Jeg sidder og ser statsminister-debatten på TV 2 og den floskel bliver ved med at blive slynget ud af alle tre kandidater. Men falder dansken virkelig for det?
Vi har en ledighedsprocent på omkring 2,7 %, hvilket er utroligt lavt, når man tænker den strukturelle ledighed ind i det (nyuddannede, folk mellem jobs, osv.)
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=39787
67 tusinde ledige, heraf 55 tusinde dagpengemodtagere og 12 tusinde kontanthjælpsmodtagere, heraf 4 tusinde, der er aktiverede.
I virkeligheden utrolig få mennesker. Og hvis man ville gøre noget ved det skulle man da i stedet fokusere på udbuddet (for går da ud fra, at det er mennesker, som har svært ved at påtage sig et almindeligt arbejde. Og jaja, der er nogle, der aktivt fravælger det. Men hvorfor fanden skal det betyde så meget, når der er tale om så utrolig få mennesker?
36 comments
Personligt vurderer jeg min løn ud fra hvad jeg får af købekraft for den – ikke ud fra hvad folk med sværere vilkår end mig får. Jeg forstår slet ikke argumentet. Synes det lyder som om de siger man skal træde på andre for at få dem med arbejde til at have det bedre med sig selv – uden faktisk at ændre på noget for sidstnævnte.
Der har de seneste 20 år været en indskrænkning af velfærdsstaten. Dagpengeperioden er blevet halveret og forkortet et par gange, dimittendsatsen sat ned, kontanthjælpsloftet, S.U. for hjemmeboende har Venstre gerne ville fjerne (Lars Løkke kaldte S.U. for hjemmeboende “Café-penge”) mv.
Jeg tror at det bliver nævnt i sær af de højreorienterede, da man fra deres side har en bagvedliggende ideologisk tanke om, at enhver er sin egen lykkes smed, og at vi skal alle kunne forsørge os selv. Derfor skal alle overførselsindkomster reduceres så meget så muligt, og skatterne skal ned, så folk kan have flere penge på lommen, når de arbejder.
Hvorfor siger de det fra Socialdemokratiets side? Det er vel delvis for at sige “Hey! I må ikke tage vores stemmer, Venstre og Konservative! Vi skam enige i, at det skulle kunne betale at arbejde.” Hvis ikke man får sagt, hvad man mener, så risikere man, at ens vælgere kommer i tvivl om, hvad man tænker og vil gå ind for. Så derfor må de venstreorienterede også sige det samme.
Jeg er på den gamle fleksjobsordning, så jeg arbejder 25 timer om ugen, men hvis jeg kommer over på den nye fleksjobsordning, så har man fra den daværende regering for snart 11 år siden fundet på dette koncept: **Effektive timer.**
Selv om jeg på den nye ordning stadig arbejder 25 timer, så kan min arbejdsgiver sige at jeg kun var effektiv 5 timer om ugen og så betale mig for de 5 timer, mens Staten supplerer fra de 25 og op til de 37 timer, men jeg ville mangle løn for 20 timer om ugen.
Men det skal kunne betale sig at arbejde…
At det skal kunne betale sig at arbejde drejer sig ikke kun om de ledige, men i lige så høj grad om dem i arbejde?
Lige nu virker det til, at de fokuserer på at fjerne SU’en delvist og skubbe studerende hurtigere gennem systemet. Mit forslag ville i stedet være at gøre deltidsstudie muligt på alle videregående uddannelse. Vi ville spare penge på SU, fordi man ikke ville være SU berettigede hvis man kun har deltidsstudie, plus vi ville låse op for mere arbejdskraft. Desværre ville det jo gøre live mere tåleligt for en masse unge, så det kan vi selvfølgelig ikke indføre.. /s
Der er (var, når krisen kommer til at kradse) mangel på arbejdskraft ift. beskæftigelsen.
Flere bliver ældre og der skal skatter ind for at betale deres pensioner og velfærd.
Hvis vi kan gøre det mere attraktivt at arbejde. Fx så studerende og pensionister kan tjene mere ved siden af deres indtægt, få en ekstra gulerod eller lign.
Og kan vi skabe incitament for at arbejde fuldtid i stedet for deltid. Det kan være skattelettelse.
Alt i alt vil flere arbejde mere. De får en økonomisk gevinst men statskassen får også flere skatter, men vigtigst af alt. Det bidrager til at løse vores problem, med manglende hænder og økonomi.
Offentlige overførselsindkomster skal der ikke slås ned på. Det gør inflationen så rigeligt og det har den gjort i mange år.
