
Hej
Jeg har afsonet en fængselsdom i flere år, og min prøveløsladelse udløber her i Maj næste år efter 2 år. Attesten vil så være udløbet efter 10 år, men jeg synes det er svært at finde ud af, om det så stadig vil være umuligt at uddanne mig indenfor de former for karriere der er udelukket for straffeattesten, efter den periode.. Altså såsom soldat, politi, advokat, osv.
Kan i måske uddybe min horisont?
jeg forstår det bare ikke. Alle jeg spørg, siger det ikke kan lade sig gøre, men det lyder ikke rigtigt.
Hvis den private straffeattest er fjernet efter 5 år, og den offentlige straffeattest er fjernet efter 10 år, hvorfor skulle det så gøre, at jeg ikke ville kunne blive politimand, soldat, lærer eller pædagog?
Det kræver en ren straffeattest, og så vil min straffeattest jo være REN.
Som *Politiet* selv understreger, så hedder det **SLETNINGS**\-tidspunket, og hvorfor skulle det være sådan, hvis de stadig har det gemt? Det kan da ikke være sådan.
[https://politi.dk/service-og-tilladelser/straffeattest/afgoerelser-paa-din-straffeattest](https://politi.dk/service-og-tilladelser/straffeattest/afgoerelser-paa-din-straffeattest)
Og som *Det Kriminalpræventive Råd* understreger, “Denne bruges, hvis man søger arbejde hos en offentlig arbejdsgiver. Den offentlige straffeattest skal kun bruges af offentlige myndigheder som politiet, militæret eller ministerier. Den udstedes til myndighederne, hvis ansøgeren giver skriftligt samtykke til det. **Informationer i denne straffeattest slettes** først efter mindst 10 år.”
[https://dkr.dk/kriminalitet-og-forebyggelse/straffeattester](https://dkr.dk/kriminalitet-og-forebyggelse/straffeattester)
Så hvad skulle stoppe mig.
Det giver bare ikke mening i mit hoved, at alle fortæller mig det ikke kan lade sig gøre.
14 comments
Hvis jeg husker rigtig, er det kun en voldsdom der kan udelukke dig fra at blive soldat.
Edit: Jeg huskede ikke rigtigt
Du kan godt blive lærer, pædagog mv. Men politi kan du ikke blive
Argument: hvad tror du forurettet i den sag du afsoner for vil tænke hvis du pludselig render rundt som politimand?
For politi og forsvar er problemet er ikke din straffeattest. Problemet er den sikkerhedsgodkendelse der følger med jobbet – og der er det ikke det ordinære politi, men efterretningstjenesterne (enten PET eller FE), der graver i din fortid.. Og de graver væsentligt dybere, end bare din straffeattest.. Selv med en ren straffeattest men en ven eller familiemedlem der har en kriminel baggrund, kan du få afslag..
I det generelle system forsvinder din dom efter 5/10 år ja.. Men oplysningerne forsvinder ikke på magisk vis – de vil følge dig resten af dit liv i politiets registre..
Og omend det er træls for individet, så er det til samfundets bedste at en voldsdømt, der ligesom har bevist at de ikke kan styre deres impulser, ikke får et automatvåben. Ligesom en der hjertens gerne begår underslæb for at tjene lidt penge, heller ikke får muligheden for at tilgå fortrolige oplysninger, der kan sælges til højstbydende.
Der er også mange almindelige jobs der kræver sikkerhedsgodkendelse – du kan f.eks heller ikke blive civil ansat serveradministrator i en forsyningsvirksomhed. Der er sågar en del steder du ikke engang kan blive rengøringsdame, ganske simpelt fordi virksomheden behandler samfundskritiske oplysninger.
EDIT: Jeg lurede lige din post history, for at se om jeg kunne svare lidt mere uddybende på din undren. Det kan jeg. Du har postet at du gerne vil på turistrejse til Mogadishu. Din dom er for noget storstilet salg af narko. Kan du godt selv se, hvorfor det vil være et gigantisk rødt flag for efterretningstjenesterne? Selv uden en dom for narko, ville turistrejser til Mogadishu formodentlig rejse et rødt flag og sende dig til yderligere undersøgelse.
