Selvgode politikere i København gambler med diplomatiet, når de truer tyranner med nye vejnavne

5 comments
  1. Ok det er sådan en radikal holdning hvor vi bør kunne snakke om tingene og finde den ædleste løsning

    Det kolliderer så bare med at regimer og autokratier griner ad det og udnytter det til det yderste. Macron ville tale om tingene langt inde i krigen og nægtede at forstå at det ikke fungerer sådan med Putin.

    I Rusland har de en anden forståelse af respekt. At udvise respekt er at udvise frygt. At være respekteret er, når folk er bange for dig og på grundlag af det, gør som du siger. De griner højlydt af diplomati fordi manipulation og intimidering er sjovere.

  2. >Hvad angår forslaget om Ukrainegade, kunne det få den konsekvens, at Rusland skulle placere sig på en ny adresse i København. Er det fremmende for dialogen? Og hvorfor kan dialog og sanktionspolitik ikke følges ad? Er det ikke en sundere kombination end pubertære provokationer mod diplomatiet?

    Europaparlamentet har netop vedtaget at Rusland er en terrorstat. Hvilken dialog er det helt præcist vi ønsker at have med terrorister? Dem plejer man vel traditionelt set ikke at forhandle med.

  3. >I den forbindelse måtte Teknik- og Miljøforvaltningen i et notat pege på, at kommunalfuldmagtsreglerne foreskriver, at der er en klar opgavefordeling mellem stat, kommune og regioner, og at det “ikke er muligt for en kommune at beskæftige sig med udenrigspolitik.

    Øh, hvad..? Københavns kommune laver masser af udenrigspolitik. Se fx C40. Og masser af andre byer har samarbejder rundt omkring i verden, ofte faciliteret af Udenrigsministeriet og lokale ambassader.

  4. Det er lige meget med at det hedder noget med ukraine eller Rusland, ligesom der er Stockholmsgade og oslogade. Man skal ikke have et problem med folket i Landet, men lederen.

Leave a Reply