Kommunen som gambler med folks liv for penge

​

[ Dette var beskeden som tilsyneladende fik min sagsbehandler på Frederiksberg til at starte en sag om at få mig smidt ud af kommunen. ](https://preview.redd.it/qq5zgzwwkn4a1.jpg?width=1080&format=pjpg&auto=webp&s=f6b3ddce8e00fd9e412cf6cc635476756114d378)

**Hej Reddit,**

Jeg vil her fortælle om min oplevelse som kontanthjælpsmodtager i over ti år og hvad Frederiksberg kommune har gjort i den tid, og hvad de frit kan gøre, for at fjerne borgere som mig fra kommunen. Jeg ved at det har været oppe at vende i medierne over de sidste måneder, men jeg mener det er vigtigt at vise hvordan de ikke bare holder folk hen på kontanthjælp i årevis men ikke ser sig sky for at sætte borgeres liv på spil i et sats hvor kommunen, sagsbehandlere og andre medarbejdere i kommunen ikke kan tabe.

Jeg har i sinde at vise at der i bunden af det Danske sikkerhedsnet er store huller og at et i sidste ende er helt og fuldkomment op til kommunerne at afgøre hvem de skal lade falde igennem og at de institutioner som skal sikre borgernes rettigheder ser passivt til, alt sammen til en pris som i sidste ende falder på skuldrene af jer som betaler for et sikkerhedsnet som ikke med garanti er der.

# Introduktion om min situation:

Grundet en medfødt sygdom endte jeg i 2011 i dialyse. På daværende tidspunkt boede jeg i en by hvor der var minimum en times transport til/fra hospitalet de tre dage om ugen hvor jeg skulle til behandlinger. Året efter flyttede jeg med en daværende kæreste til Frederiksberg hvilket gjorde det muligt for mig selv at fragte mig til/fra nærmeste dialyse og behandling på hospitaler så jeg ikke længere var nødt til at bruge oceaner af tid i Flex Traffik og samtidig kunne jeg begynde på en dialyse afdeling hvor patienterne selv styrer størstedelen af vores behandling og også kan blive fuldkomment selvkørende i timer hvor det udelukkende er patienterne som står for behandlingen uden sygeplejersker.

Efter at min kæreste og jeg gik fra hinanden endte jeg med at bo rundt omkring hos venner og i perioder på herberg/vandrehjem mens jeg passede min behandling. Efter et par år at have levet på denne måde fik jeg endelig tildelt en midlertidig førtidspension (en førtidspension som skal genovervejes når der sker nyt vedr. éns helbred) dette gjorde det også muligt for Frederiksberg Kommune at kunne tildele mig en ældrebolig og jeg kunne få en base og tage bedre hånd om mit helbred og flytte til at køre dialyse om natten hvilket gav mig en bedre døgnrytme og mere overskud i hverdagen. Dette gjorde også at jeg kunne begynde at tage nogle enkeltfag som jeg manglede for at afslutte en HF.

Da jeg endelig modtog en transplantationsnyre tog det næsten et år før min krop tog helt imod den. Det var et år med mange og lange indlæggelser og da den endelig tog godt fat blev jeg flyttet fra den midlertidige førtidspension direkte til uddannelseshjælp. Dette væltede selvfølgelig op og ned på min økonomi, ikke kun fordi min indkomst blev skåret i en tredjedel, men også fordi boligstøtte er væsentlig anderledes og jeg endte derfor med at sidde i en kommunalt tildelt lejlighed som kostede mig ca. 125,-kr. mere pr. måned end jeg kunne modtage i økonomisk støtte. Frederiksberg kommunes forslag til en løsning var at vente de ni måneder til jeg fyldte 30 og steg i ydelse og dermed kunne have råd til at blive i lejligheden. Efter de første tre måneder at have brændt gennem den opsparing jeg havde og de næste seks måneder kun at kunne betale husleje hver anden måned blev jeg som forventeligt kontaktet af fogeden og bedt om at fraflytte boligen.

