Dating apps gør det alt andet lige sværere for en fyr der er en “5’er”, at score kvinder der er “7ere” – da han kun har millisekund til at gøre et godt indtryk med hans 3 billeder. Hvorimod hvis han stod på en bar i de tidlige nattetimer og var sjov og charmerende, ville han kunne samle en 10er op helt uden problemer..
– Latterlige boomer takes
+
– Berlingske Tidende
Nævn en mere ikonisk duo
De fleste kvinder på dating apps er ikke interesseret i at date. De er der udelukkende for egoboost, så de kan få den opmærksomhed og validering de søger.
Foruden så dater kvinder kun opad, så middelmodige mænd og dernedefter har ikke en chance.
[deleted]
Så en dokumentar om dating kulturen i Japan (som har det en del værre skal det siges). Den var ikke særlig god, men værten sagde noget der han fast. “Verden har ændret sig, kvinder arbejder, og de gamle sociale regler passer ikke længere til samfundet, men der er ikke nogle nye regler endnu.”
Tror det samme gælder om Danmark. Og datingapps hjælper bestemt ikke. Det er et pisse akavet og upersonligt miljø at skulle navigerer rundt i.
Kan ikke læse artiklen pga paywall.
Jeg vil dog personligt sige at problemet med datingapps ikke er kulturen på dem. Det største problem er den måde de forsøger at hente penge fra brugerne. De forsøger simplethen at blokere brugeren i at date for at trække penge ud af personen istedet. Datingapp developeren har en vis interessekonflikt i at de tjener flere penge hvis deres app er mindre effektiv til sit formål, de skal bare balancere den så den er lige nøjagtig effektiv nok til at brugeren ikke stopper med at bruge den/betale.
I forhold til kulturen på datingapps så forstærker den egentlig bare tendenser folk har i virkeligheden som jeg ser det.
Jeg er biseksuel og har datet både mænd og kvinder på apps og uden for apps. Min erfaring på apps er at appsne gør oplevelsen mere ekstrem fordi den er så koncentreret, men resultatet kan være det samme når du får nedkæmpet de indprogrammerede barrierer i systemet.
Edit: For kontekst: mødte min nuværende kæreste af snart 4 år på Grindr, en app notorisk for at være lort til andet end sex, så vil sige man har de muligheder man giver sig selv.
Jeg har erfaret et par ting med tinder.
Hvis du bruger Tinder i Vestegnen, så skal du se pæn ud og være humoristisk.
Hvis det er i København, så skal du helst have lejlighed derinde, eller vente til weekend aften/nat. Du skal ihvertfald være i København i en længere periode, end bare 1-3 timer, da folk kommer ind og ud af byen konstant, altså, der er nemmere at finde nye, i modsætning til længere ude i landet.
Jeg får ét match hver 5 dag ude i Vestegnen.
I København på en fuld dag med studie og så i byen efter, har jeg fået minimum 7 matches på den ene dag (rekorden har været 17 indtil videre)
Jeg har dog altid droppet tinder dates til fordel for piger jeg allerede mødte på studiebar eller anden bar i byen. Jeg er ikke specielt sjov at skrive med.
Tinder er min “jeg betaler en prostitueret hvis jeg er liderlig nok til slut på aftenen.”
Har aldrig selv brugt Tinder, men af hvad jeg hører fra venner der bruger det, så er det kun freaks der er derinde – og det gælder alle sider.
Selvfølgelig er det meget nemmere at være ualmindeligt kræsen når der er en skærm imellem, så det overrasker mig ikke at det tiltrækker weirdos og egocentrerede.
Tinder har lige haft 10års fødselsdag. Det er fuldstændig sindssygt at en app på så kort tid ret grundlæggende har ændret den måde folk i store dele af verden finder både seksuelle og romantiske partnere. Noget af det, der vel burde være nærmest instinkt baseret, er blevet påvirket så meget, så hurtigt af teknologien.
Selvfølgelig har fx Facebook og Instagram også haft stor betydning for hvordan folk kommunikerer og lever deres liv. Men lige netop det at finde en partner virker bare i mine øjne som noget mere grundlæggende i os, og jeg synes det er et skræmmende eksempel på hvordan teknologien virkelig rykker ved os som mennesker.
