Disclaimer: følgende beskrivelse er udelukkende for det institut på AAU jeg har taget min uddannelser hos.

Jeg har ikke sat mig grundigt ind i reglerne for hvorfor, men der findes en lov eller regel der siger at Aalborg Universitet (AAU) ikke må eje deres egne bygninger (se: [https://vbn.aau.dk/da/clippings/aau-m%C3%A5-ikke-eje-egne-bygninger](https://vbn.aau.dk/da/clippings/aau-m%C3%A5-ikke-eje-egne-bygninger) )

På mit tidligere institut bliver der brugt cirka 150 millioner om året på at leje bygninger fra Universitets- og Bygningsstyrelsen. Kvadratmeter prisen for dette er større end kvadratmeter prisen er ved Tuborg Havnepark i Hellerup, som er et af de dyreste kvarterer at leje sig ind i i hele Danmark. Nu sidder du kære læser sikkert og tænker at man som lejer har mange goder fordi at udleder står for vedligehold osv. men nej dette er ikke tilfældet for instituttet. Instituttet skal selv betale for vedligehold mm. da det er en speciel aftale de har.

Til sammenligning blev der for nyligt lavet en undersøgelse for hvor meget det ville koste at bygge en ny bygning som instituttet selv ejede (eller en tredje part jf. reglen ovenover, igen er jeg ikke sat godt nok ind i reglerne). Beløbet løb op i cirka 350 millioner kroner. Det vil sige på under 3 år ville instituttet gå i nul.

På instituttet er vi heldige at have grupperum. I et typisk grupperum på 15-20 kvadratmeter kan der sidde 6-7 studerende. Sådan et grupperum koster instituttet 35.000-50.000 kr. om måneden at holde. Hvis disse grupperum blev afskaffet, kunne hver studerende altså få op mod 7.000kr ekstra i SU, eller rettere sagt i AAU støtte. Alternativt kunne de leje en lejlighed i Aalborg Centrum til 10.000kr. om måneden, bruge den som grupperum, få mere plads, og spare minmum 25.000 kr. hver eneste måned!

Som om det ikke var slemt nok, har universitet en hel tom bygning i gåafstand fra de dyre bygninger vi lejer os ind hos, til 250 millioner, som ingen ved hvad man skal bruge til. Den tomme bygning skal bruges til tværfaglig innovation men spørger du lektorerne hvad det er trækker de på skulderen. Når det så er sagt er 250 millioner ingen penge når 1. det er sponsoreret af Mærsk fonden og 2. vi spilder 150 millioner om året på husleje.

​

Tak fordi du læste mit sure opstød. Hvis en journalist har interesse i at undersøge sagen, er vedkomne velkommen til at skrive en besked, så giver jeg gerne navnet på instituttet.

6 comments
  1. Det sker fordi man så kan sige at man bruger X antal kroner på uddannelsessektoren, mens man i virkeligheden blot fører pengene tilbage til sigselv via bygningsstyrelsen.

    Det er præcis det samme virksomheder gør, de er ejet af et andet firma som så igen ejer et firma som de lejer bygninger fra, herved er der stor omsætning i det førstnævnte firma, men bundlinien bliver 0, der skal derfor ikke betales skat af det overskud som ikke længere eksistere. En anden fordel af at det første firma kan blive sagsøgt o.s.v. men blot melde sig konkurs som konsekvens heraf, ejer mister intet ved det for alle hans midler er overført til hans andre firmaer.

    For normale mennesker kaldes det bedrageri eller kreativ bogføring – men det er helt lovligt da eliten ellers skulle risikere at stå til ansvar for deres handlinger.

  2. Nu ved jeg ikke om det er et institut på tech eller eng du tænker på men det gælder for begge fakulteter. Det er langt fra det eneste latterlige, spild-af-penge, som foregår. Regeringer de sidste mange år har udhulet universiteterne for faglighed og kvalitet ved at sætte absurde krav som de skal leve op til for endnu færre penge hvert eneste år. Der er ingen tvivl om at vi bliver dummere og dummere som samfund, og det “videnssamfund” som Danmark ifølge samtlige regeringer vil have vi skal blive, bevæger vi os længere væk fra. Det er fandme sørgerligt.

    Desuden er det surt at du ligesom jeg har valgt AAU. Både Aarhus, København, DTU (og måske et par flere?) har flere penge per studerende end AAU har. Så teknisk set er du meget billigere for skattekassen at uddanne, og desuden deraf er det imponerende at AAU overhovedet kan få anerkendelse for deres uddannelser, når de ud fra et økonomisk synspunkt er meget ringere…. Det siger noget om hvor dårlige andre universiteter er til at forvalte deres penge. Og du skriver selv hvor galt det går for AAU.

  3. Det er noget vrøvl. AAU betaler *samlet* 150 mio kr om året i leje. Kilde: https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/tru/spm/359/svar/1305776/1608068/index.htm

    Der er en sober artikel om leje vs selveje her – læg mærke til at forskeren (endda fra AAU) ikke mener at selveje er en fordel: https://www.forskerforum.dk/magasinet/2020/333/universiteterne-faar-sat-huslejen-ned-med-400-mio-kr-og-bevillingerne-beskaaret-med-400-mio-kr

    Du har ingen kilder i dit indlæg. Lidt skidt når du går ud med meget kontroversielle (ikke-)fakta.

    EDIT: Har i øvrigt lige tjekket bruttobygningsarealet (m2) for AAU – det er 268.000m2. Ved 150 mio kr/år i leje er det en årlig leje på knap 560kr/m2.

    Det svarer til ca 4000kr/md for en 100m2 lejlighed. Det får man ikke meget lejlighed i Tuborg Havn for.

    Du kan finde det i årsregnskabet på side 68: https://prod-aaudxp-cms-001-app.azurewebsites.net/media/54uomy3n/05b-lukket-aarsrapport-2020-d2314541.pdf

  4. Altså hvis du vil være harm over AAU, så er et bedre sted at starte deres byggeri i København. De havde udemærkede faciliteter i Ballerup, men ville så flytte ind på Sydhavnen fordi der var mere prestige i det. Det betød grænser for optag på uddannelser i KBH fordi de nu havde mindre plads, og lukning af uddannelser andre steder (f.eks. Esbjerg) pga et kæmpe hul i økonomien.
    Kilde: Arbejdede for AAU på det tidspunkt.

  5. Nu er der jo også forskel på Danske universiteter.

    Der er KU, AU, og DTU.

    Også er der alle de andre.

Leave a Reply