Både blå og røde partier vil have opgør med ‘tåbelige’ udlændingestramninger

10 comments
  1. Pia Kjærsgaard må være gradefærdig i disse dage. Hendes parti er på vej ud af Folketinget og nu er der så også flertal for at rulle DFs udlændingestramninger tilbage.

  2. Altså er enig. Kan ikke se hvorfor en der er under uddannelse, og helt fint kan dansk, ikke skal kunne blive.

    Kunne forstå det, hvis det var en der havde sat sig på kontanthjælp de sidste 7 år, og intet kunne af sproget, eller en der var i det kriminelle miljø, men der er tale om folk der integrerer sig, og bidrager til samfundet. Kan ikke se hvorfor de skal smides ud.

    Det er sgu bedre vi får flere sygeplejersker osv, så folk kan få ordentlig hjælp. Jeg er da personligt ligeglad om min læge har et dansk, muslimsk eller endda russisk navn, bare de kan deres arbejde.

  3. Meh… Valgflæsk. Det er helt rigtigt hvad de siger. Jeg tror bare ikke på de mener det. (Bortset fra de radikale selvf.)

  4. der sker det samme som for tyve år siden:

    x 2. generationen bliver “utilpasset”.

    Desuden, flygtninge er her fordi de har brug for vores hjælp, ikke fordi de skal hjælpe os med at tjene penge til Danmark.

  5. De vil begge have et opgør med det; men ingen af dem har rent faktisk sig selv at gribe ind. Det må altså være nogle andre end en kommende regering, der skal lovgive på området.

  6. Modigt sagt af alle tre. Vi lever i et land hvor 10% er villig til at stemme på en racist der ikke engang har et partiprogram. Og endnu flere er klar til at stemme på partier med programmer, udelukkende i håbet om flere indvandringsstramninger. Og det på trods af at det aldrig har været strammere, og arbejdsmarket begynder at lide under det. De vil hellere se Danmark gå under, end de vil se en muslim få det godt her. Det er klamt og udansk.

  7. > – Vi skal finde en måde at gøre det på, uden at vi gambler med den overordnede stramme udlændingepolitik. Grundlæggende er det en god idé at have en stram udlændingepolitik, men det er gået for vidt.

    Det er jeg ret enig i. Enormt mange af vores sociale problemer eksisterer, fordi man i slut 70’erne/start 80’erne lavede en ALT for åben indvandringspolitik, som er den samme vi har lappe-lukket nærmest siden da. Alt for mange kom ind alt for hurtigt fra alt for mange steder (vi havde brug for arbejdskraft, og det med de “store” kulturelle sammenstød var nok næppe noget man havde forestillet sig i sådan en grad).

    Men igennem årene er man kørt videre, uden rigtig at tænke på om man egentlig for længst havde nået målet. Eller om man nu egentlig kørte i den rigtige retning.

    Der er blevet lavet mange underlige små-regler på området helt generelt, som ikke giver super god mening, og grundet den “store” mængde flygtninge tilbage i 2015, var man nok alt for grebet af panik på at “nu bliver det samme fejl som i 70’erne!”. Samtidig kiggede man over på Malmö og tænkte “det skal da fandeme ikke være os det der…”, eller Tyskland som i starten også stod over for ret voldsomme problemer (og til dels stadig gør det?).

    Men det giver ikke super god mening, at flygtninge som har vist at de godt kan passe ind i samfundet, og som viser at de godt kan, og er villige til, at bidrage, at sende dem hjem igen. Jovist skal flygtninge-status ikke bare per default være en permanent opholdstilladelse, men lad os nu også være lidt pragmatiske omkring det hele, det plejer os danskere jo alligevel at være meget gode til.

    Der vil naturligvis skulle være krav. Nul kriminalitet, f.eks., den er åbenlys. Bestået en Dansk prøve (altså sproget). I arbejde (der må være en minimum løn, men hvor den skal sættes ved jeg ikke) eller under uddannelse, eller aktivt jobsøgende (f.eks. hvis personen *lige* er blevet færdige med uddannelsen). Jo jo, en lille gruppe vil sikkert bare færdiggøre deres uddannelse og så tage den “gratis med hjem”, men det passer mig nu fint. Brain Drain er et kæmpestort problem når vi taler immigration/flygtninge, så at en nogle vil vælge at rejse hjem og bruge deres uddannelse der, det har jeg det fino med.

    Der er dog et problem med alt det her:

    > – Det her med, at det skal være den direkte vej til at løse vores arbejdsløshedsproblem, det mener jeg ikke, at det er, og jeg synes, det er ærgerligt, hvis vi blander de to ting sammen, siger han. (RedditEdit: Kaare Dybvad Bek)

    Det har han egentlig ret i. Og som jeg talte om tidligere, har vi jo netop lavet den her fejl før, hvor vi også stod og manglede hænder.

    Og citater som den her, er mig egentlig lidt ubehagelige. Hvorfor er det kun hjemmehjælpere og sygeplejesker, som vi går ud fra at de kan gå hen at blive?

    > – Det giver simpelthen ikke mening, at sådan en ung kvinde ikke bare kan komme ud og være hjemmehjælper eller sygeplejerske, fordi vi mangler det jo. Vi mangler tusindvis af den type ansatte. (RedditEdit: Andreas Steenberg)

    Jeg synes det lyder meget andenrangsborger-agtigt at sige tingene på den måde, og det gør mig som sagt lidt ubehagelig den måde jeg ser det omtalt på af partierne der støtter idéen (i hvert fald lige her i artiklen). Det er lidt som om man per default regner med, at det er hvad en ung flygtninge-kvinde vil gå hen og uddanne sig til og arbejde med, men de vil vel fordele sig langt hen af vejen som resten af befolkningen har?

  8. Og derfor ønsker man et opgør med yderfløjene, derfor en regering over midten. Så vi kan slippe for mere af de mest sindssyge udtalelser ang udlændinge.

Leave a Reply