Gevinsten er minimal for arbejderfamilien med Konservatives skatteplan

10 comments
  1. >Tager man højde for den forringede offentlige velfærd, viser tabellen, at arbejderfamilien samlet set får en minimal gevinst på 500 kr. om året på Konservatives 2030-skatteplan, mens funktionærfamilies plus reduceres til 3.500 kr. Modsat står en direktørfamilie stadig til ca. 75.600 kr., selvom der er taget højde for det mindre offentlige forbrug. Det store tab i offentlig velfærd for familierne skyldes, at børnefamilier har rigtig stor glæde af den offentlige service i form af bl.a. pasnings- og undervisningstilbud.

  2. Når der står CEPOS eller AE som afsender på en analyse, skal man lige trække vejret.

    Såvidt jeg kan se regner AE med at de Konservative vil have en besparelse på det offentlige forbrug i størrelsesordenen 15 mia. kr.

    Finansministeriets metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug, beregner hvad der vil ske for de forskellige familietyper hvis vi ændrer det offentlige forbrug med 1 mia. kr.

    Modellen fortæller således hvad de enkelte familietypers udvidede forbrugsmuligheder er i tilfælde af en ændring i det offentlige forbrug.

    Hvis vi smider en ekstra milliard ind i puljen vil en arbejderfamilie med børn opleve en udvidet forbrugsmulighed på 710 kr. – jamen hvad nu hvis den mia. kr. gik til Britta Nielsen og hun flygtede ud af landet? Som altid er det en “alt-andet-lige”-betragtning, der forudsætter at vi kan bruge de ekstra penge mindst lige så fornuftigt som vi gør i dag.

    Hvordan hænger det så sammen med at de Konservative vil øge det offentlige forbrug med 0,13%? Her kommer de berømte demografiske træk i spil, der siger at hvis vi ikke øger forbruget i takt med de befolkningsmæssige ændringer (flere ældre, livsstilssygdomme etc.) vil vi opleve en forringelse i velfærden svarende til at vi hev de manglende milliarder ud af forbruget.

    I mine øjne er der ikke noget galt med AE’s (politiske) rapport, udover den er lidt sløset med hvordan tallene er opstået. men det er så en politisk diskussion om vi kan spare på det offentlige forbrug uden at det går ud over vores udvidede forbrugsmuligheder (altså om vi skal have ekstra penge op af lommen når vi skal have passet børnene, går til lægen eller ansøger om at fjerne et skur).

  3. Hvis de konservative må lyve på TV og alle andre steder syntes jeg også det burde være lovligt at rive deres valgplakater ned, men sådan er der så meget. Hvis det er lovligt for politikerne at lyve alt de har lyst til er det da ret udemokratisk, lige så udemokratisk som hvis jeg gik ud og rev deres skrammel ned. Er der nogen der kan sige mig om politikerne overhovedet kan stå til ansvar for de løgne de står og sviner os til med.

  4. Hvis man er arbejder er man også et fjols ved at stemme konservativt.

    Ved godt det er hårdt sagt – men konservative har ALTID været de riges valg.. de er grunden til at vi har det vi kalder “Venstre” som jo er for bonden og almuen

  5. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er ikke ligefrem den mest upartiske kilde, så jeg ville nok forvente at de “bøjer tallene” i en vis grad for at få det til at se værre ud end det reelt er.

Leave a Reply