[ Efter at være blevet flyttet fra midlertidige førtidspension til uddannelseshjælp blev min kommunalt tildelte bolig for dyr for mig at blive boende i. Kommunens forslog at det ville ordne sig selv ni måneder senere når jeg steg i ydelse, men fogeden bad mig flytte ud før jeg nåede der til. ](https://preview.redd.it/sg18njx2ln4a1.jpg?width=2168&format=pjpg&auto=webp&s=d39b01eda61253a0dd4db9f6819ffb68b7f359cd)

Da jeg blev flyttet til uddannelseshjælp forslog Ungecenteret (jobcenter for unge u/ 30 år) at jeg skulle starte i uddannelse, men med en forventning fra hospitalet om at min transplantationsnyre maks. ville holde i ca. syv år fandt jeg det mere fornuftigt at prøve at komme i arbejde, så jeg kunne tjene nogle penge og måske rejse, end at tage en uddannelse jeg potentielt ville blive for syg igen til at kunne bruge. Jeg ansøgte et job som ville have passet perfekt til mine skånehensyn ift. at passe på min nyre, et kontorjob med mulighed for at arbejde nat som jeg ville fortrække. Jeg kæmpede mig igennem flere ansøgerrunder som bl.a. indeholdt diverse tests for at se om man havde overblikket og forståelse til at kunne tage positionen. Jeg kæmpede mig ned fra de 300+ ansøgere på landsplan til de sidste tolv, men blev desværre sorteret fra i sidste runde grundet manglende arbejdserfaring indefor de sidste ti år. I det mindste viste det mig at mit hoved ikke fejler noget og gjorde mig mere opsat på at komme ud og i gang.

Herefter begyndte jeg at efterspørge at komme i en kommunalt tildelt praktik for både at kunne få noget arbejdserfaring, noget på CV’et og få klarlagt min arbejdsevne. Efter nogle måneder blev jeg tildelt praktik i fødevareproduktion, det var ikke det mest ideelle ift. de skånehensyn jeg burde tage for min nyre, hovedsageligt at undgå tunge løft og skiftende temperaturer, men det var da en start og jeg var glad for at det pegede i retningen af at der skete noget i min situation. De 13 uger blev dog fordelt over en længere periode da jeg blev syg af flere omgange.

# Vi venter til du bliver rask:

Da denne praktik var færdig efterspurgte jeg med det samme endnu en praktik, da det hedder sig at man skal igennem to praktiker før kommunerne gider tage stilling til ens arbejdsevne. Man kunne desværre ikke finde noget til mig da jeg var klar i foråret 2021. I sommeren fik jeg kontakt til et sted som gerne ville tage mig ind i praktik som samtidig var en stilling uden behov for tunge løft eller de skiftende temperaturer mellem ovne og dybfryser som var tilfældet i fødevareproduktionen. Der lod desværre ikke til at være nogen hast for min daværende sagsbehandler for at sætte denne praktik i gang og da jeg skulle opereres i sensommeren 2021 blev det videre udsat da jeg skulle bruge halvanden måned på at komme mig. Igen igennem resten af efteråret og vinteren efterspurgte jeg fortsat at starte en praktik, især nu hvor jeg havde fundet et sted som kunne tilbyde mig det. Hvis ikke det bare blev ignoreret af min sagsbehandler, blev det i stedet mødt at svar om at vi skulle “vente til jeg blev rask” med at starte noget op. Jeg forsøgte at forklare at jeg ikke ville blive mere rask end jeg var, men især eftersom den operation jeg havde fået foretaget om sommeren var én ud af tre samlede operationer var konklusionen at vi måtte vente til jeg havde været igennem alle tre operationer. Denne plan ændrede sig ikke da operation to af tre blev udskudt med et år (og fortsat er blevet udskudt på ubestemt tid).

Om vinteren tiltrak jeg mig endnu en omgang sygdomme som endte med at jeg tiltrak mid COVID og efter at skulle dokumentere på flere måder overfor mig sagsbehandler at jeg havde fået det, i form af billeder af termometer, engangstest og screengrabs af min journal fra sundhedsplatformen, ente det med at jeg sendte ham den nedestående SMS.

[ Dette var beskeden som tilsyneladende fik min sagsbehandler på Frederiksberg til at starte en sag om at få mig smidt ud af kommunen. Jeg havde i over et halvt år forsøgt at få lov at starte i praktik og endda fundet et sted som gerne ville have mig, men fik konstant at vide at vi måtte \\”vente til jeg blev rask\\”, hvilket kun chokerede mig mere da han begyndte en sag om at fjerne mig fra kommunen mens jeg lå med COVID. ](https://preview.redd.it/am83odv7ln4a1.jpg?width=2168&format=pjpg&auto=webp&s=c2e08db85c84ccb99259fbacc92c1e9f4c2e3260)

