Thorkil Sohn – Øjeblikkets synspunkter POLITIK

3 comments
  1. Hvad tænker r/Denmark om de synspunkter Thorkil Sohn deler i denne video fra igår? Eller om retsliberalismen på et mere generelt plan? Om magistratregering, og om behovet for strukturelle ændringer? Om lavere indkomstskat og færre afgifter, finansieret gennem højere grundskyld?

    Jeg er for nyligt blevet meget betaget af Retsforbundets politiske idéer, og er ærgerlig over, at de ikke er et egentligt parti længere (eller opstillingsberettigede, i hvert fald). Det er svært at vælge blandt de andre partier, når man både er liberal, og samtidig synes at samfundet har en forpligtelse overfor samfundets svageste. Jeg tænker også, at der i dagens Danmark kunne være meget at vinde, ved at være et liberalt parti som prioriterer klima og bæredygtighed.

    Under alle omstændigheder hjalp det på mit dårlig-taber humør, at høre ham sige Ukrajn. Dialekter er sgu’ dejlige.

  2. Ideen om fuld grundskyld finder jeg egentlig meget tiltalende.

    Men jeg kan ikke helt få mit hoved omkring, hvordan man nogensinde kunne indføre det. Medmindre det drejer sig om at starte et helt nyt samfund.

    Jeg finder flere af retsforbundets ideer meget interessante, men de virker nu også lidt støvede, hvis man kan tillade sig at sige det. Og jeg ved ikke om jeg ville kunne leve med at stemme på et parti, der er imod EU.

  3. Jeg har ikke lige set videoen, men som værende selv liberal, finder jeg det altid underligt…Eller det er ikke lige min kop te, når folk finder en ny bibel i Retsforbundet eller georgismen, som de bygger på.

    Det er som om når man først har købt ind på dem, så vil ~~ejendomsskatten~~ undskyld **jordrenten**, altid lande på et magisk perfekt tal, så huspriser og lignende aldrig bliver et problem igen. Men ingen fortæller rigtigt, hvordan man finder det.

Leave a Reply