Og jaja, klart man kan stadig finde en partner i det virkelige liv! Men lad os være ærlige, allerede nu har Tinder (og alle de andre datingsapps der er opstået efterfølgende) være folks go-to svar, når samtalen handler om at finde et hook-up eller en date.
Som en single, ufotogen, billede-hadende person, der aldrig deltager på nogle former for sociale medier uden det er anonymt, virker det sgu rimelig op ad bakke at finde en kæreste i det moderne dating-spil, der stort set kun består af apps.
Hvorfor pæler folk de her artikler ingen har adgang til?
Folk der abonerer på berlingske har squ nok allerede læst det.
Alt jeg fik ud af denne pæl var to linjer af tekst der ingen mening giver uden kontekst.
Som lgbt-person kan jeg blive lidt irriteret over kritikken af datingapps, der ofte kun tager jagten på heteroseksuelle matches med i overvejelserne. Det kan være rigtig svært at møde folk på den gammeldags facon, når en fælles interesse bare kræver at man har en minoritetsorientering til fælles. Særligt hvis man ikke altid gider homo-bylivet, som ofte er meget natklub og partyfokuseret. Jeg er større fan af den klassiske akavede kaffe og gåtur om Søerne eller Botanisk Have, og der bliver ens søgen bare lidt mindre fortvivlende (og mere risikofri, da man godt stadig kan blive mødt med meget negative reaktioner på at lægge an på den forkerte i bylivet) med Tinder.
Skud ud til dengang jeg flyttede til Aarhus for at studere, og hentede Tinder. Jeg løb tør for kvinder i Aarhus uden at få et match. Det var et dejligt egoboost.
For nogle få år siden datede jeg ret meget, især på Tinder. Jeg var nok på 50 dates.
Ud af dem vil jeg anslå at 8 af kvinderne var direkte ud af længere forhold og ikke var klar til at møde kærligheden igen. Jeg var et rebound.
10 havde personlige udfordringer med vægt, piller eller mentale ting som hoarding, issues med tillid, stress osv, som gjorde at de ikke var parate til at knytte sig følelsesmæssigt. De dates og især efterspillet var ofte spændende!
7 var kun ude på sex. Direkte hjem i kanen.
5 var taget på date selvom de ikke rigtig var interesseret. De havde en anden i baglommen, som de var mere interesseret i, eller også havde de bare besluttet ikke give mig en chance. Spild af tid.
15 af dem var jeg ikke interesseret i efter 5 minutter. Nogle af dem blev dog straffet derhjemme alligevel.
5 var potentielle. Det var de eneste, som førte til mere, men som regel gik der en måned, før vi opdagede, at vi ikke passede sammen. Skønne damer.
Min læring var, at kun 10% havde potentiale til mere. 9 ud af 10 dates var dødsdømt fra starten – altså hvis jeg ville mere end en tur i hoppeborgen.
For mig er Tinder et fantastisk værktøj for folk som gerne vil date, men som ikke er følelsesmæssigt klar, har personlige problemer, eller bare vil have sex. Det er nemt lige at springe på – det er impulsivt og sjovt, men for mig mest tidsfordriv.
Så snart jeg droppede Tinder, fandt jeg min nuværende kæreste. Vi har købt hus og har det skønt.
Jeg mødte min kæreste igennem 5 år på tinder, jeg nåede lige at være på et par dage og gik på date med hende som den eneste fordi de andre match ikke virkede relevante sammenlignet med hende.. Har glædet mig over at app og programmer kan gøre det betydelig lettere at finde én der har de samme interesser. Samtidig kan man få adgang til en stor skarre af mennesker.
Virker total håbløst at drikke sig fuld, møde nogen i byen og håbe man har skudt rigtigt igennem tågen. Jeg er ikke særlig flot eller social, introvers.
Jeg kan dog fornemme at alle nu er på de her app’s, og kulturen er blevet et spil. Dengang var det som i starten med Airbnb, lidt våvet at prøve og ikke alle var der. Airbnb var en total god forretning dengang hoteller var den eneste konkurrence, Tinder måske også dengang Tinder-hajerne med alle de rigtige billeder, med filtre, perfekt tekst “game” ikke var på banen endnu?