Også skal der nytænkes. For vi poster penge i et system som ikke virker. Privatisering skal tænkes ind. Fx er jeg selv langt mere tryg ved ambulancekørslen, som er privat, end jeg er ved det offentliges sygehus.
Fordi det får folk op af sofaen. Det skaber harme.
“Se dem dér, der bare sidder på deres flade røv, og intet bidrager til samfundet!! Dengang JEG var barn…”
Så vælger vi lige at se bort fra det faktum, at vi selv har skabt en system, der fastholder en gruppe mennesker på passiv forsørgelse, fordi vi igen her skabt et system med så høje dokumentationskrav, at det er nærmest umuligt at tilgodese. Og et sundhedsvæsen med lange ventetider, og akut ressourcemangel i fx behandlingspsykiatrien.
Det handler ikke om antallet, men om symbolikken. Så er de bagvedliggende årsagsforklaringer lige meget.
Dagpenge kræver man har A-kasse og er i princippet noget man både skal betale til og optjene ret til, så det synes jeg ikke som sådan tæller med på samme niveau og jeg tænker at for de fleste er det en kortere periode (3-6 måneder?), men det har jeg ikke tal på.
Kontanthjælpen er på 11716 kroner før skat i 2022. Det svarer vel til noget omkring 8,5 udbetalt.
Så jeg kan ikke se hvordan det ikke kan betale sig at arbejde?
Jeg anses som arbejdsløs, men har to jobs (butiksassistent og avisbud). Ledighedsprocenten er nok lavere.
Det er det samme med K. Deres plan vil frigøre 55.000 personer til arbejdsmarkedet.
Så må man selv tænke sig til hvor de mon har det tal fra.
Det handler ikke udelukkende om dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Det handler også om, at dem der er på arbejdsmarkedet skal føle at de får nok for de adskillelige timer de bruger på arbejdet. Det handler også om, at det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats.
Det sørgelige er at denne pæl med tilhørende kommentarspor er mere indsigtsfuld, socialt retfærdig og pragmatisk fornuftig end 99 % af den politiske debat vi kommer til at være vidne til i medierne den næste måneds tid.
Altid fedt at blive anset som et andenrangs menneske når man har brug for hjælp. Det bare noget der kan motivere…
Måske de skulle bruge lidt mere energi på ressourcespild inden på borgen eller loopholes hos skat etc. Tror nu nok der kunne findes MANGE flere penge der, end på dem som har brug for hjælpen.
Flere penge til Udd. Det er der vores fremtid ligger, hvis vi ikke udd. vores børn højere/bedre end vi har været, hvem skal så betale regningerne i fremtiden? Åh nej, der er de gamle nisser jo væk med deres fede pension, så de er da totalt ligeglade…
Jeg får udbetalt 15000 kr efter skat hver måned som uddannet pædagog. Jeg arbejder 30 timer mest aften og hver anden weekend. Jeg betaler 1500 kr i måneden for fagforening +akasse og efterløn.
Jeg har en kammerat som er førtidspensionist som får udbetalt 13000 kr i måneden.
Jeg må sku ærligt indrømme at det er lidt demotiverende og har følelsen at det ikke kan betale sig at arbejde nogle gange.
Helt enig! Hvorfor skal man fokusere på de få der ikke gider at arbejde. Lad dem da få kontakt hjælpen og sæt dem i deres billige sofa og se tv. Drop at fange de sidste! Man få bare lavet et system hvor man tvinger alle gennem en masse bøvl for at fange nogle få.
Så kan alle vi andre forsætte med at opbygge livs kvaliteten og bygge en fremtid der er meget bedre end nutiden.
Jeg er lidt bange for at denne krise bliver finanskrisen om igen, hvor man maler skræmmebilleder af de svageste, og så fører politik på baggrund af de skræmmebilleder.
Den gang havde vi Fattig-Karina og Dovne-Robert, og nu har vi historier om personer som flytter i campingvogn/telt fordi de har problemer med at betale deres regninger. Den gang talte man også om “café-penge” og at det skulle kunne betale sig at arbejde, og nu er det som om at de diskussioner er begyndt at blusse op igen.
Denne gang tror jeg dog det kommer til at handle mere om at lade være med at tilføre penge, end at lave reformer for at spare (og øge arbejdsudbuddet). Det er klart nemmere at udvise økonomisk mådehold, hvis man lader som om at dem der har det svært økonomisk, i virkeligheden nok bare har svært ved at lægge et budget.
