Tomatkrise: 30 mister jobbet

2 comments
  1. Jeg er klar over at det er fra nationen og måske ikke det ypperste journalist arbejde – men det er efter min mening en ting som jeg har tænkt en del over og noget der burde være mere fokus på.

    I danske supermarkeder bliver mange ting markedsført og fremhævet som Danske grøntsager, og det har flere gange undret mig at man vælger at dyrke grøntsager i opvarmede drivhuse fremfor at transportere dem fra steder hvor de kan gro mere naturligt.

    Tomater er et rigtigt godt eksempel, hvor det ofte bliver fremhævet at de er dyrket i Danmark og i linket bliver det fremhævet hvor energitungt det er.

    Et eksempel fra vores naboer i nord, hvor det viste sig at det var bedre for klimaet at transportere tomaterne fra Spanien til Sverige, fremfor at dyrke dem i Sverige. Jeg tænker umiddelbart at det må være lige så dan i Danmark.

    [https://www.portofgothenburg.com/news-room/press-releases/locally-grown-tomatoes-are-not-always-the-greenest/](https://www.portofgothenburg.com/news-room/press-releases/locally-grown-tomatoes-are-not-always-the-greenest/)

    En lidt mere videnskabelig tilgang, hvor det dog er en kortere distance (Østrig vs Italien/Spanien)

    [https://link.springer.com/article/10.1007/s13593-013-0171-8](https://link.springer.com/article/10.1007/s13593-013-0171-8)

    Vi har en del grøntsager i Danmark som bliver dyrket i opvarmede drivhuse, som potentielt kunne dyrkes og transporteres med lavere klimapåvirkning end vi ser i dag – for slet ikke at nævne at smagen er væsentligt bedre når de er dyrket med naturlig lys og varme fremfor drivhusene.

    Med en fremtidig udvikling i transportsektoren til mindre forurenende drivlinjer (elektrificerede tog, brintlastbiler etc) vil vi kunne reducere klimapåvirkningen endnu mere.

    Det bedste ville selvfølgelig være at gøre som der også bliver fremhævet i artiklen fra Østrig, at skifte til sæsonvarer, men det tror jeg der bliver sværere at få gennemført og jeg ville også selv have svært ved at undvære tomater i en stor del af året.

Leave a Reply