Jeg tror altid på en smart løsning, så hvis du ikke er særlig fotogen, så se om der ikke er et andet sted hvor man står i positivt lys, åben for en relation. Det behøver ikke være apps og baren, men foreninger og hobby er bestemt også et sted.
Kender en rigtig Gimli-type der fik en super smuk og sød kæreste igennem en vandre forening.
Kom lige i tanke om en rigtigt klassisk Tinder moment:
Ser 2 der går en corona-tinder-date ude langs søerne. De er begge meget fotogene, godt klædt, dufter kraftigt da jeg langsomt overhaler dem. De taler lidt akavet men nærmest automatiske og systematiske i at udspørge hinandens interesse og syn på børn og karriere. Mere hørte jeg ikke, det er heller ikke så høftligt at gå i haleb på andre folk fordi man liige er i Se og Hør humør. Men det var upersonligt, og begge passer godt ind i den platform dating kultur. fuck det..
Kort og godt: Alternative omkostninger eller FOMO (fear of missing out.)
Vi har mange forventninger til et forhold, og vi har for mange muligheder (personer at vælge mellem), hvilket gør det svært at holde fokus og kan skabe utilfredshed med ´det som vi har. For hvad nu hvis den man fandt ikke var den bedste?
Man kan vel også tilskrive det de sociale normer som er blevet lært os allerede fra barnsben af, igennem TV eller bøger.
[Barry Schwartz](https://www.youtube.com/watch?v=VO6XEQIsCoM) har lavet en meget god Ted Talk som forklarer dette problem – eller paradoks, som man vel og mærke også kan kalde det.
Og her gik jeg og troede at det var fordi jeg grim af bygning.
Ved ikke om folk har hørt om udtrykket “cock carousel”.
Tror den passer meget godt på Tinder og at der er en del kvinder som bruger deres 20’ere på at yde hook-up sex til top 20% mænd. (de tror fyren vil mere)
Artikel bag paywall
jeg er bare single fordi jeg a grim :I
Hva fuck sker der for alle de incels på denne post?
Fucking doomer snak og nedringende kommentarer om kvinder
Dating apps er en scam for 80% af mænd.
Chasing the dragon som man siger.
Hvis der endelig er en kvinde som svare igen, så er det enten en mand, eller robot 🤷♂️🫣
Surprise pickatur:
hookup culture, samt internettet giver så stor mulighed for kvinder at få opmærksomhed,
selvfølge vil der automatisk være så mange folk single, + covid gøre det heller ikke bedre.
100% vestens næste store problem bliver der ikke er børn nok til den ældre gennations pension.
Nogle gange kan jeg ikke lade være med at undre mig over, om folk faktisk husker at statistikkerne her er åndssvagt skæve. Når en platform har 90% men til 10% kvinder, så forventer man da vel ikke at det er anderledes for mænd? Hvorfor har folk droppet at tale i virkeligheden? For det virker jo for os der ikke bruger dating apps.
Personligt har jeg altid været single, jeg bruger Tinder og er engang i mellem ude i virkeligheden også. Generelt har jeg ikke rigtig noget til fælles med folk, og møder heller ikke nogle der fanger min interesse (Jeg har set et par stykker på Tinder, ellers swiper jeg til venstre). Det er ikke noget jeg er sur over, men måske mere trist over. Jeg er nok bare en sær fisk.
Som kvinde med et gennemsnitlig* udseende er det bedste jeg har gjort at slette
diverse dating apps. Jeg oplevede at blive reduceret til et udseende og blev
derfor tit mødt af folk som mente de kunne finde noget bedre på den parameter – for jeg
var jo “bare” gennemsnitlig. Nu bruger jeg tiden i stedet på mine interesser, solo rejser og eksisterende
relationer. Har faktisk aldrig været gladere for at være single.
* med gennemsnitlig mener jeg mine ansigtstræk, hud, hår, vægt er normale inden for min alderskategori.
Skulle så meget have cruiset Tinder mere før jeg mødte min kæreste i 2014… lige da appen kom frem. Rookie mistake.
Kunne ha væltet rundt i fisse i et par år, men valgte monogamiet!
