Forbrugerne skal ikke være bank for elselskaber

9 comments
  1. Jeg er enig. Jeg er variabel elkunde og har arbejdet nat i mange år, så jeg har helt af mig selv haft størstedelen af mit forbrug om natten, især i weekenderne. Min gennemsnitskilowattpris har aldrig været opgjort til højere end 2,45 kr/kWh, og det var i forrige rekordkvartal. Alligevel har elselskabet krævet over 6 kr/kWh for hver eneste kilowatt de regner med jeg forbruger i indeværende kvartal. HVER ENESTE. Konsekvensen er at de tager adskillige tusinde kroner i pant hos en nylig dagpengemodtagers kraftigt reducerede økonomi. Det giver ingen mening Havde jeg stadig været i arbejde, havde jeg nemt kunne sidde over begivenheden, men nu har det trigget mig til at sætte mine (rentefrie) gældsafdrag til familien i bero og indefryse mine elregninger fremadrettet og bruge besparelsen på at høvle dyrere gæld af først og fremmest (forbrugslån, kassekredit og ubevilget overtræk), fordi det giver mere mening for mig at komme af med en rente på 6-20% først frem for en på 2%.

    I mine øjne skyder de sig selv i foden ved at behandle alle kunder ens med denne eklatante fejlprognose for elprisernes himmelflugt, der aldrig kom. Det er ikke fair at jeg som nøjsom natteforbruger skal straffes med en højere acontoregning baseret på almindelige menneskers storforbrug om morgenen og om aftenen, (jeg plejer aldrig at spise varm mad før mellem kl. 22-02 alligevel) fordi elselskaberne ikke kan finde ud af at prisdifferentiere anslået kWh-gennemsnits ved at kigge på historisk data for den individuelle aftagers forbrug. Resultatet er at mindrebemidlede mennesker på stagnerede offentlige ydelser rammes disproportionelt i forhold til familier i arbejde, som bedre kan absorbere prisstigningerne. Nu bruger jeg dem bare som bank i stedet for. Er det mon rimeligt over for resten af elkunderne uden gæld?

  2. Nogen der har modstrøm? Synes ikke jeg får noget tilbage selvom jeg bruger halvdelen af aconto. Sender de pengene eller modregner de på et tidspunkt?

  3. Fucking HØRT.

    Stop med det overregulering, som ingen mening giver i et el-marked som er faldende i priserne… og fuck jeres tariffer!

    ​

    Kh. alle børnefamilierne.

  4. Af samme grund skiftede jeg for nylig til EWII, som udmærker sig ved [fakturere bagudrettet og ønsker at forbyde aconto](https://www.ewii.dk/privat/el/bagudrettet_betaling/). Så kan jeg godt leve med, at de måske ikke er den billigste udbyder på markedet. Jeg er træt af uoverskuelige opgørelser med konstante modregninger, fordi jeg har betalt for meget i aconto.

  5. Har brokket mig over det til mit el-selskab flere gange. Sidst jeg talte med dem foreslog jeg, at de begyndte at betale mig renter af de penge jeg låner dem. Det foranledigede kun virkelig akavet tavshed.

  6. Øhm… bliver jeg taget hårdt bagfra her?

    Vi har OK EL variabelpris, den aktuelle pris er 2,97kr pr. kWH, plus 60kr i abb. Til OK..
    men deres nye el produkt (Flex El) betaler man prisen time for time, som er 55 øre pr kWH (dog uden afgift m.m.)

  7. Jeg tror der er plads til både selskaber med og uden aconto. De kunne måske være bedre til at kommunikere up front om en aftale er med eller uden aconto. Jeg har stødt på flere i en FB gruppe om Elpriser (faktisk mange) der tror at aconto er en eller anden form for svindel fordi de ikke forstår deres elregning eller at det er et estimat (hvor godt estimatet er kan man så godt diskutere).

    Nogle skifter til måndesafregning af nød, hvilket er forståeligt.

    Andre skifter til dyrere selskaber med betydeligt højere priser (uden at de forstår at det er det de gør) fordi de er sure på deres eksisterende selskab over at regningen er så høj. De tror så nu sparer de en masse penge fordi “regningen er lavere”, end den var før. De kigger hverken på hvor lang tid den dækker over eller forstår hvad aconto er. De kigger kun på beløbet.

    Det er risikabelt at være elselskab, da man ikke bare kan lukke strømmen hvis folk ikke betaler (så kunden kan nå at bruge meget strøm uden at betale). Selskabet skal stadig betale for strømmen (eller for at producere den), nettariffer og afgift til staten, selv om kunden ikke betaler. Tilbage omkring 2019 skrev SEAS-NVE at de skulle have ca. 80-100 betalende kunder for at opveje underskuddet for en enkelt der ikke betalte. Jeg tør ikke tænke på hvad det tal er nu.

    Hvis jeg havde et elselskab ville jeg ikke have nerver til at tilbyde el uden aconto.

    Der er måske nogle der “bliver rige” på priserne på elmarkedet men jeg tror ikke man nødvendigvis skal regne med at det er dem man får regningen fra der bliver det.

    Det er en trist situation mange er havnet i, og jeg håber at der er bedre tider i sigte.

  8. Aconto er så tosset især nu hvor så mange har digitale elmålere. Mit elselskab kan til hver en tid aflæse mit forbrug, så det er helt tosset at mit elselskab forventer at jeg bruger for 80% mere næste gang. Det bliver sikkert en stram jul for mange i år.

Leave a Reply