Er jeg den eneste, som syntes det her lyder hovedløst.
Jeg har virkelig svært ved at få ondt i røven over at folk gerne vil tage en universitetsuddannelse. Mangler I arbejdskraft? Too bad. Gør det attraktivt at vælge jeres fag. Hvorfor endte jeg i det fag jeg er i i dag? Fordi jeg blev eksponeret tidlig og fik smag for det længe inden jeg var ude af folkeskolen.
>Vi bliver nødt til at gribe til dimensionering på vores gymnasier. Sådan som vi har gjort indtil videre med de gode viljers kraft, det har ikke flyttet noget, siger Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal.
Man burde i stedet normalisere at man tog en gymnasieuddannelse og bagefter skiftede over til et håndværk.
Jeg synes Dansk Metal skal holde sig fra at udtale sig om hvordan uddannelser udenfor deres fagområde forvaltes. De kunne jo starte med selv at gøre noget for at kapre de unge mennesker – reklamere med lærepladser, fortælle om jobsene, sikre at deres medlemmer tilbyder fede arbejdspladser til folk.
Derfra kan vi blive enige om at der skal gøres mere for at styrke de faglærte uddannelser og erhvervsuddannelserne. Det tror jeg de fleste er enige om, og der er mange fine forslag i artiklen.
Jeg er ikke til kvoter, og jeg synes ikke om karakterkrav til folkeskoleelever på den måde. De skal sgu holdes fri af den slags. Men mere oplysning om uddannelser og efterfølgende jobs, bedre vejledning, sikring af lærepladser allerede før uddannelsens start – det vil altsammen være gode og realistiske tiltag, der vil hjælpe på tilslutningen til uddannelserne.
De unge skal stadig kunne vælge frit. Der er sgu ingen der vil have en tømrer ind, der kun er tømrer fordi pladserne til gymnasiet var taget. Den slags giver kun ulykkelige og elendige mennesker.
Jeg synes egentlig ikke, som sådan, at det at begrænse adgangen til gymnasierne er en dårlig idé. Lige pt. er der en stor andel af, specielt STX og HF-elever, som egentlig ikke har hverken interessen for eller evnerne til at tage en på den måde udformet gymnasial uddannelse. Løsningen er dog ikke at lægge loft på antallet af pladser, men i stedet at ændre måden hvorpå vi uddeler pladserne, på en sådan måde, at gymnasierne ikke bare bliver den “naturlige” forlængelse af folkeskolen, og at andre uddannelser står som et jævnbyrdigt og egentligt alternativ, _også_ for de, der ønsker en akademisk uddannelse.
Det handler selvfølgelig også om, at man får styr på at der, f.eks. er lærepladser nok, og at andre uddannelser ikke ender som “parkeringer” af ikke-gymnasielle uddannelser, f.eks. ved at forbedre forholdene på arbejdsmarkedet.
Når det er så svært at få en læreplads giver det god mening hvorfor mange ikke søger i de retninger
Svært dilemma. På den ene side har jeg oplevet utroligt mange, der dovner den af på gymnasiet, og ikke virker særligt interesserede i hvad der foregår. Så et højere karakterkrav lyder ikke umiddelbart helt forfærdeligt. Der er bare nogen, der ikke hører til i gymnasiet, og mange af dem har svært ved at indse det selv.
Men på den anden side, så synes jeg absolut ikke man skal presses i en retning, så direktøren kan få nogen ekstra arbejdere fordi de mangler.
Så gør dog noget ved det selv, hvorfor skal folk tvinges til at vælge det ene eller det andet. Gør det dog attraktivt selv!
Var det ikke dansk metal der blev nægtet at åbne op for mere udlandske arbejdskraft fordi de ikke gav de svende pladser de skulle?
Sæt det loft at har du ikke en elevplads før du starter på en uddannelse, så kan du ikke starte, på den måde så tvinges virksomheder til at lave elevpladser, da de ellers ender med slet ikke at have nogen arbejdskraft til deres arbejde.
Der burde være en lov der sagde at har du over x antal ansatte skal minimum 1 være en elev, eller simpelthen drop elvplads tiden, og sig… ligesom med universiteterne, når du har læst den her bog, så kan du tage et job, og så lade virksomhederne lære dem op der får et job uden at vide hvad de laver, før der.
For jeg ved da at man lærer ikke et arbejde af at sidde på skolebænken, du lærer at bestå.
Hæv lønningerne for os håndværkerer og flere vil uddanne sig som håndværker.
Jeg har været til jobsamtaler hvor firmaet ville give 135 i timen, et andet sted 140 i timen for en klejnsmed, til svendeprøven fik jeg top karakter og jeg har diverse certifikater inden for mit fag.
Tror i selv jeg hat slidt min røv i laser i 4 år med farligt arbejde for at tjene mindre end en ufaglært fabriksarbejder hvis job er mindre hårdt, mindre sundhedskadeligt og uden en masse uforudset overarbejde?
Og før i retter mig, så har jeg arbejdet på flere fabrikker selv, dog som smed.
Lad os forringe den ene uddannelse for at gøre den anden mere attraktiv. Det lyder smart.