28 comments
Dating apps gør det alt andet lige sværere for en fyr der er en “5’er”, at score kvinder der er “7ere” – da han kun har millisekund til at gøre et godt indtryk med hans 3 billeder. Hvorimod hvis han stod på en bar i de tidlige nattetimer og var sjov og charmerende, ville han kunne samle en 10er op helt uden problemer..
– Latterlige boomer takes
+
– Berlingske Tidende
Nævn en mere ikonisk duo
De fleste kvinder på dating apps er ikke interesseret i at date. De er der udelukkende for egoboost, så de kan få den opmærksomhed og validering de søger.
Foruden så dater kvinder kun opad, så middelmodige mænd og dernedefter har ikke en chance.
[deleted]
Så en dokumentar om dating kulturen i Japan (som har det en del værre skal det siges). Den var ikke særlig god, men værten sagde noget der han fast. “Verden har ændret sig, kvinder arbejder, og de gamle sociale regler passer ikke længere til samfundet, men der er ikke nogle nye regler endnu.”
Tror det samme gælder om Danmark. Og datingapps hjælper bestemt ikke. Det er et pisse akavet og upersonligt miljø at skulle navigerer rundt i.
Kan ikke læse artiklen pga paywall.
Jeg vil dog personligt sige at problemet med datingapps ikke er kulturen på dem. Det største problem er den måde de forsøger at hente penge fra brugerne. De forsøger simplethen at blokere brugeren i at date for at trække penge ud af personen istedet. Datingapp developeren har en vis interessekonflikt i at de tjener flere penge hvis deres app er mindre effektiv til sit formål, de skal bare balancere den så den er lige nøjagtig effektiv nok til at brugeren ikke stopper med at bruge den/betale.
I forhold til kulturen på datingapps så forstærker den egentlig bare tendenser folk har i virkeligheden som jeg ser det.
Jeg er biseksuel og har datet både mænd og kvinder på apps og uden for apps. Min erfaring på apps er at appsne gør oplevelsen mere ekstrem fordi den er så koncentreret, men resultatet kan være det samme når du får nedkæmpet de indprogrammerede barrierer i systemet.
Edit: For kontekst: mødte min nuværende kæreste af snart 4 år på Grindr, en app notorisk for at være lort til andet end sex, så vil sige man har de muligheder man giver sig selv.
Jeg har erfaret et par ting med tinder.
Hvis du bruger Tinder i Vestegnen, så skal du se pæn ud og være humoristisk.
Hvis det er i København, så skal du helst have lejlighed derinde, eller vente til weekend aften/nat. Du skal ihvertfald være i København i en længere periode, end bare 1-3 timer, da folk kommer ind og ud af byen konstant, altså, der er nemmere at finde nye, i modsætning til længere ude i landet.
Jeg får ét match hver 5 dag ude i Vestegnen.
I København på en fuld dag med studie og så i byen efter, har jeg fået minimum 7 matches på den ene dag (rekorden har været 17 indtil videre)
Jeg har dog altid droppet tinder dates til fordel for piger jeg allerede mødte på studiebar eller anden bar i byen. Jeg er ikke specielt sjov at skrive med.
Tinder er min “jeg betaler en prostitueret hvis jeg er liderlig nok til slut på aftenen.”
Har aldrig selv brugt Tinder, men af hvad jeg hører fra venner der bruger det, så er det kun freaks der er derinde – og det gælder alle sider.
Selvfølgelig er det meget nemmere at være ualmindeligt kræsen når der er en skærm imellem, så det overrasker mig ikke at det tiltrækker weirdos og egocentrerede.
Tinder har lige haft 10års fødselsdag. Det er fuldstændig sindssygt at en app på så kort tid ret grundlæggende har ændret den måde folk i store dele af verden finder både seksuelle og romantiske partnere. Noget af det, der vel burde være nærmest instinkt baseret, er blevet påvirket så meget, så hurtigt af teknologien.
Selvfølgelig har fx Facebook og Instagram også haft stor betydning for hvordan folk kommunikerer og lever deres liv. Men lige netop det at finde en partner virker bare i mine øjne som noget mere grundlæggende i os, og jeg synes det er et skræmmende eksempel på hvordan teknologien virkelig rykker ved os som mennesker.
