Jeg arbejder til dagligt i et af landets mange kommuner, hvor jeg er ude i familier hvor der højt konflikt niveua, ofte grundet barnet eller den unges gaming.
Meget af mit arbejde går ud på at få forældre ned i børnehøjde og se det fra barnets perspektiv. Hvilket kan være mega svært kun at gøre med ord nogle gange.
En af min knaldgode kollegaere har derfor lavet den her lille 2 min animationsfilm, som endelig er kommet op og køre i går, som vi nu kan bruge i kommunen.Den tager udgangspunkt i den konflikt vi oplever gang på gamg, nemlig at man ikke helt har fanget hvad det egentlig betyder når et barn sidder online og gamer via voice og cam med sine venner 🙂
Jeg vælger at dele den herinde med jer andre, fordi vores store håb er den her lille film kan være med til at hjælpe et barn, en ung, en forældre eller hvem pokker ellers det kan være, med at få en dialog med nogle af dem som ikke forstår det med gaming.
Vi står ikke til at tjene en dyt på det, man er vel offentligt ansat, så jeg håber ikke jeg bryder selvpromovering reglen.
Måske er jeg gammel, men jeg har svært ved at forstå problematikken i videoen? Man må ikke bede sit barn om at tage en pause fra gaming så de kan lave lektier og hjælpe lidt til med husholdningen?
Rigtig flot lavet!! Jeg kan virkelig godt lide skyggespillet.
Som far til et sæt autistiske tvillingedrenge har jeg selv måtte revurdere hvordan jeg skulle reagere på den her “Jeg er lige ved noget”-ting, og netop prøve at forstå (og huske, for det gælder også “almindelige” børn) hvor dybt ind i de her fantasiverdener man kan komme som barn, og hvor voldsomt det kunne føles at blive flået ud af dem.
Jeg vil dog også sige at jeg måske ikke helt forstår moralen i videoen hér. Bjørn har åbenbart nogle ting han skal, og som han ikke har fået gjort (lektier og hundeluftning). Hvad er det I med videoen vil vise at farmand skal gøre anderledes (ud over at få et par højlivede bukser på, fordi.. damn! 🙂 )?
Selv har det haft god effekt (med mine børn – det er jo ikke sikkert at det virker for alle) at minde om pligterne et stykke tid inden de skal udføres… altså noget med lige at stikke hovedet ind og sige at “om 15 minutter bliver du altså nødt til at holde en pause og gå ud med skraldet” eller hvad det nu måtte være – så sønneke lige får lidt tid til at geare ned til det mentalt og vænne sig til tanken, og også give sine brothers in arms online et praj.
Det er jo dog sådan set ikke så langt fra hvad faderen gør hér? Han er måske lidt brysk, men man får fornemmelsen af at det ikke er første gang de har haft dialogen.
Det virker da lidt som en falliterklæring, hvis kommunen skal ind over typiske hverdagskonflikter om skærmtid i en normal familie?
(Normal = hvor børn/forældre ikke har diverse psykiske lidelser og/eller sociale problemer)
Havde selv en del konflikter i barndommen med at ting skulle gøres men havde ikke nogen oversigt over hvornår og hvorfor. Holdte selv styr på lektierne, men med husholdningen så var det aldrig “du skal gøre dette i dag” det var “du skal gøre det NU” og så droppe alt jeg lavede for at gøre det. Ikke noget med advarsler eller en planlægning over ugen med forventings afstemmelse. Og det skabte en del vrede mellem min mor og jeg.
Nu hvor jeg er voksen, arbejder fuldtid og er i eget hjem. Så får jeg gjort alt husholdningen og gamet en masse alligevel, dog med mindre stress fordi der er ingen som kan brase ind på og forlange ting skal gøres med det samme. Har dog et godt forhold til min mor efter jeg flyttede ud, vi mødes tit og hygger.
Nu har jeg læst flere af dine kommentarer og resultatet jeg kommer frem til kan kun være at jeg syntes det er 100% forkert at sætte digitalt samvær på samme hylde som fysiske legeaftaler, det at et barn har velkendte gæster i en kendt periode og sted, kan slet ikke sammenlignes med en anonym gaming session som kan være tilfældig i tid og sted.