Hvis det i virkeligheden var at “det skal kunne betale sig at arbejde” det handlede om så talte de vel for at arbejderne skal have mere i løn. Det er lidt som om at det ikke er en del af ligningen på Blå Stue. Når leveomkostninger stiger men lønninger forbliver det samme, så burde det være helt legitimt for folk at gå på understøttelse (men sådan fungere det jo ikke). Hvis det SKAL kunne betale sig at arbejde, så hæv lønnen! Og stop flæberiet. Hvis en månedsløn falder under eller i nærheden af hvad man kan få på understøttelse, så er det sgu lønnen der er noget galt med. Den ærlige udgave af det slogan: “Mere lønslaveri! Vores profitmargener er slet ikke nok til min tredje sejlbåd!”.
Jeg er mest overrasket over, at det åbenbart først er nu det er gået op lederne af vores land, at arbejdsvilkår og løn betyder noget for pøblen…
Hvis det skal betale sig at arbejde burde der fokusere på at forbedre arbejdsmiljøet og især lønnen! I stedet for at fokusere på at gøre livet mere økonomisk usikkert for en anden gruppe
Det er forhåbentlig bare en floskel. Det lyder jo meget godt, og det er svært at være decideret uenig i.
Men hvis man med “det skal kunne betale sig at arbejde” mener, at der skal være et større spænd mellem overførsels- og lønindkomst, så er problemet at det kun er den ene del der styres politisk. Folketinget kan sagtens beslutte sig for at reducere det beløb man modtager på overførselsindkomst, men lønniveauet bestemmes af arbejdsmarkedets parter.
Eller … det bestemmes af arbejdsmarkedets parter i første omgang. For kontanthjælpsniveauet sikrer selvfølgelig en nedre grænse for mindstelønnen, og sænker man kontanthjælpen vil mindstelønnen nødvendigvis følge med ned. Det er selvfølgelig muligt at det er det egentlige politiske mål: At sænke lønniveauet i Danmark så vi bli’r mere konkurrencedygtige i forhold til Østeuropa eller Asien.
Derudover er det, [som Torben Tranæs fra Rockwoolfonden skriver i denne ældre, men stadig aktuelle kommentar](https://www.berlingske.dk/kommentatorer/positivt-at-kontanthjaelp-og-lav-loen-ligger-taet), rigtig positivt kontanthjælp og lav løn ligger tæt: Det viser at langt de fleste foretrækker at arbejde, også selvom den økonomiske gevinst er beskeden.
Skønt, vi er tilbage til “syge og arbejdsløse er dovne”10 år og så er vi tilbage til den :/ De sindsygt få der muligvis eksistere der ikke vil arbejde gør at dem der ikke kan, ødelægges i systemet pga. politik som det her
Det er bare en floskel de borgerlige altid smider om sig med, som undskyldning for at skære i velfærden og gøre de rige rigere på bekostning af de fattige.
Vil bare lige sige af “ledig” ikke betyder arbejdsløs. Det betyder arbejdsløs + ikke i aktivering + erklæret jobparat.
på et tidspunktede datede jeg en enlig mor på overførselsindkomst. Hun var blevet færdig på en VUC i december og skulle starte på uni til september året efter. Det gav ni måneders ledighed.
I starten var hun ret motiveret for at finde et arbejde, men da vi regnede på det fandt vi hurtigt ud af hun reelt skulle tjene over 30.000 om måneden for at få en indtægt der svarede til den hun fik på overførsel.
Hun fik kontanthjæølp, boligstøtte, friplads i institution og (men det var muligvis et leftover fra hendes studietid) rabat på offentlig transport.
Det viste sig hurtigt at der ikke var ret mange ufaglærde job til 30.000 om måneden, så hun valgte med åbne øjne at blive på ydelserne og jeg kan da godt forstå hende, det var en virkelig dårlig forretning at gå på arbejde for hende.
jeg tænker at det er et ekstremt eksempel, men det har i hvert fald gjort mig bevidst om at der findes situationer hvor det ikke kan betale sig at arbejde.
De fleste, som ikke arbejder, tæller ikke med i arbejdsløsheden. Hvis du f.eks. har været ledig i to år, tæller du ikke længere som arbejdsløs.
Ændringer fra år til år i arbejdsløsheden er et vigtigt tal. Men du kan ikke rigtig bruge dets absolutte størrelse til at konkludere, at mange er i arbejde.
64.000 arbejdsløse er ET KÆMPE tema. Bare tænk på den storpolitiske sag om et par, hvor den ene var 15 og den anden 36!!… /s(hvis nu nogen skulle være i tvivl….)
