Apropos at sælge på dba

44 comments
  1. Inspireret af den anden tråd forleden som omhandler brugtsalgsetikette på dba.

    Jeg havde i noget tid forsøgt at sælge et billigt TV, og efter at være blevet brændt af to gange i træk var jeg på nippet til at smide skidtet ud da jeg ikke havde tid til mere useriøsistet og det bare stod i vejen.

    Men så kom 3. køber på banen og bød vanen tro med det samme under salgsprisen, hvilket jeg godkendte. Herefter fulgte en tirade af spørgsmål af mere eller mindre logisk karakter på gebrokkent dansk og jeg havde mine bange anelser til salget og regnede egentligt ikke med at vedkommende dukkede op til aftalen. Men DET gjorde de. I øvrigt 20 min før aftalt tid, så jeg måtte smide hvad jeg havde i hænderne til mild irritation og lukke dem ind. Det starter med at de bliver udpræget utilfredse over at der er en mikroskopisk ridse på siden af rammen som jeg ikke havde gjort opmærksom på (det fremgik tydeligt på billederne) og de krævede omgående yderligere prisnedslag. Fint fint, tag lortet så jeg kan komme videre med mit liv. Derefter krævede vedkommende også med sur mine at jeg skulle bære det ned i deres bil – altså det er et LED tv på max et par kilo. Igen, fint, og smut så med dig.

    Ikke mere end 10 minutter efter (er de overhovedet kommet hjem endnu?) udspiller følgende sms korrespondance sig. Det skal siges at jeg til sidst forsøgte at blokere dem men det virkede først efter jeg genstartede min tlf.
    Jeg håber virkelig ikke at de dukker op på min hjemmeadresse hvor de hentede det. Min kæreste er udpræget bekymret for ubudne og aggressive gæster. Jøsses altså…. People!

    EDIT: Det skal siges at de smed TVet ind på en mega gusten madres i verdens mest smadrede kassevogn (køberen var iklædt dyrt tøj og smykker). Og i og med at de var så besatte af den lille ridse og vil annullere købet omgående, lugter det lidt af at det blev købt med henblik på videresalg men at forvalteren i den anden ende ikke godkendte det.

  2. Det er altså vildt nok man pålægger det sælgerens skyld at man ikke kan finde ud af at betjene et tv. Hold kæft en skovl.

  3. facebook marketplace er lidt bedre end dba i min optik og skriv altid kun mobilepay så du fri for “UPS mand henter med kontant” typen. Men jeg bliver også så træt af sådan nogle typer. Find selv ud af det det ikke sælgers job at komme hjem og installere

  4. [Hvad siger Forbrugerrådet Tænk?](https://taenk.dk/raadgivning/rettigheder/koeb-af-private-her-er-dine-rettigheder)

    “Private sælgere kan dog afskrive sig reklamationsretten. Det kan sælger gøre ved at aftale med dig, at varen er “købt som beset”, købt uden reklamationsret eller købt med forbehold.

    Køber du en vare “som beset” af en privat sælger, kan du som udgangspunkt ikke klage til sælgeren, hvis varen ikke virker, når du kommer hjem.”

    Køber har set at fjernsynet virker.

    Fjernsynets kanalindstilling virker også.

    Køber er en spade, der ikke kan stikke en pind i en lort uden at få begge dele i øjet.

    Derudover:

    “Er varen gået i stykker, eller vil du fortryde dit køb? Og vil sælger ikke hjælpe dig? Så kan Forbrugerklagenævnet ikke hjælpe dig. Din eneste mulighed er at starte et civilt søgsmål.

    Lægger du sag an mod sælger, kan det blive dyrt og tidskrævende. Overvej om det er umagen og udgiften værd, før du bruger tid og penge på det.”

    Tvivler på der bliver startet er civilt søgsmål.

  5. Det her kunne være min far 😂 det er seriøst sådan her jeg tror min far er overfor alle andre når det kommer til elektronik som mobil telefoner,fjernsyn og computere 😂 han er os sådan gammeldags hvis han ikke kan få det til dét som han tror det kan så må det jo helt sikkert være i stykker og det er alle os andre der forkert på den.. jeg har ugentlige samtaler med ham hvor jeg sidder og krummer tæer 😅

    Dét jeg ville frem til er at nogen gange så ved de bare ikke bedre og er totalt tabt bag en vogn når det kommer til elektronik

  6. Han aner ikke hvilket kabel man skal bruge, så er det jo klart han overhovedet ikke har koblet det til noget som helst før han brokker sig.

  7. Jeg prøvede noget lignende for et par år siden – også et billigt TV og også DBA.

    Det var sat til salg til 1000kr, og han spurgte, om han kunne komme og se det. Fint. Vi aftaler et tidspunkt og han dukker op.

    Her beder han om at se TV’ets MAC-addresse. Underligt nok, men vi finder den da, han er tilfreds og giver mig pengene.

