Jeg gik i gang med at læse den og blev lidt overrasket over, hvor meget pres den lægger på regeringen. Især den sætning med: “_jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, om jeg skal i fængsel eller ej, eller om jeg stadig er chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Men en ting er sikkert – jeg kan ikke komme tilbage så længe Mette Frederiksen sidder ved magten, da det vil være for pinligt for dem_”. Yikes.
Jeg blev opslugt af bogen, men jeg er ikke vild med vinklen.
Edit: det er ikke det præcise citat, da det også indeholder Trine Bramsen, men jeg var for doven til at finde bogen for at skrive det præcist ned.
Jeg vil gerne læse den, men jeg frygter lidt at den kører på et enormt hype på et virkelig tilrettelagt tidspunkt.
Jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke har læst et ord på bogen, men den slår mig lidt som “Jæger” med Rathsack, hvor jeg et eller andet sted sad tilbage med følelsen… Var det virkelig det, folk var så bekymrede om at se i en bog?
Det kan meget muligt være at jeg ikke har forstået, hvad de kritiske og hemmelige ting han fremhævede var, men jeg følte lidt at medierne kørte den virkelig højt op.
I samme omfang – hvis man nu skulle lege konspirations teoretiker – så kommer udgivelsen bare, virkelig belejligt når der er valgkamp og der skal “væltes” en statsminister.
Jeg læser bogen når jeg kan få fingrene i den, og så må jeg jo se om jeg tager fejl.
Det er interessant at vide at selv den tidligere venstre minister siger han var for dovne til at havde sit job, og at hans arbejde ikke blev gjort godt nok.
Jeg ser godt nok en god slat mennesker fra Rød blok lave tankemæssige krumpspring for at det her ikke skal være dårligt for dem. Det er da alligevel ret vildt, selv for /r/Denmark, hvor mange der sidder og bare opdigter historier i hovedet (som de så synes bør deles) for at de kan ignorere det her.
edit: jo flere kommentarer jeg læser, jo vildere bliver det. At folk kan få sig selv til, helt åbenlyst, at skrive noget ala “den her bog skader mit parti/blok, så det ville være bedre for alle at den udkom efter valget” fatter jeg slet ikke. Det er sgu’ da begyndt at være helt amerikanske conspiracy-theory-agtige tilstande. Hvad er det næste, at nogen inde på Borgen må være pædofile fordi de har bestilt for mange pizzaer?
Efter at have læst bogen er der ikke meget tvivl om hvad han mener om Trine Bramsen, Barbara Bertelsen og Mette Frederiksens egnethed. Det er muligt, noget af det bunder i bitterhed over at være blevet hældt af brættet, men meget lugter også.
Hvis der er begrundet mistanke om, at chefen for FE går og lækker statshemmeligheder, virker det (i hvert fald for mig som menigmand) yderst besynderligt, at man ikke fjerner ham fra posten i det øjeblik — og undersøger sagen imens.
Det virker helt tosset, at man igangsætter en langvarig overvågning, herunder aflytning af FE-chefens private bolig, hvis man er bange for, at han går og lækker statshemmeligheder — det gælder da om at få det stoppet asap. Det virker lidt som om der hele tiden halses bagefter og man konstant forsøger at finde noget, der retfærdiggør det forrige skridt.
Det er helt ekstremt vidtrækkende, at man bruger den ene efterretningstjeneste til at overvåge chefen for den anden. Bonnichsen siger i DR’s dokumentar “Mørklagt — spionchefens hemmeligheder”, at han har set sigtelserne, og at det alene handler om kabelsamarbejdet. Dvs. det (formentligt) er informationer, der allerede er almen kendt som følge af NSA-lækket. Det ville være helt vanvittigt, at man ser sig nødsaget til at overvåge og sigte en siddende efterretningschef for — uden for citat — at omtale almenkendte informationer. Hvis departementet mener, det er et problem, må man da kunne sige til ham, at det skal han stoppe med at tale om.
Det hele lugter af magtkampe på kryds og tværs i toppen af embedsværket og regeringen. Det spegede er, at efterretningstjenesterne bruges aktivt i den tilsyneladende magtkamp.
Det kan et frit og åbent demokrati som det danske simpelthen ikke være tjent med, at man ikke undersøger til bunds. Både Findsens (og de andre hjemsendte og sigtede FE-chefer) ansvar, men også den politiske og forvaltningsmæssige håndtering af sagen.