11 comments
Er jeg den eneste, som syntes det her lyder hovedløst.
Jeg har virkelig svært ved at få ondt i røven over at folk gerne vil tage en universitetsuddannelse. Mangler I arbejdskraft? Too bad. Gør det attraktivt at vælge jeres fag. Hvorfor endte jeg i det fag jeg er i i dag? Fordi jeg blev eksponeret tidlig og fik smag for det længe inden jeg var ude af folkeskolen.
>Vi bliver nødt til at gribe til dimensionering på vores gymnasier. Sådan som vi har gjort indtil videre med de gode viljers kraft, det har ikke flyttet noget, siger Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal.
Man burde i stedet normalisere at man tog en gymnasieuddannelse og bagefter skiftede over til et håndværk.
Jeg synes Dansk Metal skal holde sig fra at udtale sig om hvordan uddannelser udenfor deres fagområde forvaltes. De kunne jo starte med selv at gøre noget for at kapre de unge mennesker – reklamere med lærepladser, fortælle om jobsene, sikre at deres medlemmer tilbyder fede arbejdspladser til folk.
Derfra kan vi blive enige om at der skal gøres mere for at styrke de faglærte uddannelser og erhvervsuddannelserne. Det tror jeg de fleste er enige om, og der er mange fine forslag i artiklen.
Jeg er ikke til kvoter, og jeg synes ikke om karakterkrav til folkeskoleelever på den måde. De skal sgu holdes fri af den slags. Men mere oplysning om uddannelser og efterfølgende jobs, bedre vejledning, sikring af lærepladser allerede før uddannelsens start – det vil altsammen være gode og realistiske tiltag, der vil hjælpe på tilslutningen til uddannelserne.
De unge skal stadig kunne vælge frit. Der er sgu ingen der vil have en tømrer ind, der kun er tømrer fordi pladserne til gymnasiet var taget. Den slags giver kun ulykkelige og elendige mennesker.
Jeg synes egentlig ikke, som sådan, at det at begrænse adgangen til gymnasierne er en dårlig idé. Lige pt. er der en stor andel af, specielt STX og HF-elever, som egentlig ikke har hverken interessen for eller evnerne til at tage en på den måde udformet gymnasial uddannelse. Løsningen er dog ikke at lægge loft på antallet af pladser, men i stedet at ændre måden hvorpå vi uddeler pladserne, på en sådan måde, at gymnasierne ikke bare bliver den “naturlige” forlængelse af folkeskolen, og at andre uddannelser står som et jævnbyrdigt og egentligt alternativ, _også_ for de, der ønsker en akademisk uddannelse.
Det handler selvfølgelig også om, at man får styr på at der, f.eks. er lærepladser nok, og at andre uddannelser ikke ender som “parkeringer” af ikke-gymnasielle uddannelser, f.eks. ved at forbedre forholdene på arbejdsmarkedet.
Når det er så svært at få en læreplads giver det god mening hvorfor mange ikke søger i de retninger
Svært dilemma. På den ene side har jeg oplevet utroligt mange, der dovner den af på gymnasiet, og ikke virker særligt interesserede i hvad der foregår. Så et højere karakterkrav lyder ikke umiddelbart helt forfærdeligt. Der er bare nogen, der ikke hører til i gymnasiet, og mange af dem har svært ved at indse det selv.
Men på den anden side, så synes jeg absolut ikke man skal presses i en retning, så direktøren kan få nogen ekstra arbejdere fordi de mangler.
Så gør dog noget ved det selv, hvorfor skal folk tvinges til at vælge det ene eller det andet. Gør det dog attraktivt selv!
Var det ikke dansk metal der blev nægtet at åbne op for mere udlandske arbejdskraft fordi de ikke gav de svende pladser de skulle?
Sæt det loft at har du ikke en elevplads før du starter på en uddannelse, så kan du ikke starte, på den måde så tvinges virksomheder til at lave elevpladser, da de ellers ender med slet ikke at have nogen arbejdskraft til deres arbejde.
Der burde være en lov der sagde at har du over x antal ansatte skal minimum 1 være en elev, eller simpelthen drop elvplads tiden, og sig… ligesom med universiteterne, når du har læst den her bog, så kan du tage et job, og så lade virksomhederne lære dem op der får et job uden at vide hvad de laver, før der.
For jeg ved da at man lærer ikke et arbejde af at sidde på skolebænken, du lærer at bestå.
Hæv lønningerne for os håndværkerer og flere vil uddanne sig som håndværker.
Jeg har været til jobsamtaler hvor firmaet ville give 135 i timen, et andet sted 140 i timen for en klejnsmed, til svendeprøven fik jeg top karakter og jeg har diverse certifikater inden for mit fag.
Tror i selv jeg hat slidt min røv i laser i 4 år med farligt arbejde for at tjene mindre end en ufaglært fabriksarbejder hvis job er mindre hårdt, mindre sundhedskadeligt og uden en masse uforudset overarbejde?
Og før i retter mig, så har jeg arbejdet på flere fabrikker selv, dog som smed.
Lad os forringe den ene uddannelse for at gøre den anden mere attraktiv. Det lyder smart.