Uro er dog en ret almindelige bivirkning ved sertralin, men det går som regel over. Jeg har kun haft gode erfaringer med det.
Tror den største lektie af denne her slags historier er: Psykofarmaka er ikke noget der er sirligt opfundet til at behandle præcis de udfordringer du sidder med. Vi aner fortsat ikke præcis hvorfor forskellige præparater virker/ikke virker. Psykofarmaka er at smide pile efter et dartbræt med utallige bivirkninger, som er nærmest umuligt at forudsige, fordi alle mennesker er forskellige. Og så håbe, at bivirkningerne ikke er værre end den udfordring personen sidder med. Det gælder særligt for benzodiazepiner, men det gælder altså også for SSRIer.
Og ja, det kan en gang imellem være nødvendigt, for hvis alternativet er at leve et liv man slet ikke kan overskue, er det selvfølgelig nødvendigt at bruge de værktøjer der findes til at opnå mental og fysisk stabilitet, som kan facilitere egentlig behandling. Men lad aldrig nogen fortælle dig, at du “bare” skal tage psykofarmaka. Det er aldrig en “bare”.
Antidepressiv medicin er gift, og man er sgu ikke engang sikker på at det hjælper på noget som helst.
Det er interessant nok, jeg tror – hvis jeg fik konstateret stress, så ville jeg gå til en psykolog, jeg ville indtil alt andet var forsøgt, undgå at spise piller.
Er det normen, at folk får piller først, og evt. psykologhjælp bagefter? (Ved stressdiagnoser og andre psykiske problemer).
Tager sertralin mod angst. De første to uger var ret slemme med bivirkninger. Nærmest som influenza med. Nå men det har hjulpet mig meget, tror ikke jeg havde været i arbejde uden det. Har dog stadig den bivirkning at jeg sveder helt ekstremt meget. Og så selvfølgelig at det hele føles fjernt og uvirkeligt men det er jo også det man nogle gange har brug for.
> Anders Klahn stoppede med at tage pillerne med det samme og fortalte det til sin læge et par uger senere.
Så gør han det altså heller ikke nemt for lægen.
Kan man overhovedet mærke nogen effekt efter kun 20 dage ?
Jeg håber det er med vilje at de har valgt et billede hvor han ligner Dr. House.
Det lyder som en læge, der er lidt for frisk med receptblokken. Benzodiazepiner bliver som regel kun brugt i ekstreme tilfælde pg kortvarigt, da de er meget afhængighedsskabende. Det forstår jeg godt, han blev meget påvirket af at få. Det er sådan set formålet.
Jeg synes det er ærgerligt at artiklen fremstiller antidepressiver som noget ubehageligt og i bedste fald virkningsløst. For mange mennesker er det en redning selvom bivirkninger kan være omfattende og det også er hårdt både at trappe ind og ud.
Jeg har været on- and off antidepressive siden jeg var 19-20. Mener jeg startede med Cipramil og jeg havde virkelig mange bivirkninger! Og de blev ved. Gik ved psykolog på det tidspunkt og hendes besked var “Det kan ikke passe at det bliver ved. Det stopper efter de første 3-4 uger”. Det samme sagde lægen. Men fik ikke andet medicin, så jeg stoppede med at tage dem (aldrig en god idé at gøre uden lægen med ind over)
For et par år siden kom jeg på Sertralin og havde faktisk en god oplevelse med dem. Minimalt med bivirkninger, selv i starten. Og de har havde en virkelig god virkning på angst især.
Nu får jeg nogle andre, da Sertralinen manglede lige det sidste for helt at være der. Igen positiv oplevelse med minimale bivirkninger…. Med undtagelse af at jeg har det mest syge drømme! Hvis bare jeg var forfatter, så havde jeg til mange bøger med de drømme 😅
Havde samme oplevelse med indkøring af antidepressiv, føj for den lede. Havde ikke angst før, men fik angstanfald under indkøring, og samtidigt den angste uro ham beskriver. Måtte sætte en seddel på døren om at folk skulle gå igen, post skulle stilles uden nærmere henvendelse, og jeg græd og græd. Jeg stod det dog igennem med daglig opbakning fra min læge, og er efter 6 år ikke trappet ud.