Det er klart, at man ikke kan lægge alt frem i sådan en undersøgelse, men det er ikke en retsstat værdigt, at man kan tiltale politiske modstandere (Claus Hjort Frederiksen) og efterretningschefer uden at sige noget som helst — f.eks. om de har sagt noget til udenlandske aktører af ond vilje eller har sagt noget alment kendt til baggrund til en redaktør på et større dansk medie.
Jeg håber virkelig, det hele bliver endevendt, så tilliden til embedsværket og det politiske magtapparat (forhåbentligt) kan genoprettes, og at det ikke ender som med Irak-kommissionen, som blev lagt ned da magten skiftede. Det er uværdigt for et demokrati.
Stop mig, hvis I har hørt denne her før.
Man bruger denne ene efterretningstjeneste til at spionere på den anden (i vedkommendes private dagligstue). Hvis vedkommende ytrer sig negativt om Partiet eller dets medlemmer, skider man dem i fængsel. Når folk spørger hvorfor, nægter man at svare og siger bare “stoler du ikke på os?”. Og når folk vil have processen undersøgt, så siger man bare nej.
Det er pinligt, at den slags foregår i Danmark. Siger ikke at det nødvendigvis er et rødt/blåt problem, men det er da i hvert fald en sovjetisk tilgang til tingene. Som (forhåbenligt midlertidigt) tidligere SFer, kan jeg ikke forstå, hvordan man kan ønske at have samme ledelse, som vi har haft i den seneste periode? Der har været SÅ mange af denne her slags betændte sager. Nægter at tro, at det alt sammen bare er uheld. Og hvis det er, er det sgu også skræmmende, bare på en anden måde. Kan alle dem, der er så ivrige efter centralmagt, overvågning, og “tryghed” ikke bare flytte til Rusland, og lade os andre have vores åbne demokrati i fred?
Til jer der har læst bogen: Hvor høj grad belyser og dokumenteres de påstande bogen fremlægger?
9 comments
Jeg gik i gang med at læse den og blev lidt overrasket over, hvor meget pres den lægger på regeringen. Især den sætning med: “_jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, om jeg skal i fængsel eller ej, eller om jeg stadig er chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Men en ting er sikkert – jeg kan ikke komme tilbage så længe Mette Frederiksen sidder ved magten, da det vil være for pinligt for dem_”. Yikes.
Jeg blev opslugt af bogen, men jeg er ikke vild med vinklen.
Edit: det er ikke det præcise citat, da det også indeholder Trine Bramsen, men jeg var for doven til at finde bogen for at skrive det præcist ned.
Jeg vil gerne læse den, men jeg frygter lidt at den kører på et enormt hype på et virkelig tilrettelagt tidspunkt.
Jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke har læst et ord på bogen, men den slår mig lidt som “Jæger” med Rathsack, hvor jeg et eller andet sted sad tilbage med følelsen… Var det virkelig det, folk var så bekymrede om at se i en bog?
Det kan meget muligt være at jeg ikke har forstået, hvad de kritiske og hemmelige ting han fremhævede var, men jeg følte lidt at medierne kørte den virkelig højt op.
I samme omfang – hvis man nu skulle lege konspirations teoretiker – så kommer udgivelsen bare, virkelig belejligt når der er valgkamp og der skal “væltes” en statsminister.
Jeg læser bogen når jeg kan få fingrene i den, og så må jeg jo se om jeg tager fejl.
Det er interessant at vide at selv den tidligere venstre minister siger han var for dovne til at havde sit job, og at hans arbejde ikke blev gjort godt nok.
Jeg ser godt nok en god slat mennesker fra Rød blok lave tankemæssige krumpspring for at det her ikke skal være dårligt for dem. Det er da alligevel ret vildt, selv for /r/Denmark, hvor mange der sidder og bare opdigter historier i hovedet (som de så synes bør deles) for at de kan ignorere det her.
edit: jo flere kommentarer jeg læser, jo vildere bliver det. At folk kan få sig selv til, helt åbenlyst, at skrive noget ala “den her bog skader mit parti/blok, så det ville være bedre for alle at den udkom efter valget” fatter jeg slet ikke. Det er sgu’ da begyndt at være helt amerikanske conspiracy-theory-agtige tilstande. Hvad er det næste, at nogen inde på Borgen må være pædofile fordi de har bestilt for mange pizzaer?
