Og her gik jeg og troede, at vi reddede liv fordi det er det rigtige at gøre, og ikke fordi det er en økonomisk gevinst for samfundet.
[deleted]
Stor respekt for at turde starte diskussionen — især når politikerne ikke tør, selvom det er tvingende nødvendigt. Det er en nødvendig diskussion, og bliver kun mere presserende jo længere den skubbes.
Måske man skulle se på at åbne op for aktiv døshjælp, så tror faktisk der er en hel del mennesker der gerne vil tage den udvej, og hvis man skal være kynisk dermed spare statskassen for en masse udgifter.
Hvis man beslutter sig at der er behandling man ikke tilbyder i det offentlige sundhedsvæsen, vil der højst sandsynligt være folk som vælger at forsikre sig for at kunne behandles.
Jeg synes man skal gøre op med sig selv, om man har det ok med at folk med relativt højere indkomster, har bedre muligheder for at få flere år sammen med et dødssygt barn, end folk med lave indkomster har. Det samme gør sig gældende i forhold til om man vil tilbyde behandling til patienter der er godt oppe i årerne.
At være bedre til at have en seriøs debat om hvorvidt folk rent faktisk har lyst til at modtage behandling i den sidste tid, virker tilgengæld brugbart.
Hvis man vil have en ide, hvor mange penge vi bruger kan man f.eks kigge på følgende rapport. Jeg synes særligt Figur 5.1 er interessant, i forhold til beholdning lige op til døden. Og der bruger vi færre penge, hvis folk er rigtig gamle (80+)
Det kunne være rart, hvis FOA have gjort lidt benarbejde sammen med den her udtalelse. Men der er måske nogle PR-hensyn at tage her? Jeg savner lidt en vurderingsramme her, som vi kan bruge til at skabe en fælles diskussion. For sygehusvæsenet er et fælles gode og derfor skal dets vilkår ikke dikteres for befolkningen. Derfor må vi have et fælles udgangspunkt for diskussionen.
I mangel af sådan et rammeværk, vil jeg give nogle korte indskydelser.
Først og fremmest vil jeg stille spørgsmålstegn ved, hvad meningen er i at holde døde mennesker i live. Her taler jeg ikke om terminale patienter, der ellers fungerer fint. Her taler jeg om de patienter, der er så mentalt ødelagte, at de ikke kan noget på egen hånd, ikke kan huske nogen eller noget fra deres liv og som nærmest hver dag er angstramte over at befinde sig i “fremmede” omgivelser. Det lader lidt til, at man eksklusivt holder disse patienter i live til gavn for de pårørende… Men de pårørende er altså ikke sygevæsnets arbejdsområde. Deres ønsker må ikke være et udgangspunkt for sygevæsnets arbejdsbyrde.
For det andet er det lodret idiotisk, at man ikke må tage sit eget liv. Rart at skulle have en terminal sygdom med et grusomt og langvarigt endeligt, der vil se patienten miste forstanden lang tid før livet. Retten til aktiv dødshjælp skal bare være der. Hvis personalet ikke ønsker del i det, så må de vejlede de pårørende i stedet. Her kunne man evt. udarbejde en standard folder til formålet.
For det tredje kunne man nedprioritere patienter med livsstilssygdomme. Hvis Ryger Grete kommer ind med brystkræft for tredje gang, så må hun bag i køen. Samme med inaktive Gunner med ølvom, der har ondt i ryg og knæ, og som nægter at tabe sig, skifte spisevaner eller dyrke motion på daglig basis fordi “man skal jo også have lidt sjov i livet, huuurrr duuuur” eller lignende idiotiske/selvdestruktive udmeldinger. Som borger i et land med et signifikant velfærdssystem må det være en pligt at leve et sundt og fysisk aktivt liv, med en rimelig høj grad af mådehold. Ellers ender man med at tage uproportionelle mange resurser fra mennesker, der ikke selv er skyld i deres lidelse – de patienter som systemet reelt er bygget til.
Lad pengene til sundhedsvæsnet, følge patient/borgeren.
Vi har erklæret fallit som samfund når vi begynder at tale om økonomien i at lade folk dø. Så er det slut med Danmark. Sidste mand slukker lyset.
Det er altså også uetisk, hvis vi vil redde alle koste hvad det vil.
Vi kunne starte med et totalforbud mod rygning i Danmark og sætte priserne på alkohol op, så kunne det være problemet bliver lidt mindre
Hvis vi ikke kan forvendte behandling på sygehuse, hvad fanden skal vi så betale skat for?
Der er en anden artikel på TV2 som bør læses sammen med denne artikel
>Men Trine Andersen forstår ikke lægernes beslutning om at lægge en så svært hjerneskadet kvinde i respirator for at forlænge hendes liv.
Det er sandt. Der er sgu for mange gamle, døende mennesker der kræver behandling for at kunne holdes i live.
Det betyder ikke aktivt dødshjælp.
Vi starter nogle gange avanceret behandling på flere raske 95+ årige, hvor man ved at bestemte kræftformer tage 5-10 år at dræbe. Det er et stor etisk spørgsmål, særlig taget i betragtning stigende pensionsalder.
15 comments
Noget af det klogeste der er sagt i mange år!!
Og her gik jeg og troede, at vi reddede liv fordi det er det rigtige at gøre, og ikke fordi det er en økonomisk gevinst for samfundet.