Jeg havde i hvert fald ikke stået her i dag, hvis det ikke havde været for sertralin! Synes denne artikel lugter af skræmmekampagne..
Jeg tror egentlig det værste ved den her artikel er at journalisten direkte efterspørger andre skrækeksempler. Som om vi lige skal have gang i endnu en anti ssri kampagne.. Altså er vi ikke snart der hvor det er den anden side der godt må komme frem – nemlig at mange bliver sig selv igen med sertralin og mange muligvis ikle ville være her i dag uden den medicin? Hvad med alle dem der så tøver med at søge læge når de har det skidt fordi de tror de ender sådan her?
100% anekdotisk men har fx lige set en kollega der lå paralyseret af angst i månedsvis og måtte flytte hjem til sine forældre rejse sig og komme tilbage på job som sig selv i løbet af to måneder pga medicin. Og terapi – bevares. Men terapien var sekundær – Nice to have.
Det sagt så er det selvsagt en god ide med forskning og fokus på udtrapning. Det er grotesk at der fortsat står i indlægssedlen man skal trappe ud over et par uger.
Jeg frygter dog lidt at dette bidrager til stigmatisering. Jeg er enig i at der overmedicineres og vi bør læne os op af andre landes forskning men medicin kan redde liv. Det reddede mit, selvom nogen gerne dunkede mig i hovedet og sigr “du ska da bar motionere”Men ham her har jo ikke engang indkørt pillerne?? det tager 6-8 uger???
Relateret/urelateret: for mig, var en psykose (der varede i 15 år) en form for forsvarsmekanisme, som forsvandt uden at det havde noget som helst med psykofarmaka at gøre. Men jeg tror ikke rigtigt at der er nogen læger, der tænker på den måde, de tænker snarere at en psykose er et fænomen, der er produceret af hjernen, fordi der er nogle ubalancer i kemiske stoffer, etc.
Jeg tror slet ikke at ret mange læger har en forståelse af, at vi sådan set kan alle kan blive psykotiske, fordi det er ligesom er en form for process, som hjernen kan bruge i yderste nødstilfælde.
De har mere den der tilgang, jamen, der er mangel på/for meget af et stof (om det så er dopamin eller ej), derfor er man psykotisk. Ikke at psykosen skal forstås som et samlet udtryk for den “krise”/det pres, som personen befinder sig i, og er en fuldstændig logisk og “naturlig” reaktion på (svært) belastende omstændigheder.
Og hvis man er “psykotisk”, så er man syg og har ikke længere kontakt med virkeligheden – og det er en fejl, som hjernen producerer. Når virkeligheden i mange/nogle tilfælde måske snarere er, at virkeligheden er så belastende for personen, at personen – for at beskytte sig selv, sin hjerne og “sit væsen” (og sin krop) – er NØDT til at blive “psykotisk”, og at det for denne person, på en eller anden måde, faktisk bedst kan betale sig at være psykotisk i de faktiske og virkelige omstændigheder, man befinder sig i.
Fordi så skulle man jo acceptere kroppen og dens (naturlige) reaktioner og ikke bare tro man skal medicinere alt, hvad der falder en lille smule udenfor den gængse hverdag væk (jævnfør forskeren Anders Sørensens, i artiklen, ord).
Men for mange læger er en psykose bare en fejl, som hjernen producerer, og ikke en fuldstændig naturlig, indbygget forsvarsmekanisme i hjernens psykologi, som vi alle kan være nødt til at gøre brug af, hvis presset og belastningen bliver stor nok.
16 comments
> Benzodiazepiner
Selvfølgelig. Det lort skal væk.
Uro er dog en ret almindelige bivirkning ved sertralin, men det går som regel over. Jeg har kun haft gode erfaringer med det.
Tror den største lektie af denne her slags historier er: Psykofarmaka er ikke noget der er sirligt opfundet til at behandle præcis de udfordringer du sidder med. Vi aner fortsat ikke præcis hvorfor forskellige præparater virker/ikke virker. Psykofarmaka er at smide pile efter et dartbræt med utallige bivirkninger, som er nærmest umuligt at forudsige, fordi alle mennesker er forskellige. Og så håbe, at bivirkningerne ikke er værre end den udfordring personen sidder med. Det gælder særligt for benzodiazepiner, men det gælder altså også for SSRIer.
Og ja, det kan en gang imellem være nødvendigt, for hvis alternativet er at leve et liv man slet ikke kan overskue, er det selvfølgelig nødvendigt at bruge de værktøjer der findes til at opnå mental og fysisk stabilitet, som kan facilitere egentlig behandling. Men lad aldrig nogen fortælle dig, at du “bare” skal tage psykofarmaka. Det er aldrig en “bare”.
Antidepressiv medicin er gift, og man er sgu ikke engang sikker på at det hjælper på noget som helst.
Det er interessant nok, jeg tror – hvis jeg fik konstateret stress, så ville jeg gå til en psykolog, jeg ville indtil alt andet var forsøgt, undgå at spise piller.
Er det normen, at folk får piller først, og evt. psykologhjælp bagefter? (Ved stressdiagnoser og andre psykiske problemer).
Tager sertralin mod angst. De første to uger var ret slemme med bivirkninger. Nærmest som influenza med. Nå men det har hjulpet mig meget, tror ikke jeg havde været i arbejde uden det. Har dog stadig den bivirkning at jeg sveder helt ekstremt meget. Og så selvfølgelig at det hele føles fjernt og uvirkeligt men det er jo også det man nogle gange har brug for.
> Anders Klahn stoppede med at tage pillerne med det samme og fortalte det til sin læge et par uger senere.
Så gør han det altså heller ikke nemt for lægen.
Kan man overhovedet mærke nogen effekt efter kun 20 dage ?
Jeg håber det er med vilje at de har valgt et billede hvor han ligner Dr. House.
Det lyder som en læge, der er lidt for frisk med receptblokken. Benzodiazepiner bliver som regel kun brugt i ekstreme tilfælde pg kortvarigt, da de er meget afhængighedsskabende. Det forstår jeg godt, han blev meget påvirket af at få. Det er sådan set formålet.
Jeg synes det er ærgerligt at artiklen fremstiller antidepressiver som noget ubehageligt og i bedste fald virkningsløst. For mange mennesker er det en redning selvom bivirkninger kan være omfattende og det også er hårdt både at trappe ind og ud.
Jeg har været on- and off antidepressive siden jeg var 19-20. Mener jeg startede med Cipramil og jeg havde virkelig mange bivirkninger! Og de blev ved. Gik ved psykolog på det tidspunkt og hendes besked var “Det kan ikke passe at det bliver ved. Det stopper efter de første 3-4 uger”. Det samme sagde lægen. Men fik ikke andet medicin, så jeg stoppede med at tage dem (aldrig en god idé at gøre uden lægen med ind over)
For et par år siden kom jeg på Sertralin og havde faktisk en god oplevelse med dem. Minimalt med bivirkninger, selv i starten. Og de har havde en virkelig god virkning på angst især.
Nu får jeg nogle andre, da Sertralinen manglede lige det sidste for helt at være der. Igen positiv oplevelse med minimale bivirkninger…. Med undtagelse af at jeg har det mest syge drømme! Hvis bare jeg var forfatter, så havde jeg til mange bøger med de drømme 😅
Havde samme oplevelse med indkøring af antidepressiv, føj for den lede. Havde ikke angst før, men fik angstanfald under indkøring, og samtidigt den angste uro ham beskriver. Måtte sætte en seddel på døren om at folk skulle gå igen, post skulle stilles uden nærmere henvendelse, og jeg græd og græd. Jeg stod det dog igennem med daglig opbakning fra min læge, og er efter 6 år ikke trappet ud.
Jeg havde i hvert fald ikke stået her i dag, hvis det ikke havde været for sertralin! Synes denne artikel lugter af skræmmekampagne..
Jeg tror egentlig det værste ved den her artikel er at journalisten direkte efterspørger andre skrækeksempler. Som om vi lige skal have gang i endnu en anti ssri kampagne.. Altså er vi ikke snart der hvor det er den anden side der godt må komme frem – nemlig at mange bliver sig selv igen med sertralin og mange muligvis ikle ville være her i dag uden den medicin? Hvad med alle dem der så tøver med at søge læge når de har det skidt fordi de tror de ender sådan her?
100% anekdotisk men har fx lige set en kollega der lå paralyseret af angst i månedsvis og måtte flytte hjem til sine forældre rejse sig og komme tilbage på job som sig selv i løbet af to måneder pga medicin. Og terapi – bevares. Men terapien var sekundær – Nice to have.
Det sagt så er det selvsagt en god ide med forskning og fokus på udtrapning. Det er grotesk at der fortsat står i indlægssedlen man skal trappe ud over et par uger.
Jeg frygter dog lidt at dette bidrager til stigmatisering. Jeg er enig i at der overmedicineres og vi bør læne os op af andre landes forskning men medicin kan redde liv. Det reddede mit, selvom nogen gerne dunkede mig i hovedet og sigr “du ska da bar motionere”Men ham her har jo ikke engang indkørt pillerne?? det tager 6-8 uger???
Relateret/urelateret: for mig, var en psykose (der varede i 15 år) en form for forsvarsmekanisme, som forsvandt uden at det havde noget som helst med psykofarmaka at gøre. Men jeg tror ikke rigtigt at der er nogen læger, der tænker på den måde, de tænker snarere at en psykose er et fænomen, der er produceret af hjernen, fordi der er nogle ubalancer i kemiske stoffer, etc.
Jeg tror slet ikke at ret mange læger har en forståelse af, at vi sådan set kan alle kan blive psykotiske, fordi det er ligesom er en form for process, som hjernen kan bruge i yderste nødstilfælde.
De har mere den der tilgang, jamen, der er mangel på/for meget af et stof (om det så er dopamin eller ej), derfor er man psykotisk. Ikke at psykosen skal forstås som et samlet udtryk for den “krise”/det pres, som personen befinder sig i, og er en fuldstændig logisk og “naturlig” reaktion på (svært) belastende omstændigheder.
Og hvis man er “psykotisk”, så er man syg og har ikke længere kontakt med virkeligheden – og det er en fejl, som hjernen producerer. Når virkeligheden i mange/nogle tilfælde måske snarere er, at virkeligheden er så belastende for personen, at personen – for at beskytte sig selv, sin hjerne og “sit væsen” (og sin krop) – er NØDT til at blive “psykotisk”, og at det for denne person, på en eller anden måde, faktisk bedst kan betale sig at være psykotisk i de faktiske og virkelige omstændigheder, man befinder sig i.
Fordi så skulle man jo acceptere kroppen og dens (naturlige) reaktioner og ikke bare tro man skal medicinere alt, hvad der falder en lille smule udenfor den gængse hverdag væk (jævnfør forskeren Anders Sørensens, i artiklen, ord).
Men for mange læger er en psykose bare en fejl, som hjernen producerer, og ikke en fuldstændig naturlig, indbygget forsvarsmekanisme i hjernens psykologi, som vi alle kan være nødt til at gøre brug af, hvis presset og belastningen bliver stor nok.