Well, giver vel god mening at en ekstra udgift på over en million kroner om året knækker en virksomhed/et landbrug.
Men regningen skal vel bare sendes videre til forbrugeren? Så prisen på eks her, mælk, stiger med et par kroner. Kan man så rette produktionen ind og komme ned i CO2, så har man så en højere fortjeneste og alt er godt.
Men i sidste ende er det vel bare en ekstra skat til forbrugerne? 🙂
>Ifølge professor for Institut for Bioscience på Aarhus Universitet Stiig Markager, så er det over for landbruget, at man skal sætte ind over for kvælstofudledningen.
>- Vores fjorde og kystnære vandmiljø har det rigtig skidt. Den helt store årsag til det, er kvælstof fra landbruget, siger Stiig Markager til TV2 ØSTJYLLAND.
>Ifølge ham viser undersøgelser, at landbruget står for 70 procent af udledningen af kvælstof. 20 procent er fra naturbidraget – altså naturlig udledning – og 10 procent er fra spildevand.
>- Reelt er det eneste sted, hvor man yderligere kan reducere kun hos landbruget. Punktum færdig. Det er ikke til diskussion, siger han.
>*Man er nødt til at gøre noget. Bekymrer det dig ikke?*
>- Det gør det måske. **Men det er nemt at sige, at Danmark skal redde hele verden. Men hvad skal vi leve af? Der skal penge i kassen**, siger Rene Rasmussen.
Fed logik.
Forskeren: Det eneste sted man kan gøre noget for at forbedre vandmiljøet i *danske* fjorde og kystnære områder, er ved at begrænse kvælstofudledningen af landbruget.
Landmanden: Danmark kan ikke redde hele verden! Penge!
🦧
Det er sgu en spøjs artikel, der blander debatterne om CO2- og kvælstof-udledning. Det er jo ikke rigtig det samme.
Det er jo faktum at et 100% økologisk landbrug vil reducere produktionen, og der tror jeg ikke vi kommer hen. Men man skal jo se på hvor meget kvælstofudledning vi kan leve med, og det kan jo godt være vi så må acceptere en vis produktionsnedgang som resultat deraf.
Landmænd danmarks ofre.
oh no.
Anyway
Uden at lige have ondt eller være skadefro over for Rene her, så siger han noget, jeg så ofte hører fra, specielt, borgerlige kommentatorer: ‘[Danmark, økologi, etc.] kan ikke redde verden.’
Der er ingen der påstår, at Danmark kan redde verden—at påstå det, ville være decideret dumt. Selv blandt verdens førende nationer, i det globale nord, og teknologisk fremstående, er Danmark blot en ært. Det vil alle medgive, er jeg sikker på.
Det som den lokale omstilling handler om er, at vi begrænser de udledninger vi kan i højest mulig grad, for på den måde, at modarbejde katastrofen, i højest mulig grad—samt for at forbedre vores lokale levestandard, folkesundhed, osv. Et godt billede jeg engang hørte en aarhusiansk klimaforsker bruge var, at man kan se klimakatastrofen lidt som et torturinstrument, en gradueret elektrisk stol, om man vil. For hver kontakt vi tænder, påføres ofret mere smerte, og det er enormt svært at slukke for kontakter når de først er tændt. Derfor må vi forsøge at tænde så få kontakter som overhovedet muligt, gennem f.eks. omstilling af energiproduktion, omlægning af landbruget, restriktioner på udledninger, osv. osv.
En anden ting jeg ofte kommer til at tænke på, når jeg hører, at ‘[x] ikke kan redde verden’ er det gamle skisma mellem marxister og anarkister. I 1873 skrev Karl Marx en artikel i _Almanacco repubblicano per l’anno 1874_(Lodi, Italien, Januar 1973.) Artiklen, med titlen [“Politisk Indifferens,”](https://www.marxists.org/archive/marx/works/1873/01/indifferentism.htm) som handler om anarkisters “evige principper” og deres—vulgære—forståelse af revolutionær handling. Marx argumenterer her—på klassik Marx-flabet vis—at den anarkistiske forkastelse af delprogrammer, af reel kamp i alle former, også delprogrammer og kampen for bedre forhold under eksisterende historiske omstændigheder, der ja, ikke løser problemet, i det her tilfælde, ikke omvælter kapitalismen, i vores eksempel, ikke løser klimakatastrofen, ikke er meget anderledes end kristen askese og de tidligste martyrers afkald på det jordiske liv.
