trump. Den kom også bag på de fleste. Eller bare at vi igen lever i en tid, hvor man kan se race-opgør i gaderne i USA, den havde jeg heller ikke set komme.
Der har været mange hårde lektier den sidste række år.
Forudsigelse: Vi finder ud af, at vi nok hellere også må bygge vores egne krigsskibe – omend for at sælge dem til Ukraine eller lign.
Krudttårnet i Fredericia melder klar til tjeneste!
Hey – jeg har en ide – lad os rundbarbere skattevæsenet og lave ammunitionsleverancerne om til just-in-time. Desuden, lad os sælge vores vaccine produktion til en korrupt saudi araber. Kan jeg få en ministerpost nu?
Bonus – lad os afskaffe artilleri og ubåde i forsvaret – fordi 700 mand til udsending er alt hvad vi får brug for i fremtiden.
Klokkeklart eksempel hvorfor privatiseringen er så torskedum. Det eneste det er, er en gaveregn til kapital. Det gør os kun mere sårbare når vi sælger ud af vores infrastruktur.
Coronakrisen og Ruslands erobringskrig og folkemord har gjort det ret klart hvor vigtig forsyningssikkerhed er for en nation.
Med det en mente – er der nogle kloge mennesker på Reddit, som kan forklare hvorfor det ville være svært for staten Danmark at bekoste og drive fx en ammunitionsfabrik? Er det investeringens størrelse? Tab af know-how?
8 comments
Det var fandme også dumt ofre Krudten på privatiseringsalteret.
edit: skrivefejl
Jeg tænker i disse dage vil det nærmest være som andet kritisk infrastruktur i Danmark. Lad os få (genop)bygget den fabrik, så må det koste hvad det koster. Vi skal ikke være afhængige af flakey spanske leverandører der er hængt op på dårlige kontrakter.
Jeg ved godt at vi alle lige nu sidder og tænker “aaah det var da også dumt at gøre dengang!”, men mange glemmer hvor optimistisk man på daværende tidspunkt var omkring fremtidig fred i Europa.
Krig/konflikt blev set som sådan et “ulands-problem”, som kun var noget mindre stater i Østeuropa skulle sidde og tænke på. Som eksempel har min gamle far sagt, at dengang muren faldt i 90’erne, sad han og tænkte “OK, nu kan vi godt nedlægge militæret, nu er vi igennem, nu kommer der ikke længere krig i Europa, vi har slet ikke brug for det længere”.
For 14 år siden var der ingen der tænkte at det var muligt, at vi skulle komme til at sidde i den situation vi gør nu. Man var overbevist om, at man havde gjort Europa så internt afhængigt af hinanden, at der var ingen større magter der ville gide at gå krig længere. Det ville bare ikke give mening, tænkte man (man havde bare ikke regnet med at Putin ville starte en krig, hvor eksperter sidder og siger “tja, det giver ikke rigtig mening for Rusland det her…”).
Selv fandeme i 2020, var der ingen der tænkte, at Rusland ville være villig til at gøre som de nu gør.
Man har simpelthen været for naiv, i forhold til hvor hård verdenspolitik stadig er. Man må håbe at det her kan være med til, at Europa kan få lært lektien, og at Kina ikke skal tvinge os til at få lært den igen om 10 år. Vi er allerede ved at glemme Hong Kong, som jo lige før Corona var et kæmpe internationalt samtaleemne.
De sidste par år har generelt været en eye-opener for Europa. F.eks. allerede med chip-mangel, gik det op for mange at EU blev nødt til at gå hen og blive mere self-forsyndene på rigtig mange områder, som man før slet ikke havde tænkt på var kritiske.
Vi er også ved at forstå, at der i virkeligheden foregår en enorm informations- og kultur krig, som vi nærmest slet ikke lagde mærke til at vi var en del af, men hvor lande som Kina har været all-in i et godt årti efterhånden (eller langt længere, alt efter hvordan man ser på det).
Det chokerede mange hvor hurtigt Taliban et. al. kom tilbage, efter Vesten trak sig ud af mellemøsten. Vi havde regnet med at efter at man havde indsat demokrati, ville folket automatisk kæmpe langt hårdere for det end de gjorde. På samme måde som Det Arabiske Forår ligesom bare tabte momentum.
Trump. Den kom også bag på de fleste. Eller bare at vi igen lever i en tid, hvor man kan se race-opgør i gaderne i USA, den havde jeg heller ikke set komme.
Der har været mange hårde lektier den sidste række år.
Forudsigelse: Vi finder ud af, at vi nok hellere også må bygge vores egne krigsskibe – omend for at sælge dem til Ukraine eller lign.
Krudttårnet i Fredericia melder klar til tjeneste!
Hey – jeg har en ide – lad os rundbarbere skattevæsenet og lave ammunitionsleverancerne om til just-in-time. Desuden, lad os sælge vores vaccine produktion til en korrupt saudi araber. Kan jeg få en ministerpost nu?
Bonus – lad os afskaffe artilleri og ubåde i forsvaret – fordi 700 mand til udsending er alt hvad vi får brug for i fremtiden.
Klokkeklart eksempel hvorfor privatiseringen er så torskedum. Det eneste det er, er en gaveregn til kapital. Det gør os kun mere sårbare når vi sælger ud af vores infrastruktur.
Coronakrisen og Ruslands erobringskrig og folkemord har gjort det ret klart hvor vigtig forsyningssikkerhed er for en nation.
Med det en mente – er der nogle kloge mennesker på Reddit, som kan forklare hvorfor det ville være svært for staten Danmark at bekoste og drive fx en ammunitionsfabrik? Er det investeringens størrelse? Tab af know-how?