Intet er for småt til dansk politik. Der er intet format og der bliver på intet plan kastet perler for svin.
Det er fordummende at se på de “debatter”…
Det skal kunne betale sig at arbejde.
Fuck dem der er syge og ikke kan arbejde, åbenbart.
“Det skal være meningsfyldt at arbejde”.
Selvfølgelig skal der brød på bordet derhjemme, men når løn bliver kompensation for ringe arbejdsforhold fremfor kompetencer er det temmelig skidt.
altid brækværdigt at høre politikkerne prøve at spinde deres afskyelige sparemetoder som om de gjorde de svageste en tjeneste..
Det er en floskel, og et forældet slogan, der ikke gør andet end at skabe fjendebilleder. Det er ynkelig retorik og meget uværdigt for personer, der gerne vil være folkevalgte (IMO).
Heldigvis er det jævnt nemt, at hoppe med på retorikken og sige: “Ja det skal. Hvis den gennemsnitlige løn er for tæt på ydelsessystemerne, og det gør at det ikke kan betale sig at arbejde, så kæmp for at hæve lønnen, i stedet for at sænke ydelsen.”
Aarbejdsløsheden er høj: UHA VI SKAL ALLESAMMEN DØ! VI KAN IKKE HAVE SÅ MANGE MENNESKER PÅ PASSIV FORSØRGELSE! DET GÅR IKKE!
Arbedsløsheden er lav: UHA VI SKAL ALLESAMMEN DØ! VI KAN SIMPELTHEN IKKE SKAFFE DEN ARBEJDSKRAFT DER SKAL TIL FOR AT DRIVE SAMFUNDET! DET GÅR IKKE!
Så med mindre vi rammer et eller andet gyldent tal nærmest 1:1 med antal arbejdsløse, så er vi åbenbart på skideren. Jeg kan ikke rigtrigt tage det alvorligt.
Det der for mig virker som en gåde er nærmere måden, man fra flere partiers side vil forsøge at gribe denne problemstilling an på .. Måske er roden til problemet reelt set ikke, at loftet for overførelsesindkomster er for højt, men nærmere at lønningerne for den gennemsnitlige lønmodtager simpelthen er for lave? Stof til eftertanke..
Den der med at folk ville arbejde mere hvis skatten blev sænket, den slynges tit omkring. Og ja der findes endda forskning der underbygger dette – det er dog mestendels forskning baseret på undersøgelser blandt universitetsstuderende (fordi de er den letteste gruppe for forskere at få fat på og lave forsøg med). Universitetsstuderende har et par interessante karakteristika:
1. De arbejder sjældent fuldtid – dvs. det er en reel mulighed for dem at arbejde mere
2. De er som regel langt fra at tjene så mange penge at de har ramt “diminishing returns” omkring hvor meget mere glæde de ville få af at tjene mere.
Det synes jeg er værd at have med i mente, når vi diskuterer hvilken effekt det ville have at sænken skatten, især topskatten. De fleste folk der betaler topskat har nogle andre karakteristika:
1. Arbejder mindst 37 timer om ugen, ofte mere
2. Tjener mere end 600000 kr før skat. De har så høj en indtjening at de i gennemsnit (også ifølge økonomisk forskning) ville have mere glæde af mere fritid, end af flere penge.
Hvis topskatten blev sænket og jeg dermed kunne A) Arbejde endnu mere, og tjene endnu flere penge eller B) Arbejde mindre og beholde det samme rådighedsbeløb som før – så ville jeg sgu vælge B. Eller sagt med andre ord, jo lavere skatten er jo mindre arbejde skal der til før jeg har “nok” penge og dermed ikke har incitament til at arbejde mere.
Jeg var ikke klar over, det var så få mennesker på den slags overførselsindkomst. Det er en øjenåbner.
Så må problemet jo være for mange folkepensionister og offentligt ansatte generelt. For der mangler sjovt nok hele tiden skattekroner, selvom der betales over 1.000.000.000.000,- hvert eneste år.
Godt sagt! Gik selv arbejds løs i en hel weekend før jeg var i arbejde igen her for en lille måned siden. Så kan ikke andet end at nikke ja. Men buzz ord skal de jo bruge. De ved ikke bedre inde på Christiansborg.
Et bedre slogan ville være, det skal du kunne betale sig at leve. Vi er nu engang ikke født til at arbejde. Vi er født til at leve og folk der ikke selv har haft alvorlig fysisk eller psykisk sygdom inde på livet, ved ærligtalt overraskende lidt om hvor hårdt det kan være bare at få en hverdag til at fungere.