Kald mig bare ukultural, men hvorfor har vi egenlig en buttplug på vores hundredekroneseddeler?

15 comments
  1. Det går da fint i tråd med at, vi var det første land i verden der gjorde billedporno lovligt, og den kan byttes hos min bager til en John Dillermand kage.

  2. Sæt jer pænt ned på jeres pladser, børn og lad professor /u/Worsaae fortælle jer lidt om hvad I ser på denne pengeseddel.

    Hindsgavldolken, som skal dateres til omkring 1800 f.Kr., dvs. lige ved overgangen mellem den sidste del af neolitikum, altså bondestenalderen, og begyndelsen af bronzealderen, er nok det fineste eksempel vi har på den enormt høje tekniske kunnen som de senneolitiske flintsmede opnåede. Den er fundet på en mark på Fænø omkring 1865.

    Dolken er af en type som vi populært kalder *fiskehaledolke* men teknisk set er det en senneolitisk dolk af [type IV](https://en.natmus.dk/typo3temp/assets/images/csm_Dolktyper_01_c970ae87ef_b6a67548c0.png) i følge den typologi som Ebbe Lomborg publicerede i sit værk, *Die Flintdolche Dänemarks* – som i øvrigt er en kæmpe anbefaling på trods af, at den er skrevet på tysk. Det er i sig selv ikke specielt særligt. Hvad der dog *er* særligt ved disse dolke er, at de sandsynligvis skal opfattes som efterligninger af de dolke og sværd af kobberlegeringer som kommer til det nuværende danske område på ca. samme tid. Det kan blandt andet ses på [selve formen af dolken](https://www.tf.uni-kiel.de/matwis/amat/iss/kap_b/illustr/comparison_flint_bronze_small.jpg) minder meget om samtidig kobberdolke. Hindsgavl er dog langt fra den eneste skeuomorf vi finder fra samme periode. Vi har andre eksempler på flintgenstande som efterligner genstande i [metal](http://combatarchaeology.org/wp-content/uploads/2015/01/DSC_5537.jpg). Herunder er især de to [sværd fra Rørby](https://natmus.dk/typo3temp/assets/images/csm_Roerby_og_flintaegsvaerd_1d9ebe7ed1_8863d4bc84.jpg) interessante.

    Så hvis man har haft adgang til kobbersværd eller kobberdolke hvorfor har man så holdt fast i, at lave sine dolke af flint? Det er et godt spørgsmål. Én forklaring er, at man har holdt fast i sine egne traditioner. En anden er, at skeuomorferne er resulatet af en flintsmed som har været i “udlandet” og set “rigtige” dolke af kobber og derefter genskabt dem derhjemme. Mest nærliggende er det dog nok, at kobberdolkene eller -sværdene har været vanvittigt værdifulde og ikke noget man lige handlede sig til. Istedet kunne man så have en efterligning siddende på hoften. Læg dertil, at man i Norden på dette tidspunkt ikke har kendt til den metallurgi som kendetegner den efterfølgende bronzealder.

    Anyway, når vi snakker om hindsgavldolken, så snakker vi om et stykke højteknologi. Dolken er ca. 30 cm lang og [kun 1 cm tyk](https://natmus.dk/typo3temp/assets/images/csm_Hindsgavl4.ny.siden_d1f60c85c0_8202b700e4.png). Enhver der som barn har forsøgt at hugge flint ved at det ikke bare lige er noget man går ud og gør. Det kræver både de rigtige værktøjer og ikke mindst den rigtige kvalitet af flint. Det kræver en høj viden og håndværksmæssig kunnen. Hvis man ser ordentligt efter på dolken kan man se nogle karakteristiske afsprængninger på tværs af æggen og en “ribbe” ned lags skæftet. Disse har man ikke kunne lave ved at slå en hammersten mod flinten. Det skal gøres med nogle meget præcise pres hvor man benytter [et stykke tak eller træ](http://www.pugetsoundknappers.com/how_to/how_to_instruction/images/Tools_img_11.jpg), hvor i spidsen man sætter en lille indsats af et meget hårdt, men stadig blødt materiale. Nogle gange kan dette stykke være et lille stykke tak, men i tilfældet med disse fiskehaledolke så tyder det på, at man har brugt en kobberspids. Dette er desuden et kritisk øjeblik i tildannelsen af dolken, for selv det mindste fuck-up i denne fase kan ødelægge hele dolken.

