Kronik: Advokatrådet og Advokatsamfundet: En »sag om sagen« er på vej i landsretten. Processen mod Lars Findsen kalder på kulegravning

1 comment
  1. >Så hvad handler det her egentlig om?

    >Når papirer stemples som hemmelige, så gælder der ifølge sikkerhedscirkulæret en lang række begrænsninger. Hvis forsvarerne skal overholde sikkerhedscirkulæret, betyder det for eksempel, at de ikke uden politiets tilladelse må omtale hemmeligstemplede dokumenter for vidner, eksperter eller andre i sagen. Det gør det ifølge forsvarerne næsten umuligt at forberede og efterforske sagen. Dette problem har politiet og anklagemyndigheden ikke på samme måde.

    > Vi har naturligvis ikke ønsket at blande os i straffesagen mod Lars Findsen, og det er ikke oplysninger herfra (for eksempel politiets beviser, afhøringer, videomateriale, etc.), vi har efterspurgt. Vi har alene bedt om oplysninger, der kan belyse, om forsvarerne har de rammer, som loven siger, de har krav på, herunder at de er helt uafhængige af statsmagten, dvs. at de to forsvarere kan tilrettelægge forsvaret på tilfredsstillende vis uden indgribende påvirkning af politi- og anklagemyndighed.

    > Vi må altså forstå det sådan, at vi først til den tid – hvis tiltalen bliver rejst, og Lars Findsen ultimativt bliver dømt – måske (måske-ikke) kan få svar på, om forsvarerne har haft en rimelig mulighed for at forsvare deres klient. Da denne sag med stor sandsynlighed bliver behandlet for lukkede døre, får vi formentlig aldrig at vide, om forsvarernes rammer egentligt var i orden.

    >Det er indlysende, at en sådan retsstilling er dybt problematisk.

Leave a Reply