Og jaja, klart man kan stadig finde en partner i det virkelige liv! Men lad os være ærlige, allerede nu har Tinder (og alle de andre datingsapps der er opstået efterfølgende) være folks go-to svar, når samtalen handler om at finde et hook-up eller en date.
Som en single, ufotogen, billede-hadende person, der aldrig deltager på nogle former for sociale medier uden det er anonymt, virker det sgu rimelig op ad bakke at finde en kæreste i det moderne dating-spil, der stort set kun består af apps.
Hvorfor pæler folk de her artikler ingen har adgang til?
Folk der abonerer på berlingske har squ nok allerede læst det.
Alt jeg fik ud af denne pæl var to linjer af tekst der ingen mening giver uden kontekst.
Som lgbt-person kan jeg blive lidt irriteret over kritikken af datingapps, der ofte kun tager jagten på heteroseksuelle matches med i overvejelserne. Det kan være rigtig svært at møde folk på den gammeldags facon, når en fælles interesse bare kræver at man har en minoritetsorientering til fælles. Særligt hvis man ikke altid gider homo-bylivet, som ofte er meget natklub og partyfokuseret. Jeg er større fan af den klassiske akavede kaffe og gåtur om Søerne eller Botanisk Have, og der bliver ens søgen bare lidt mindre fortvivlende (og mere risikofri, da man godt stadig kan blive mødt med meget negative reaktioner på at lægge an på den forkerte i bylivet) med Tinder.
Skud ud til dengang jeg flyttede til Aarhus for at studere, og hentede Tinder. Jeg løb tør for kvinder i Aarhus uden at få et match. Det var et dejligt egoboost.
For nogle få år siden datede jeg ret meget, især på Tinder. Jeg var nok på 50 dates.
Ud af dem vil jeg anslå at 8 af kvinderne var direkte ud af længere forhold og ikke var klar til at møde kærligheden igen. Jeg var et rebound.
10 havde personlige udfordringer med vægt, piller eller mentale ting som hoarding, issues med tillid, stress osv, som gjorde at de ikke var parate til at knytte sig følelsesmæssigt. De dates og især efterspillet var ofte spændende!
7 var kun ude på sex. Direkte hjem i kanen.
5 var taget på date selvom de ikke rigtig var interesseret. De havde en anden i baglommen, som de var mere interesseret i, eller også havde de bare besluttet ikke give mig en chance. Spild af tid.
15 af dem var jeg ikke interesseret i efter 5 minutter. Nogle af dem blev dog straffet derhjemme alligevel.
5 var potentielle. Det var de eneste, som førte til mere, men som regel gik der en måned, før vi opdagede, at vi ikke passede sammen. Skønne damer.
Min læring var, at kun 10% havde potentiale til mere. 9 ud af 10 dates var dødsdømt fra starten – altså hvis jeg ville mere end en tur i hoppeborgen.
For mig er Tinder et fantastisk værktøj for folk som gerne vil date, men som ikke er følelsesmæssigt klar, har personlige problemer, eller bare vil have sex. Det er nemt lige at springe på – det er impulsivt og sjovt, men for mig mest tidsfordriv.
Så snart jeg droppede Tinder, fandt jeg min nuværende kæreste. Vi har købt hus og har det skønt.
Jeg mødte min kæreste igennem 5 år på tinder, jeg nåede lige at være på et par dage og gik på date med hende som den eneste fordi de andre match ikke virkede relevante sammenlignet med hende.. Har glædet mig over at app og programmer kan gøre det betydelig lettere at finde én der har de samme interesser. Samtidig kan man få adgang til en stor skarre af mennesker.
Virker total håbløst at drikke sig fuld, møde nogen i byen og håbe man har skudt rigtigt igennem tågen. Jeg er ikke særlig flot eller social, introvers.
Jeg kan dog fornemme at alle nu er på de her app’s, og kulturen er blevet et spil. Dengang var det som i starten med Airbnb, lidt våvet at prøve og ikke alle var der. Airbnb var en total god forretning dengang hoteller var den eneste konkurrence, Tinder måske også dengang Tinder-hajerne med alle de rigtige billeder, med filtre, perfekt tekst “game” ikke var på banen endnu?