Kort sagt, vi må ikke give afkald på de små sejre, vi må ikke sige “Dette er ikke den gyldne løsning, dette er ikke perfekt,” for på den måde at lade tingene stå uforandret, indtil vi, måske, som en anden Siegfried, kan sejre, med et enkelt sværdslag. Kampen er reel og eksisterende, og må kæmpes, dag for dag.
Surt show Rene, tiderne ændrer sig. Det er ikke en menneskeret at føre erhverv på lige præcis den måde du har lyst.
Der var også fabrikker der truede med at de måtte lukke hvis Fabriksloven af 1873 blev gennemført og de ikke længere kunne have børnearbejdere.
Upoulær holdning: hæv skatten på fødevarer udfra deres klima og miljø aftryk.
Problemet er efterspørgelsen. Vi danskere, men også mennesker generelt konsumere meget mere end vi har brug for, og den nemmeste måde at regulere dette er afgifter.
Vi kan se hvor effektivt dette har virket på danskernes energi forbrug, med de stigende energipriser. Og vi kan gøre det samme med fødevarer. Fordelen er også at ved det er i butikkerne, så kan danskerne ikke bare skifte til udlandske fødevare og flytte deres udledning…
Hvorfor gør man ikke dette: fordi danske forbruger der overkonsumere er en kæmpe vælgergruppe, som politikkerne ikke vil røre, mens danske bønder er en lille gruppe det er ufarligt at ramme….
Ærgeligt, men sådan er det. Kan din virksomhed ikke fungere under de gældende vilkår, så lukker den. Det er interessant som landmænd ofte føler, at de skal underlægges særlige forhold.
Så vi i Danmark vil af med alt landbrug, så vi til sidst ikke kan brødføde os selv, for det økologiske kød, bliver ikke solgt i Dk, men i udlandet, og vi får til gengæld alt lortet fra polen eller andre lande hvor dyrevelfærd er elendig. Og nå ja, alt vores kød blir sendt til tyskland for at blive slagtet, mod at vi tager udenlandsk kød herop, for så må de gerne skrive dansk kød på pakken.
Tja, ja det er trods alt en fra kbh der har fremlagt ideen, for ellers ville der være tænkt lidt mere over det og konsekvensen af det.
og alt det, kommer til at ske, for folk vil ikke betale prisen for dansk kød, jeg er bare glad for at bo på landet hvor jeg kan købe kød, direkte hos landmanden, så ved jeg det er dansk, og har set koen på marken. Det betaler jeg gerne for.
1975: Elise bliver arbejdsløs hvis telefoncentralen lukker
Tough luck rene
Helt pragmatisk skal forsyningskæden sikres. Ligesom at man bliver nødt til at bruge energi fremstillet af kul til at fremstille vindmøller, har vi brug for sprøjejord for at give plads til økologi.
Så kan man mene om Rene hvad man vil, men hvis man fra dag til dag tvang landbruget til at dyrke økologisk, ville vores output falde markant og vi vil blive afhængig af import. I værste fald vil den afhængighed gøre at landbruget aldrig får lov at trives under de nye omstændigheder.
Det er hvad der skete i Afrika – mange Afrikanske landes tekstilindustrier knækkede da den uendelige strøm af brugt tøj begyndte. Selv hvis de gerne ville og havde evnen, kan de ikke skabe industri af nogen art der kan stå på egne ben.
Så selvom at jeg er meget for økologi så accepterer jeg at vi er dybt afhængige af sprøjtelandbrug. Med tiden skal det nok blive bedre.
Rene er ikke for kvik og det er nok en god ide hvis han lukker.