Som du selv påpeger så bør man som forældre ikke stoppe en legeaftale fordi knægten jo skal tømme opvaskemaskinen eller lign.
Men at som forældre at sige ‘hey, efter den runde der så tager du lige en pause for at tømme opvaskeren’ ser jeg kun som værende det rigtige ift opdragelse og pligtopfyldenhed, og ikke noget der ødelægger samværet.
Derudover er der hele præmisset med webcam og mikrofon, og en far som ikke er opmærksom med dette.
Det er en problematik som helt og holdent er resultat af et barn der ikke kan acceptere de præmisser der er for online samvær, fordi det at være i et ‘call’ med andre er ikke det samme som at have gæster.
Derudover er det ved gud ikke noget som resten af husstanden skal tænke over om er i gang. Hvis barnet ikke vil blive generet af at vennerne ser farmand eller hører hvad der bliver sagt, så er det op til barnet at benytte de funktioner der er en del af det online miljø, bl.a avatars, profilbilleder og Push2talk funktioner præcist som vi andre har gjort det igennem de sidste små 30 år.
Det er endda uden og gå ind i den problematik jeg har med manglen på tanke om resten af hustandens privatliv.
Kunne hvem end der laver det her for en gangs skyld ikke bare sætte sig lidt ind i de spil de prøver at lave parodi af, ja parodi da det ofte ender nærmest komisk, jeg forstår da godt problematikken men bliver totalt hevet ud af den nærmest karikatur i har lavet af det.
Små ting som sørge for lidt ordentligt voicework, sync mundende, bare lidt effort ya know?
Derudover må jeg indrømme at faderen gør hvad en far skal gøre. Sørge for disciplin og at de pligter knægten har bliver overholdt. Hvis pointen er at han ikke skulle have gjordt det foran hans venner så skulle fokus nok have været lidt mere der og lidt mindre ved: “vi ved hvad mine kræfter er”.
7 comments
Kære godt folk på hestenet!
Jeg arbejder til dagligt i et af landets mange kommuner, hvor jeg er ude i familier hvor der højt konflikt niveua, ofte grundet barnet eller den unges gaming.
Meget af mit arbejde går ud på at få forældre ned i børnehøjde og se det fra barnets perspektiv. Hvilket kan være mega svært kun at gøre med ord nogle gange.
En af min knaldgode kollegaere har derfor lavet den her lille 2 min animationsfilm, som endelig er kommet op og køre i går, som vi nu kan bruge i kommunen.Den tager udgangspunkt i den konflikt vi oplever gang på gamg, nemlig at man ikke helt har fanget hvad det egentlig betyder når et barn sidder online og gamer via voice og cam med sine venner 🙂
Jeg vælger at dele den herinde med jer andre, fordi vores store håb er den her lille film kan være med til at hjælpe et barn, en ung, en forældre eller hvem pokker ellers det kan være, med at få en dialog med nogle af dem som ikke forstår det med gaming.
Vi står ikke til at tjene en dyt på det, man er vel offentligt ansat, så jeg håber ikke jeg bryder selvpromovering reglen.
Måske er jeg gammel, men jeg har svært ved at forstå problematikken i videoen? Man må ikke bede sit barn om at tage en pause fra gaming så de kan lave lektier og hjælpe lidt til med husholdningen?
Rigtig flot lavet!! Jeg kan virkelig godt lide skyggespillet.
Som far til et sæt autistiske tvillingedrenge har jeg selv måtte revurdere hvordan jeg skulle reagere på den her “Jeg er lige ved noget”-ting, og netop prøve at forstå (og huske, for det gælder også “almindelige” børn) hvor dybt ind i de her fantasiverdener man kan komme som barn, og hvor voldsomt det kunne føles at blive flået ud af dem.
Jeg vil dog også sige at jeg måske ikke helt forstår moralen i videoen hér. Bjørn har åbenbart nogle ting han skal, og som han ikke har fået gjort (lektier og hundeluftning). Hvad er det I med videoen vil vise at farmand skal gøre anderledes (ud over at få et par højlivede bukser på, fordi.. damn! 🙂 )?