For lærer eller pædagog er det afhængigt af typen af dom personen har modtaget.
Der indhentes børneattest på alle lærere og pædagoger. Børneattester har, for nogen domme, *intet* sletningstidspunkt. De fremgår altså af attesten, indtil folk dør.
Der er både den private og offentlige straffeattest som du siger. Men der er også noget der hedder kriminalregisteret. Her står der alt hvad du nogensinde har lavet, og den bliver først slettet når du dør.
Det er dette register fx Rigspolitiet, forsvaret og Pet bruger til at kunne sikkerhedsgodkende folk med, og det er også denne der vil spænde ben for dig hvis du ønsker at blive politimand.
Som SkibDen også nævner, så bliver du desværre nødt til at gå uden om alle jobs der kræver en sikkerhedsgodkendelse. For sådan én får du sandsynligvis aldrig, heller ikke efter 10 år.
Håber fandme ikke du kan ende som politimand med en fængselsstraf på 2 år i bagagen
Du burde ikke arbejde i nogen position med ansvar for andres liv og velvære eller i samfundet generelt, lyder hårdt, men det er min mening. Du har fucket op med dit liv og taget dårlige beslutninger, og dem må du leve med, der er mange andre muligheder for job i samfundet for kriminelle.
Du kan godt glemme at blive soldat. Med flere år i fængsel er du automatisk ude
Du kan måske godt blive soldat. Det er sikkerhedsgodkendelse der kan blive et problem.
Tak for jeres input, jeg har fundet frem til svaret nu.
I snakker mange om “politiets register” ved siden af den offentlige straffeattest, altså*Det Centrale Kriminalregister.*
Har fundet frem til, det ikke er korrekt at det kommer til at vare for livet, selv i politiets register vil oplysningerne blive *slettet,* klart understreget under:
**Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det**
**Centrale Kriminalregister**
[https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2001/218](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2001/218)
For de fleste, sker dette efter 20 år. Så privat attest efter 5 år, offentlig attest efter 10 år, og politiets register efter 20 år. Så man kunne faktisk godt i teorien ende med at blive f.eks. politimand, selv hvis man har afsonet en dom i fængsel.
I mit tilfælde (som en anden har understreget i kommentarsporet), er det en dom for grov narkokriminalitet. Og når det ligger i den grove karakter, så sker der først sletning, på grundlag af den registreredes alder, jf. pkt. 4.
Og hvis det er sletning på grundlag af den registreredes alder; “når en person er fyldt 70 år, nedsættes de i pkt. 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 2.8 litra b anførte frister til 5 år.”
Altså er det først renset, når jeg fylder 75.. Eller 80 år
Der er forskel på at være voldsdømt vs. dømt for noget andet. En kammerat jeg var i forsvaret med sad inde for noget hash relateret. Han blev sikkerhedsgodkendt, men det han ikke kunne var at komme ind hos militærpolitiet, som var det han virkelig ville. Præcis begrundelse kan jeg ikke give dig, men jeg kan blot give dig eksemplet.
Det er bare sådan at selvom de oplysninger formelt burde blive slettet, så bliver de det reelt ikke.
Spritkørsel i 1967 burde jo være umuligt at hive frem af registeret i 1997 … men alså:
https://nyheder.tv2.dk/video/cGVyc3RpZzA3MDIxN21pZnNOWQ
Jeg kan ihvertfald fortælle at alt arbejde der hedder IT-drift eller udvikling indenfor områder som sundhedssektoren, Telekommunikation, eller andet der vedrører lagret persondata eller er kritisk for nationens sikkerhed, det er udelukket.
Sagen er at sikkerhedsgodkendelse hos PET eller FE graver langt dybere end blot din straffeattest, og ikke kun ved dig men også din husstand. Spørgsmålet bunder ikke i om der er noget på din straffeattest i det her tilfælde, men om der har været.
Ligeledes også hvis du har en umulig stor gæld kan du også blive afvist, eller hvis du har haft lange udredninger i psykiatrien for ting som eksempelvis skizofreni.