    Et kvarter senere ringer han, fordi han ikke kan se ulovlige La Liga-streams (hans ord) på TV’et og derfor ville have pengene tilbage. Det sagde jeg pænt nej til, men han blev ved med at ringe.

    En halv time efter stod han og bankede på.

    Her var jeg lidt heldig, at jeg arbejdede ved politiet på daværende tidspunkt og havde et ID-kort derfra, som jeg tog på min jakke.

    Han åbnede døren, kiggede på kortet, forklarede, at vi ikke havde noget problen og gik igen.

  8. Jeg solgte for nyligt en stationær gamer-PC. Køberen var en ikke særligt intelligent ung mand. Han skrev en masse beskeder da han kom hjem hvor an anklagede mig for at have solgt computeren uden grafikkort. Han havde naturligvis set, at computeren fungerede fint inden han betalte noget. Jeg prøvede at få ham til at forstå, at hvis han åbnede øjnene og kiggede ind gennem glaspartiet på maskinen, så ville han kunne se grafikkortet med egne øjne. Der var også alle mulige andre problemer. Jeg burde bare have blokeret ham fordi *holy fuck* altså.

  9. Hallo mand! Giv mig nu min penge tilbage. Har prøvet at ring til dig men din telefon virker ikke. Køb en ny telefon så jeg kan ring til dig.

  10. Jeg har et videokamera til salg på marketplace, og har haft det noget tid.

    Prisen er sat lidt højt, så der er noget at handle med.
    Der har været et par interesserede, men intet afsluttet.

    I sidste uge skriver der så en fyr med et bud lidt over 50% af min pris. Jeg tænker fuck it, lad gå, og aftaler han kan komme torsdag i denne uge. Alt godt, vi udveksler telefonnumre.

    Så bliver det torsdag og jeg skriver hvornår han tænker at komme. Han svarer at han desværre kun har “kunne finde” 2/3 af den aftale pris.
    Jeg foreslår at vi kan vente til på mandag, hvor han jo så nok har fået løn, men nej, han tænkte om ikke jeg kunne gå yderligere ned.

    Det kunne jeg ikke.

    Det er så nederen en taktik, og det må virke nede syd på, for det er altid den samme type der bruger den.

    Edit: et ord

  11. Jeg skulle sælge et tusse gammelt skab for mine forældre i dag på facebook, vi taler et virkelig 1950’erne skab i 4 forskellige farver grundet sol igennem årene.

    En dame skriver til mig “Den vil jeg gerne købe” jeg svarer hende at det må hun gerne og vi har en lille samtale og jeg sender hende et par billeder, hun vil gerne give 100kr. (helt fair fordi det var et gammel trash skab)

    En anden dame skriver så til mig og vil faktisk gerne give mere end de 100 kr, så derfor vælger vi selvfølgelig at sælge til damen der vil give mest, obviously.

    Første dame bliver totalt pigesur, over at vi sælger til en der ville give mere fordi hun mener at når jeg har svaret hende at hun gerne må købe det så har vi underskrevet en købsaftale.

    Hun bruger så sin meget dyrebare tid på at skrive flere beskeder omkring købeloven, købsret osv osv.

    ​

    FOR ET SKAB TIL 100 KR PÅ MARKETPLACE????

    Hvad er der blevet af normal fornuft blandt borgere?

  12. Har selv nogle kammerater der fatter hat af kabler og den slags “teknik”…

    Men jeg har aldrig mødt nogle, der bevidst nægter at følge konkrete anvisninger, der hurtigt og smertefrit kan løse deres problem, for at de netop kan hykle over hvor langsommelige og smertefulde deres problemer er… xD

    Tør væde med at dette “stakkels offer for svindel” er ruineret over “et fjernsyn, der ikke tager imod kanaler” ifølge sin Facebook-væg 😀

  13. Jeg ville ikke blive overrasket hvis manualen slet ikke findes på “talende sprog”.

    Køber er stadig en skovl, men altså

  14. Hvis personen er ældre og ikke kan engelsk vil jeg forstå. Men de vil aldrig købe på dba. Så personen er lidt, ja, træls. Det kan være han/hun troede du var Peter der kom oh lavede det hele bagefter.

  15. Åh Gud. Minder mig om dengang jeg blev sagsøgt i en lignende situation, med en køber det ikke kunne finde ud af at betjene et ganske fungerende produkt. Det bøvlede jeg længe med.

    Lærte til gengæld at man skal være nøjagtig lige så påpasselig med hvem man sælger til, som hvem man køber fra.

  16. Kan ikke lade være med at tænke på om du låste hoveddøren da du bar tvet ned for dem?
    Tænkte det kunne være en måde at få dig ud af lejligheden på.

  17. Havde samme probelm da jeg solgte en galaxy telefon og personen jeg solgte til blev ved med at sende SMS med hvordan han bruger forskellige funktioner.

    Gav up til sidst og sagde at jeg ikke er support og blokeret han nummer.