# Smidt ud af kommunen:

Det var her hvor jeg begyndte at modtage opkald fra ukendte numre hvor en person hurtigt ville introducere sig selv og hurtigt spørge om hvor jeg befandt mig. Jeg var naturligt mistænksom om hvorfor nogen jeg aldrig havde snakket med før ville ringe op og spørge mig om dette, så efter at have fået forklaret at det var Frederiksberg Kommunes kontrolenhed var jeg ved det første opkald nødt til at fortælle at jeg helst ikke ville informere vedkommende om det, da jeg af min sagsbehandler havde fået at vide at jeg ikke måtte forlade Frederiksbergs kommunegrænser i hverdagende og jeg på daværende tidspunkt var på Bispebjerg Hospital for at få tjekket en blodprop jeg havde fået som resultat af COVID. Jeg fik i telefonen at vide at jeg selvfølgelig gerne måtte forlade kommunegrænserne for at tage på hospitalet, men personen ville videre gerne vide hvor jeg skulle hen bagefter og måske dagen efter. Dette ledte til en håndfuld opkald fra samme eller hemmelige numre i løbet af de næste mange hverdage.

Det var i ét af disse næste opkald at jeg fik at vide at, hvis jeg brugte meget tid på hospitalet, så måtte jeg jo flytte ind dér. I dette tilfælde var det forslået at jeg flyttede ind på Rigshospitalet da det er dér jeg har hoveddelen af min behandling og gik til tjek af min nyrefunktion med nogle måneders mellemrum. Samtidig begyndte jeg at modtage krav om kontoudskrifter under dække af at man mente at jeg måtte have fået arbejde og en hemmelig indtægt. Jeg vile dog senere lære at dette kun skulle bruges som bevis for at jeg brugte penge i andre kommuner end **kun** Frederiksberg.

[ Efter at Frederiksberg Kommunes Kontrolenhed informerede mig om at jeg skulle flytte min adresse til Rigshospitalet måtte jeg spørge en af mine faste læger om hvad muligheden var for dette. Han satte mig i kontakt med Rigshospitalets socialrådgiver, som sammen med en socialrådgiver fra Københavns Kommune måtte konstatere at der ikke var noget at gøre og forklare at man ikke kan flytte sin adresse ind på et hospital. ](https://preview.redd.it/erm848hbln4a1.jpg?width=2168&format=pjpg&auto=webp&s=299d6d7ea32ad5d4b4a7eeb431f6a67122e5de13)

# Hullerne i det sociale sikkerhedsnet:

Så med sidste udbetaling af kontanthjælp pr. april 2022 og med kommentarer fra nogle hjælpsomme personer i Københavns Kommune som fortalte at Frederiksberg ikke bare kunne smide mig ud af kommunen (sågar en forfriskende direkte kommentar som “Frederiksberg skal stoppe med det pis”), fandt jeg mig nødsaget til at dukke op på Frederiksberg Rådhus for at modtage madbilletter. Frederiksberg kommune har en hjælp i de yderste situationer som giver adgang til ét frokostmåltid i hverdagende på en Café som de har samarbejde med. Men selv dette blev der slået tvivl om hvorvidt jeg måtte modtage fra kommunen da jeg, efter at måtte have måtte bedt om disse fire uger i træk, på den femte uge fik at vide at de måtte vende det med Frederiksberg Kommunes advokat om jeg kunne modtage denne hjælp, nu hvor jeg var blevet smidt ud af kommunen. Dette var nok det største chock jeg har fået i hele denne situation da det dér stod klart at Frederiksberg Kommune tydeligt ikke er til for at hjælpe de mest udsatte borgere, men mere bekymrede om hvordan det ser ud hvis de er nødt til at hjælpe mig med det mindste, sidste lod, nu hvor de gerne så at jeg ikke var deres problem længere.

Dette ledte selvfølgelig også til at jeg ikke havde penge eller bevilling til medicin. Sammen med en svært tiltagende depression over denne situation og hvad jeg senere fandt ud af var en psykisk påvirkning af mangel på noget specifik medicin, endte jeg med at stå på Frederiksberg Hospital og forsøge at finde ud af om jeg kunne blive indlagt på et psykiatrisk afsnit. Desværre fik jeg pr. telefon at vide at man skal indlægge sig på Bispebjerg, og siden jeg stadig ikke turde forlade Frederiksbergs kommunegrænser endte jeg med ikke at blive indlagt yderligere to uger før en af mine venner var så sød at køre mig der ud en aften.

[ Da jeg fik transplanteret en nyre var dens effektivitet på 30%, ikke fantastisk, men brugbar og stabil, beklageligvis da man fjernede min adgang til medicin forsvandt funktionen hurtigt som forventeligt. