**INTRO**
Der har været pænt mange opslag om strømpriser det seneste halve år, og især den sidste måned har det handlet meget om nettariffen, der stiger og ændrer karakter pr. 1.1.2023 i de fleste områder. Der har været meget misinformation og gætterier i disse tråde, og det skyldes jo nok især, at de fleste folk ikke ved særlig meget om det, så det vil jeg prøve at hjælpe lidt med. Jeg arbejder som dataspecialist i et netselskab.
**LIDT OM HVORDAN HELE ELMARKEDET FUNGERER**
Et netselskab, hvad er det egentlig for en størrelse? Jo, ret forsimplet kan man sige, at elmarkedet er inddelt følgende parter: Producent, Elleverandør, Netselskab og staten.
* **Producenten** producerer selve **strømmen**. Det er alt fra vindmølleparken og kraftværket til den private solcelleejer.
* **Elleverandøren** **køber strømmen** af producenterne (igennem en elbørs), og **sælger** den videre til **slutkunderne**. Det er elleverandøren man som slutkunde **får sin elregning fra**. Der er **fri konkurrence** på dette marked, så her kan du shoppe rundt.
* **Netselskabet** har alle kablerne i jorden, transformerstationerne, elmålerne, ja hele **infrastrukturen til el.** Netselskabet er et **monopolselskab**. Du kan ikke shoppe rundt mellem dem, da de dækker lige præcis [dit område](https://www.danskenergi.dk/vejledning/nettilslutning/find-netselskab), og de er til underlagt ret skrappe regler, og må ikke være direkte organiseret med andre parter.
* **Staten** **regulerer** **elmarkedet**, og sørger for det **overordnede elnet**, der forbinder landsdelene. De står også for at indkradse **elafgiften mm**. De formidler (anonymiseret) måledata fra netselskaberne til elleverandørerne.
På din **elregning** er der en masse linjer. De forskellige parter har hver især deres del af regningen:
* **Elleverandør**: Abonnement og strømprisen (som så indirekte er fra producenten)
* **Staten**: Elafgift, Transmissionstarif, Systemtarif, PSO-tarif(udgået nu) og Balancetarif.
* **Netselskab**: Abonnement og Nettarif.
Før verden gik af lave, var alle ovennævnte priser ret faste. På en alm. 4-6000 kWh husstand uden elbil og elvarme, så omkostningsfordelingen således ud (2021 Q1 priser, rundet meget af):
* Elleverandør = 25%
* Staten = 50%
* Netselskab = 25%
**NETTARIFFEN**
Netselskabets abonnement betaler for netselskabets faste driftsudgifter, såsom administration, data-, måler-, kundehåndtering. Drift og vedligehehold af elnettet betales via nettariffen. I forbindelse med den grønne omstilling, hvor vi går mere og mere væk fra fossile brændstoffer, udskiftes det gerne med et elektrisk produkt. Varmepumper og elbiler er gode eksempler her. Og denne **elektrificering** går rigtig stærkt. Forsyningstilsynet har estimeret, at elnettet på **ca. 10-15 år**, skal kunne transportere **dobbelt så meget strøm**. Det kan det nuværende elnet slet ikke bære, og det er en RIGTIG dyr omgang at få opgraderet – Vi er i fuld sving, og der bliver investeret mange milliarder.
Der er dog brug for andre værktøjer, og her kommer den tidsdifferentierede nettarif ind i billedet. Elforbruget er ikke jævnt fordelt over hele døgnet, og det er det højeste peak der bestemmer hvor stærkt nettet skal være. Nettariffen skal derfor hjælpe med at [glatte kurven ud](https://imagizer.imageshack.com/img922/4845/D0QmSR.jpg), og få flyttet noget af forbruget hen på tidspunkter hvor nettet er meget mindre belastet. Hvis det lykkes, vil det gøre den krævede netopgradering væsentlig billigere.
Indtil for et par år siden kørte vi med en flad nettarif, altså samme priser døgnet rundt. For et par år siden indførtes den første **tidsdifferentierede nettarif**, hvor det var dyrere imellem 17 og 20. Nu strammer man så en smule, og indfører [tre forskellige priser: billig (lavlast), normal (højlast) og dyr (Spidslast).](https://imagizer.imageshack.com/img922/1558/dkm1fl.jpg) den tidsdifferentierede nettarif har været planlagt længe, og det er helt tilfældigt at det ramler sammen med energikrisen.
[Tidspunkterne hvor det er dyrt og billigt er ikke grebet helt ud af den blå luft. De følger forbrugskurven.](https://imagizer.imageshack.com/img922/685/y2tmFX.jpg)
**HVORFOR SÅ DYR NU?**
Netselskabet er underlagt strenge regler, og har en **indtægtsramme**, altså et loft for hvor meget de må tjene. Er der for meget overskud i en periode, skal tariffen sættes ned i den næste, så det udlignes. Indtægtsrammen bliver selvfølgelig påvirket af netselskabets udgifter. Netselskabets største udgift ud over selve drift af nettet, er **nettabet**. Der går en stor mængde strøm tabt på vejen fra producenten og hen til kunderne, og denne del skal netselskabet betale for hos en elleverandør, præcis som enhver anden kunde. Når strømprisen så har været meget høj, forhøjes netselskabets udgift også, og derfor hæves indtægtsrammen. Netselskaberne bliver jævnligt benchmarket på deres effektivitet og nettab, og kan risikere at få en bod hvis det er for ineffektivt. Prisstigningen er forsinket, da netselskabet skal varsle 10%+ prisstigninger min. fire måneder i forvejen, dvs. den blev varslet i august, hvor elprisen var meget høj.
**EPILOG**
Nå, det blev heldigvis ikke særlig langt. Fyr gerne et spørgsmål af, hvis der er noget der ikke står helt klart eller giver anledning til uddybende spørgsmål 🙂
***DISCLAIMER:*** *Der kan sagtens være detaljer jeg har forstået forkert, så ret mig gerne hvis du ligger inde med mere rigtig viden ;)*
Kilde: [Dansk Energis tarifmodel 3.0](https://forsyningstilsynet.dk/media/8701/principnotat-om-tarifmodel-30.pdf)
19 comments
Kunne man argumentere for at statens tariffer så skulle følge en modsat kurve for at balancere? Jeg ved godt at pointen er at man skal flytte forbruget, men meget kan jo ikke flyttes for en almindelig familiedansker. Dem med elbil og varme pumpe kunne måske så i stedet blive pålagt et ansvar for at få flyttes deres forbrug samt andre lignende ting?
> Staten regulerer elmarkedet
Tilsynets direktør udpeges for en 5-årig periode. I mellemtiden er hele organistionen uafhængig, mere eller mindre.
Som jeg har forstået det hele, er det jo netop elektrificeringen der gør at man laver denne tarifmodel.
Hvis det ikke var for at alle begyndte at købe elbil og varmepumper, havde vi nok ikke brug for at udbygge elnettet så meget, og så var tarifferne nok heller ikke steget på samme måde.
Så jeg vil mene det udelukkende gøres netop for at sikre sig at hele danmark ikke oplader ders elbil kl. 18.00
Jeg har hverken elbil eller varmepumpe, og som jeg lige regner på det kommer det til at koste mig 2 kroner mere end normalt at lave mad om dagen. De 60kr/måneden overlever jeg nok.
Jeg har via energi data service trukket ud fra DK tid, DK1, DK2, GrossConsumptionMWh. Denne viser ikke at peak er mellem 17-21 som er beskrevet som peak. Giver da heller ingen mening når cirka 2/3 dele er energiforbruget bliver brugt af erhverv. Er der noget jeg misser?
https://imgur.com/a/7U2x93n
Fedt, tak fordi du gjorde det! Mener at huske fra en anden tråd du nævnte det som en mulighed.
1. Er kurven blevet mere spids i spidslastperioden de sidste 1-4år? Den må jo være blevet mere stejl qua varmepumper, men jeg har svært ved at forstå hvis elbiler bidrager til forbruget lige netop 17-20(21).
2. Hvor gammel er et gennemsnitligt kabelanlæg, transformerstation osv? Tænker både på lav-, mellem- og højspænding.
Hvem ejer netselskaberne? Er det ikke staten? Hvis ikke, hvorfor ejer staten ikke vores kritiske infrastruktur?
Er der udsigt til at tarriffen og slt også flader ud på sigt?
Simpelt sagt; er der bedre tider et par år ude for den almindelige dansker? Eller er det her den nye verden med aftensmad kl 23 efter første lur? Og tøjvask kl 03 Osv? ;).
Min intuition fortæller mig at elforbruget lørdag og søndag ser anderledes ud en hverdagene; har du data på dette? Både fra C og A+B kunder?
Jeg *tror* ikke på at man sagligt kan argumentere for at det totale peak skal nedbringes i weekender via en straf-tarif.
Hvordan afregnes der for spændingsfaldet? Er det på timebasis?
Du glemte momsen under statens del af elregningen (ikke at det er supervigtigt, men sådan mere for fuldkommenhedens skyld).
Fantastisk og dejlig pæl.
Jeg har ikke så meget mere at sige, men jeg er glad for klarificeringen.
Remindme! 10 hours
Tak for et godt skriv. Jeg har et enkelt spørgsmål.
Det er min opfattelse at danskerne generelt har taget et stort ryk i brugsmønsteret over det seneste halve år, således at folk tørrer tøjet, vasker op, mv. uden for spidsbelastning. Jeg kender heller ikke nogen elbilsejere, som lader bilen mellem 17 og 20. Antallet af Clever-kunder er vist også nedadgående.
Derudover er spotprisen for el jo langt fra toppen i August.
Er der ikke en risiko for, at man skyder ganske skævt med de nye faste tariffer på 20 øre (24-06) og 200 øre (17-20) i forhold det faktiske brugsmønster? Ville det ikke give bedre mening med en mere dynamisk tarif, så den følger den reelle belastning på nettet?
Det lyder jo meget godt, at de har en indtægtsramme. Så tænker man naivt, at alle de penge de hiver ind går til opgradering af vores elnet. Som jeg forstår det er der bare et problem her, eksemplificeret ved netselskabet radius. De blev solgt til seas-nve i 2020 for 21mia kr. En påfaldende høj pris for et aktiv der ikke kan generere overskud skulle man mene? Det viser sig da også at radius har ganske få ansatte og at de fleste i virkeligheden er ansat ved seas-nve som så vidersælger deres arbejde til radius.
Sådan trækker man overskudet ud af et firma 101.
Jeg kan ikke udelukke, at jeg har misforstået det fuldstændigt, for jeg er ikke branche kendt, men sådan synes jeg bare at det ser ud.
Kilde: https://energiwatch.dk/Energinyt/Energiselskaber/article12379364.ece
Har lige givet Monta OK, til at de må slukke min lader i kortere periode, selvom jeg lader. Det har høj værdi, hvis du har belastning, som du kan koble ind og ud med kort varsel.
Måske ikke 100% relevant men det kan jo være du ved det alligevel; Hvordan er det muligt at fastsætte prisen på el for næste dag når man ikke ved præcis hvor meget sol/vind etc der vil være?
Hvornår træder tarifmodel 3.0 i kraft? Mit netselskab skriver umiddelbart ikke noget om den: https://dinel.dk/priser-og-bestemmelser/
Genialt, så en af grundene til at man sætte net tariffen op fra kl. 17-20 er for at stoppe folk far at lade deres batteribil op kl 18. Så hele Danmark betale nu dumme-bøde fordi der er en flok der har købe en batteribil.
Forhåbenligt kan du overbevise en enkelt eller to konspirationsteoretikere herinde om at dem der opkræver for folks el ikke bare er griske mænd som sidder og spinner historier om hvorfor de bliver nød til at hæve prisen og så hælder alle pengene ned i egne lommer 😅😅
Jeg synes det er en fin model, men må indrømme det er ret bittert at den rammer hårdere for studerende (og generelt folk i lejligheder) hvor man ikke bare kan rykke forbruget til om natten