14 comments
Well, giver vel god mening at en ekstra udgift på over en million kroner om året knækker en virksomhed/et landbrug.
Men regningen skal vel bare sendes videre til forbrugeren? Så prisen på eks her, mælk, stiger med et par kroner. Kan man så rette produktionen ind og komme ned i CO2, så har man så en højere fortjeneste og alt er godt.
Men i sidste ende er det vel bare en ekstra skat til forbrugerne? 🙂
>Ifølge professor for Institut for Bioscience på Aarhus Universitet Stiig Markager, så er det over for landbruget, at man skal sætte ind over for kvælstofudledningen.
>- Vores fjorde og kystnære vandmiljø har det rigtig skidt. Den helt store årsag til det, er kvælstof fra landbruget, siger Stiig Markager til TV2 ØSTJYLLAND.
>Ifølge ham viser undersøgelser, at landbruget står for 70 procent af udledningen af kvælstof. 20 procent er fra naturbidraget – altså naturlig udledning – og 10 procent er fra spildevand.
>- Reelt er det eneste sted, hvor man yderligere kan reducere kun hos landbruget. Punktum færdig. Det er ikke til diskussion, siger han.
>*Man er nødt til at gøre noget. Bekymrer det dig ikke?*
>- Det gør det måske. **Men det er nemt at sige, at Danmark skal redde hele verden. Men hvad skal vi leve af? Der skal penge i kassen**, siger Rene Rasmussen.
Fed logik.
Forskeren: Det eneste sted man kan gøre noget for at forbedre vandmiljøet i *danske* fjorde og kystnære områder, er ved at begrænse kvælstofudledningen af landbruget.
Landmanden: Danmark kan ikke redde hele verden! Penge!
🦧
Det er sgu en spøjs artikel, der blander debatterne om CO2- og kvælstof-udledning. Det er jo ikke rigtig det samme.
Det er jo faktum at et 100% økologisk landbrug vil reducere produktionen, og der tror jeg ikke vi kommer hen. Men man skal jo se på hvor meget kvælstofudledning vi kan leve med, og det kan jo godt være vi så må acceptere en vis produktionsnedgang som resultat deraf.
Landmænd danmarks ofre.
oh no.
Anyway
Uden at lige have ondt eller være skadefro over for Rene her, så siger han noget, jeg så ofte hører fra, specielt, borgerlige kommentatorer: ‘[Danmark, økologi, etc.] kan ikke redde verden.’
Der er ingen der påstår, at Danmark kan redde verden—at påstå det, ville være decideret dumt. Selv blandt verdens førende nationer, i det globale nord, og teknologisk fremstående, er Danmark blot en ært. Det vil alle medgive, er jeg sikker på.
Det som den lokale omstilling handler om er, at vi begrænser de udledninger vi kan i højest mulig grad, for på den måde, at modarbejde katastrofen, i højest mulig grad—samt for at forbedre vores lokale levestandard, folkesundhed, osv. Et godt billede jeg engang hørte en aarhusiansk klimaforsker bruge var, at man kan se klimakatastrofen lidt som et torturinstrument, en gradueret elektrisk stol, om man vil. For hver kontakt vi tænder, påføres ofret mere smerte, og det er enormt svært at slukke for kontakter når de først er tændt. Derfor må vi forsøge at tænde så få kontakter som overhovedet muligt, gennem f.eks. omstilling af energiproduktion, omlægning af landbruget, restriktioner på udledninger, osv. osv.
En anden ting jeg ofte kommer til at tænke på, når jeg hører, at ‘[x] ikke kan redde verden’ er det gamle skisma mellem marxister og anarkister. I 1873 skrev Karl Marx en artikel i _Almanacco repubblicano per l’anno 1874_(Lodi, Italien, Januar 1973.) Artiklen, med titlen [“Politisk Indifferens,”](https://www.marxists.org/archive/marx/works/1873/01/indifferentism.htm) som handler om anarkisters “evige principper” og deres—vulgære—forståelse af revolutionær handling. Marx argumenterer her—på klassik Marx-flabet vis—at den anarkistiske forkastelse af delprogrammer, af reel kamp i alle former, også delprogrammer og kampen for bedre forhold under eksisterende historiske omstændigheder, der ja, ikke løser problemet, i det her tilfælde, ikke omvælter kapitalismen, i vores eksempel, ikke løser klimakatastrofen, ikke er meget anderledes end kristen askese og de tidligste martyrers afkald på det jordiske liv.