Denne artikel belyser et kerneproblem i sagen.
https://www.berlingske.dk/samfund/tilsyn-vi-kan-ikke-kontrollere-usas-overvaagning
Efter at have læst bogen er der ikke meget tvivl om hvad han mener om Trine Bramsen, Barbara Bertelsen og Mette Frederiksens egnethed. Det er muligt, noget af det bunder i bitterhed over at være blevet hældt af brættet, men meget lugter også.
Hvis der er begrundet mistanke om, at chefen for FE går og lækker statshemmeligheder, virker det (i hvert fald for mig som menigmand) yderst besynderligt, at man ikke fjerner ham fra posten i det øjeblik — og undersøger sagen imens.
Det virker helt tosset, at man igangsætter en langvarig overvågning, herunder aflytning af FE-chefens private bolig, hvis man er bange for, at han går og lækker statshemmeligheder — det gælder da om at få det stoppet asap. Det virker lidt som om der hele tiden halses bagefter og man konstant forsøger at finde noget, der retfærdiggør det forrige skridt.
Det er helt ekstremt vidtrækkende, at man bruger den ene efterretningstjeneste til at overvåge chefen for den anden. Bonnichsen siger i DR’s dokumentar “Mørklagt — spionchefens hemmeligheder”, at han har set sigtelserne, og at det alene handler om kabelsamarbejdet. Dvs. det (formentligt) er informationer, der allerede er almen kendt som følge af NSA-lækket. Det ville være helt vanvittigt, at man ser sig nødsaget til at overvåge og sigte en siddende efterretningschef for — uden for citat — at omtale almenkendte informationer. Hvis departementet mener, det er et problem, må man da kunne sige til ham, at det skal han stoppe med at tale om.
Det hele lugter af magtkampe på kryds og tværs i toppen af embedsværket og regeringen. Det spegede er, at efterretningstjenesterne bruges aktivt i den tilsyneladende magtkamp.
Det kan et frit og åbent demokrati som det danske simpelthen ikke være tjent med, at man ikke undersøger til bunds. Både Findsens (og de andre hjemsendte og sigtede FE-chefer) ansvar, men også den politiske og forvaltningsmæssige håndtering af sagen.
Det er klart, at man ikke kan lægge alt frem i sådan en undersøgelse, men det er ikke en retsstat værdigt, at man kan tiltale politiske modstandere (Claus Hjort Frederiksen) og efterretningschefer uden at sige noget som helst — f.eks. om de har sagt noget til udenlandske aktører af ond vilje eller har sagt noget alment kendt til baggrund til en redaktør på et større dansk medie.
Jeg håber virkelig, det hele bliver endevendt, så tilliden til embedsværket og det politiske magtapparat (forhåbentligt) kan genoprettes, og at det ikke ender som med Irak-kommissionen, som blev lagt ned da magten skiftede. Det er uværdigt for et demokrati.
Stop mig, hvis I har hørt denne her før.
Man bruger denne ene efterretningstjeneste til at spionere på den anden (i vedkommendes private dagligstue). Hvis vedkommende ytrer sig negativt om Partiet eller dets medlemmer, skider man dem i fængsel. Når folk spørger hvorfor, nægter man at svare og siger bare “stoler du ikke på os?”. Og når folk vil have processen undersøgt, så siger man bare nej.
Det er pinligt, at den slags foregår i Danmark. Siger ikke at det nødvendigvis er et rødt/blåt problem, men det er da i hvert fald en sovjetisk tilgang til tingene. Som (forhåbenligt midlertidigt) tidligere SFer, kan jeg ikke forstå, hvordan man kan ønske at have samme ledelse, som vi har haft i den seneste periode? Der har været SÅ mange af denne her slags betændte sager. Nægter at tro, at det alt sammen bare er uheld. Og hvis det er, er det sgu også skræmmende, bare på en anden måde. Kan alle dem, der er så ivrige efter centralmagt, overvågning, og “tryghed” ikke bare flytte til Rusland, og lade os andre have vores åbne demokrati i fred?
Til jer der har læst bogen: Hvor høj grad belyser og dokumenteres de påstande bogen fremlægger?
Hedder det ikke “… revet ned ad hylderne”?