  18. Jeg solgte en PC-skærm på DBA for nogle år. Skærmen var i perfekt stand og stod som spritny. Eneste lillebitte minus var, at jeg ikke længere havde kassen dertil – hvad jeg også havde skrevet i annoncen. Jeg fandt hurtigt en køber (en flink ung mand, der læste på KU) og han mødte op som aftalt og købte også skærmen uden tøven. Mens jeg hjalp ham ud i bilen med skærmen, fik jeg fortalt, at jeg mente, at emballagen nok var blevet efterladt hos min ekskæreste, da vi gik fra hinanden året før.

    Dagen efter fik jeg en besked fra køber, hvor han spurgte om jeg ikke kunne prøve at spørge min eks, om hun stadig havde kassen, for den ville jo alligevel være rar at have. Jeg sagde, at jeg altså ikke kom til at tage kontakt til min eks, som jeg ikke havde snakket med i et år, for at han – måske – kunne få en papæske. Han svarede, at det kunne han også godt se.

    Der gik dog ikke mere end et par timer, før han skrev igen for at sige, at han havde tænkt over det, og han altså måtte insistere på at få den kasse. Og at jeg enten skulle tage kontakt til min eks, eller give ham hendes telefonnummer, så han selv kunne tage kontakt. Hvis én af de to ikke skete, ville hand lade handlen gå tilbage.
    Jeg husker ikke den eksakte ordlyd af mit svar til ham, men det kunne i hvert fald nemt koges ned til “Du må da have jord i hovedet, men held og lykke med det projekt”. Det var i hvert fald nok til, at jeg ikke hørte mere fra ham.

  19. haha det er så vildt 😀 min værste oplevelse var en mand der købte et 7 år gammelt grafikkort af mig for 500 kroner (et GTX 960 4gb kort for de nysgerrige). Jeg forklarede at det givetvis var en ok løsning til Fortnite, Roblox, CS og lignende på lave indstillinger men heller ikke mere. Hvad kan man få for 500 kroner altså? Anyway, der går to dage, hvorefter han er helt hidsig over at han ikke kan køre 4k Fortnite på ultra settings etc, og jeg er sådan bro, for 500 kroner? hvad er der med dig? Skru nu bare ned for opløsningen og detaljerne eller find muldvarpen frem.

    Bedste var en dame der skrev “hej, skærmen er til min søn, jeg vil give dig fuld pris+100 kroner hvis du kan kigge forbi og sætte den til”. Det var super, jeg boede i nærheden, og det tog, modsat OPs eksempel, ca 30 sekunder før hvad kabel (hdmi) var sat i :p

  20. Min ellers søde, gamle nabo på nogen og 80 år har et ret kort temperament når det kommer til elektronik og teknologi, da hun ved at hun ikke forstår meget af det og ikke kan overskue fx manualer til at tilslutte tingene. De sidste ~5 år har jeg utallige gange kommet over til hende for at få hendes ting til at virke igen (hendes udbyder laver tit opdateringer som tvinger behov for at gen-opsætte diverse apparater, og hun meget bruger Chrome cast, jeps – som jeg har indstillet haha, til alle tre af hendes TV, men hun kan ikke finde hoved og hale i at konfigurere dem, hvilket tit er nødvendigt når selvskabet har lavet noget centralt).

    Vi har aftalt at hun holder sig i baggrunden, kun siger boget hvis support spørger direkte til beboeren oplysninger og ellers lader mig føre ordet, hvis vi er nødt til at ringe til efter professionel guidance lol, – ellers kortslutter hun af frustration. “Teknikken skal bare virke :’(“ er hendes fortvivlede mantra når det går hende på. Jeg er på ingen måde et Tech geni og skulle så sent som i forrige uge spørge Tech support fyren om en beskrivelse af LAN kablet så jeg vidste hvilket af kablerne jeg skulle bruge for at sætte hendes nye router op, men havde min nabo stået alene med opringningen, så ville hun ikke engang kunne forklare andet end “det virker ikke”, hvorimod jeg kan i det mindste kan fortælle hvilke lamper der lyser samt deres farver da mit syn stadig er godt til at se og mine knæ er gode nok til at jeg kan komme ned og sidde foran routeren, vel modsat hendes gamle krop.

    Anyways

    Er HELT enig med dig i at køberen skal tale med sine venner om hvad der er behov for, især når han viden er helt nede på “hvilket kabel er en app”, og så bede dem om hjælp – eller Google om der er nogle firmaer der tilbyder arbejdskraft til at sætte ting op.

  21. Jeg solgte en gammel PC til en geni som vil have den for “sin knægt”.

    En timer efter var jeg sød nok at forklare ham hvad er HDMI og VGA og, fk it why not, sende ham adresse af elgiganten tæt på ham så han kan købe den rigtig kabel. På et tidspunkt i livet du holder op med at undre sig over hvor lidt CPU kraft kræver overlevelse i vores verden.

    (selvfølgeligt telefonopkald begyndte med sure beskyldninger over formodet snyderi fra min side)

  22. Er Anders Hemmingsen begyndt at trevle Reddit for content, eller har du selv sendt den ind til ham?

Leave a Reply