Kort sagt, vi må ikke give afkald på de små sejre, vi må ikke sige “Dette er ikke den gyldne løsning, dette er ikke perfekt,” for på den måde at lade tingene stå uforandret, indtil vi, måske, som en anden Siegfried, kan sejre, med et enkelt sværdslag. Kampen er reel og eksisterende, og må kæmpes, dag for dag.
Surt show Rene, tiderne ændrer sig. Det er ikke en menneskeret at føre erhverv på lige præcis den måde du har lyst.
Der var også fabrikker der truede med at de måtte lukke hvis Fabriksloven af 1873 blev gennemført og de ikke længere kunne have børnearbejdere.
Upoulær holdning: hæv skatten på fødevarer udfra deres klima og miljø aftryk.
Problemet er efterspørgelsen. Vi danskere, men også mennesker generelt konsumere meget mere end vi har brug for, og den nemmeste måde at regulere dette er afgifter.
Vi kan se hvor effektivt dette har virket på danskernes energi forbrug, med de stigende energipriser. Og vi kan gøre det samme med fødevarer. Fordelen er også at ved det er i butikkerne, så kan danskerne ikke bare skifte til udlandske fødevare og flytte deres udledning…
Hvorfor gør man ikke dette: fordi danske forbruger der overkonsumere er en kæmpe vælgergruppe, som politikkerne ikke vil røre, mens danske bønder er en lille gruppe det er ufarligt at ramme….
Ærgeligt, men sådan er det. Kan din virksomhed ikke fungere under de gældende vilkår, så lukker den. Det er interessant som landmænd ofte føler, at de skal underlægges særlige forhold.
Så vi i Danmark vil af med alt landbrug, så vi til sidst ikke kan brødføde os selv, for det økologiske kød, bliver ikke solgt i Dk, men i udlandet, og vi får til gengæld alt lortet fra polen eller andre lande hvor dyrevelfærd er elendig. Og nå ja, alt vores kød blir sendt til tyskland for at blive slagtet, mod at vi tager udenlandsk kød herop, for så må de gerne skrive dansk kød på pakken.
Tja, ja det er trods alt en fra kbh der har fremlagt ideen, for ellers ville der være tænkt lidt mere over det og konsekvensen af det.
og alt det, kommer til at ske, for folk vil ikke betale prisen for dansk kød, jeg er bare glad for at bo på landet hvor jeg kan købe kød, direkte hos landmanden, så ved jeg det er dansk, og har set koen på marken. Det betaler jeg gerne for.
1975: Elise bliver arbejdsløs hvis telefoncentralen lukker
Tough luck rene
Helt pragmatisk skal forsyningskæden sikres. Ligesom at man bliver nødt til at bruge energi fremstillet af kul til at fremstille vindmøller, har vi brug for sprøjejord for at give plads til økologi.
Så kan man mene om Rene hvad man vil, men hvis man fra dag til dag tvang landbruget til at dyrke økologisk, ville vores output falde markant og vi vil blive afhængig af import. I værste fald vil den afhængighed gøre at landbruget aldrig får lov at trives under de nye omstændigheder.
Det er hvad der skete i Afrika – mange Afrikanske landes tekstilindustrier knækkede da den uendelige strøm af brugt tøj begyndte. Selv hvis de gerne ville og havde evnen, kan de ikke skabe industri af nogen art der kan stå på egne ben.
Så selvom at jeg er meget for økologi så accepterer jeg at vi er dybt afhængige af sprøjtelandbrug. Med tiden skal det nok blive bedre.
Rene er ikke for kvik og det er nok en god ide hvis han lukker.