    Ikke desto mindre kan det lade sig gøre og moderne flinthuggere kan eftergøre selve huggearbejdet på omkring 12 timer. Det er uden at tage højde for, at man skal finde den helt rigtige type flint (som oftest forekommer omkring Limfjorden og ved steder som Stevns klint); råemnet skal formes og groft tilhugges og det er først herefter at det egentlige arbejde begynder. Vi finder endda typer af flintdolke hvor man har slebet overfladen, som vi kender det fra tidens [slebne flintøkser,](https://natmus.dk/typo3temp/assets/images/csm_OEkse-Sigerslev-mose_01_bd2e2b22e6_a91b16b26f.png) *inden* fladehugningen eller parallelhugningen som det kaldes, påbegyndes. Det er i sig selv et kæmpe arbejde som tager adskillige timer.

    Nå, hvad har dolken så været brugt til? Der er ingen tegn på, at den har været benyttet til de formål man normalt forbinder med en kniv. Der er ikke umiddelbare tegn på, at den er slidt, genopskærpet eller på andre måder forsøgt repareret efter brug. Desuden har dolken dimensioner som gør det usandsynligt at den har kunnet bruges effektivt som et skærende redskab. Derfor mener man at det har været et pragtstykke som i højere grad har været stenalder-*bling* end et stenalder-*redskab.

    Til sidst: hvordan har man holdt om kniven? Flint er vanvittigt skarpt og ikke særligt behageligt at holde ved. Vi kender til flintdolke hvor man har haft et stykke birkebark eller lignende fæstet rundt om knivens greb – sådan én blev der fundet på Lolland for et par år siden. Det er også muligt at man har haft et stykke læder eller lignende viklet omkring. I tilfældet med Hindsgavldolken kan det heller ikke afvises, at den aldrig har haft noget “beskyttelse” rundt om grebet. Hvis man havde pakket grebet ind i birkebark ville man ikke se den “ribbe” ned langs grebet som forestiller lignende ribber fra kendte dolke fra samtiden – og hvis dolken alligevel ikke har haft anden funktion end bling, så har det heller ikke været nødvendigt at beskytte håndfladerne under skærende arbejde.

    —-

    Og lige inden der skulle komme kommentarer til det jeg har skrevet: intet skal ses som udtryk for mine egne personlige overvejelser. Det er andre, dygtigere arkæologers møjsommelige og mangeårige arbejde som har bragt de tolkninger jeg har fremlagt frem. Dette er i øvrigt skrevet ud fra min egen hukommelse, så hvis der er en enkelt lille fejl eller misforståelse som har sneget sig ind, så *mea culpa*. Jeg har i øvrigt kun skrevet en hurtig og meget overordnet beskrivelse og fremlæggelse af dolken. Skulle jeg begrave jer I alle nuancerne og facetterne af hele dolk-fænomenet så kunne jeg lige så godt skifte emne på in PhD. For det her er kun lige at kradse i de alleryderste lag.

    Jeg er dog overbevist om, at jeg har gjort mit arbejde godt nok – med mindre du er min gamle underviser i Sydskandinaviens neolitikum (jeg ser op i skyerne på dig, Klavs Randsborg – kæmpe rip i øvrigt), i så fald så husk på, at vi er på Reddit og ikke til eksamen.

    —-

    Edit: Guld? Slap af, I er alt for søde ved mig.

Leave a Reply