[deleted]
Stor respekt for at turde starte diskussionen — især når politikerne ikke tør, selvom det er tvingende nødvendigt. Det er en nødvendig diskussion, og bliver kun mere presserende jo længere den skubbes.
Måske man skulle se på at åbne op for aktiv døshjælp, så tror faktisk der er en hel del mennesker der gerne vil tage den udvej, og hvis man skal være kynisk dermed spare statskassen for en masse udgifter.
Hvis man beslutter sig at der er behandling man ikke tilbyder i det offentlige sundhedsvæsen, vil der højst sandsynligt være folk som vælger at forsikre sig for at kunne behandles.
Jeg synes man skal gøre op med sig selv, om man har det ok med at folk med relativt højere indkomster, har bedre muligheder for at få flere år sammen med et dødssygt barn, end folk med lave indkomster har. Det samme gør sig gældende i forhold til om man vil tilbyde behandling til patienter der er godt oppe i årerne.
At være bedre til at have en seriøs debat om hvorvidt folk rent faktisk har lyst til at modtage behandling i den sidste tid, virker tilgengæld brugbart.
Hvis man vil have en ide, hvor mange penge vi bruger kan man f.eks kigge på følgende rapport. Jeg synes særligt Figur 5.1 er interessant, i forhold til beholdning lige op til døden. Og der bruger vi færre penge, hvis folk er rigtig gamle (80+)
[https://www.vive.dk/media/pure/14910/4099824](https://www.vive.dk/media/pure/14910/4099824)
Det kunne være rart, hvis FOA have gjort lidt benarbejde sammen med den her udtalelse. Men der er måske nogle PR-hensyn at tage her? Jeg savner lidt en vurderingsramme her, som vi kan bruge til at skabe en fælles diskussion. For sygehusvæsenet er et fælles gode og derfor skal dets vilkår ikke dikteres for befolkningen. Derfor må vi have et fælles udgangspunkt for diskussionen.
I mangel af sådan et rammeværk, vil jeg give nogle korte indskydelser.
Først og fremmest vil jeg stille spørgsmålstegn ved, hvad meningen er i at holde døde mennesker i live. Her taler jeg ikke om terminale patienter, der ellers fungerer fint. Her taler jeg om de patienter, der er så mentalt ødelagte, at de ikke kan noget på egen hånd, ikke kan huske nogen eller noget fra deres liv og som nærmest hver dag er angstramte over at befinde sig i “fremmede” omgivelser. Det lader lidt til, at man eksklusivt holder disse patienter i live til gavn for de pårørende… Men de pårørende er altså ikke sygevæsnets arbejdsområde. Deres ønsker må ikke være et udgangspunkt for sygevæsnets arbejdsbyrde.
For det andet er det lodret idiotisk, at man ikke må tage sit eget liv. Rart at skulle have en terminal sygdom med et grusomt og langvarigt endeligt, der vil se patienten miste forstanden lang tid før livet. Retten til aktiv dødshjælp skal bare være der. Hvis personalet ikke ønsker del i det, så må de vejlede de pårørende i stedet. Her kunne man evt. udarbejde en standard folder til formålet.
For det tredje kunne man nedprioritere patienter med livsstilssygdomme. Hvis Ryger Grete kommer ind med brystkræft for tredje gang, så må hun bag i køen. Samme med inaktive Gunner med ølvom, der har ondt i ryg og knæ, og som nægter at tabe sig, skifte spisevaner eller dyrke motion på daglig basis fordi “man skal jo også have lidt sjov i livet, huuurrr duuuur” eller lignende idiotiske/selvdestruktive udmeldinger. Som borger i et land med et signifikant velfærdssystem må det være en pligt at leve et sundt og fysisk aktivt liv, med en rimelig høj grad af mådehold. Ellers ender man med at tage uproportionelle mange resurser fra mennesker, der ikke selv er skyld i deres lidelse – de patienter som systemet reelt er bygget til.
Lad pengene til sundhedsvæsnet, følge patient/borgeren.
Vi har erklæret fallit som samfund når vi begynder at tale om økonomien i at lade folk dø. Så er det slut med Danmark. Sidste mand slukker lyset.
Det er altså også uetisk, hvis vi vil redde alle koste hvad det vil.
Vi kunne starte med et totalforbud mod rygning i Danmark og sætte priserne på alkohol op, så kunne det være problemet bliver lidt mindre
Hvis vi ikke kan forvendte behandling på sygehuse, hvad fanden skal vi så betale skat for?
Der er en anden artikel på TV2 som bør læses sammen med denne artikel
>Men Trine Andersen forstår ikke lægernes beslutning om at lægge en så svært hjerneskadet kvinde i respirator for at forlænge hendes liv.
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-09-21-svaert-hjerneskadet-kvinde-holdt-i-live-i-20-aar-datter-kalder-det-uvaerdigt-og
Det er sandt. Der er sgu for mange gamle, døende mennesker der kræver behandling for at kunne holdes i live.
Det betyder ikke aktivt dødshjælp.
Vi starter nogle gange avanceret behandling på flere raske 95+ årige, hvor man ved at bestemte kræftformer tage 5-10 år at dræbe. Det er et stor etisk spørgsmål, særlig taget i betragtning stigende pensionsalder.