Jeg tror altid på en smart løsning, så hvis du ikke er særlig fotogen, så se om der ikke er et andet sted hvor man står i positivt lys, åben for en relation. Det behøver ikke være apps og baren, men foreninger og hobby er bestemt også et sted.
Kender en rigtig Gimli-type der fik en super smuk og sød kæreste igennem en vandre forening.
Kom lige i tanke om en rigtigt klassisk Tinder moment:
Ser 2 der går en corona-tinder-date ude langs søerne. De er begge meget fotogene, godt klædt, dufter kraftigt da jeg langsomt overhaler dem. De taler lidt akavet men nærmest automatiske og systematiske i at udspørge hinandens interesse og syn på børn og karriere. Mere hørte jeg ikke, det er heller ikke så høftligt at gå i haleb på andre folk fordi man liige er i Se og Hør humør. Men det var upersonligt, og begge passer godt ind i den platform dating kultur. fuck det..
Kort og godt: Alternative omkostninger eller FOMO (fear of missing out.)
Vi har mange forventninger til et forhold, og vi har for mange muligheder (personer at vælge mellem), hvilket gør det svært at holde fokus og kan skabe utilfredshed med ´det som vi har. For hvad nu hvis den man fandt ikke var den bedste?
Man kan vel også tilskrive det de sociale normer som er blevet lært os allerede fra barnsben af, igennem TV eller bøger.
[Barry Schwartz](https://www.youtube.com/watch?v=VO6XEQIsCoM) har lavet en meget god Ted Talk som forklarer dette problem – eller paradoks, som man vel og mærke også kan kalde det.
Og her gik jeg og troede at det var fordi jeg grim af bygning.
Ved ikke om folk har hørt om udtrykket “cock carousel”.
Tror den passer meget godt på Tinder og at der er en del kvinder som bruger deres 20’ere på at yde hook-up sex til top 20% mænd. (de tror fyren vil mere)
Artikel bag paywall
jeg er bare single fordi jeg a grim :I
Hva fuck sker der for alle de incels på denne post?
Fucking doomer snak og nedringende kommentarer om kvinder
Dating apps er en scam for 80% af mænd.
Chasing the dragon som man siger.
Hvis der endelig er en kvinde som svare igen, så er det enten en mand, eller robot 🤷♂️🫣
Surprise pickatur:
hookup culture, samt internettet giver så stor mulighed for kvinder at få opmærksomhed,
selvfølge vil der automatisk være så mange folk single, + covid gøre det heller ikke bedre.
100% vestens næste store problem bliver der ikke er børn nok til den ældre gennations pension.
Nogle gange kan jeg ikke lade være med at undre mig over, om folk faktisk husker at statistikkerne her er åndssvagt skæve. Når en platform har 90% men til 10% kvinder, så forventer man da vel ikke at det er anderledes for mænd? Hvorfor har folk droppet at tale i virkeligheden? For det virker jo for os der ikke bruger dating apps.
Personligt har jeg altid været single, jeg bruger Tinder og er engang i mellem ude i virkeligheden også. Generelt har jeg ikke rigtig noget til fælles med folk, og møder heller ikke nogle der fanger min interesse (Jeg har set et par stykker på Tinder, ellers swiper jeg til venstre). Det er ikke noget jeg er sur over, men måske mere trist over. Jeg er nok bare en sær fisk.
Som kvinde med et gennemsnitlig* udseende er det bedste jeg har gjort at slette
diverse dating apps. Jeg oplevede at blive reduceret til et udseende og blev
derfor tit mødt af folk som mente de kunne finde noget bedre på den parameter – for jeg
var jo “bare” gennemsnitlig. Nu bruger jeg tiden i stedet på mine interesser, solo rejser og eksisterende
relationer. Har faktisk aldrig været gladere for at være single.
* med gennemsnitlig mener jeg mine ansigtstræk, hud, hår, vægt er normale inden for min alderskategori.
Skulle så meget have cruiset Tinder mere før jeg mødte min kæreste i 2014… lige da appen kom frem. Rookie mistake.
Kunne ha væltet rundt i fisse i et par år, men valgte monogamiet!
Ah it is what it is
#ad at betale for at læse