Selv har det haft god effekt (med mine børn – det er jo ikke sikkert at det virker for alle) at minde om pligterne et stykke tid inden de skal udføres… altså noget med lige at stikke hovedet ind og sige at “om 15 minutter bliver du altså nødt til at holde en pause og gå ud med skraldet” eller hvad det nu måtte være – så sønneke lige får lidt tid til at geare ned til det mentalt og vænne sig til tanken, og også give sine brothers in arms online et praj.
Det er jo dog sådan set ikke så langt fra hvad faderen gør hér? Han er måske lidt brysk, men man får fornemmelsen af at det ikke er første gang de har haft dialogen.
Det virker da lidt som en falliterklæring, hvis kommunen skal ind over typiske hverdagskonflikter om skærmtid i en normal familie?
(Normal = hvor børn/forældre ikke har diverse psykiske lidelser og/eller sociale problemer)
Havde selv en del konflikter i barndommen med at ting skulle gøres men havde ikke nogen oversigt over hvornår og hvorfor. Holdte selv styr på lektierne, men med husholdningen så var det aldrig “du skal gøre dette i dag” det var “du skal gøre det NU” og så droppe alt jeg lavede for at gøre det. Ikke noget med advarsler eller en planlægning over ugen med forventings afstemmelse. Og det skabte en del vrede mellem min mor og jeg.
Nu hvor jeg er voksen, arbejder fuldtid og er i eget hjem. Så får jeg gjort alt husholdningen og gamet en masse alligevel, dog med mindre stress fordi der er ingen som kan brase ind på og forlange ting skal gøres med det samme. Har dog et godt forhold til min mor efter jeg flyttede ud, vi mødes tit og hygger.
Nu har jeg læst flere af dine kommentarer og resultatet jeg kommer frem til kan kun være at jeg syntes det er 100% forkert at sætte digitalt samvær på samme hylde som fysiske legeaftaler, det at et barn har velkendte gæster i en kendt periode og sted, kan slet ikke sammenlignes med en anonym gaming session som kan være tilfældig i tid og sted.
Som du selv påpeger så bør man som forældre ikke stoppe en legeaftale fordi knægten jo skal tømme opvaskemaskinen eller lign.
Men at som forældre at sige ‘hey, efter den runde der så tager du lige en pause for at tømme opvaskeren’ ser jeg kun som værende det rigtige ift opdragelse og pligtopfyldenhed, og ikke noget der ødelægger samværet.
Derudover er der hele præmisset med webcam og mikrofon, og en far som ikke er opmærksom med dette.
Det er en problematik som helt og holdent er resultat af et barn der ikke kan acceptere de præmisser der er for online samvær, fordi det at være i et ‘call’ med andre er ikke det samme som at have gæster.
Derudover er det ved gud ikke noget som resten af husstanden skal tænke over om er i gang. Hvis barnet ikke vil blive generet af at vennerne ser farmand eller hører hvad der bliver sagt, så er det op til barnet at benytte de funktioner der er en del af det online miljø, bl.a avatars, profilbilleder og Push2talk funktioner præcist som vi andre har gjort det igennem de sidste små 30 år.
Det er endda uden og gå ind i den problematik jeg har med manglen på tanke om resten af hustandens privatliv.
Kunne hvem end der laver det her for en gangs skyld ikke bare sætte sig lidt ind i de spil de prøver at lave parodi af, ja parodi da det ofte ender nærmest komisk, jeg forstår da godt problematikken men bliver totalt hevet ud af den nærmest karikatur i har lavet af det.
Små ting som sørge for lidt ordentligt voicework, sync mundende, bare lidt effort ya know?
Derudover må jeg indrømme at faderen gør hvad en far skal gøre. Sørge for disciplin og at de pligter knægten har bliver overholdt. Hvis pointen er at han ikke skulle have gjordt det foran hans venner så skulle fokus nok have været lidt mere der og lidt mindre ved: “vi ved hvad mine kræfter er”.
Måske er jeg gammel og kynisk, i don’t know.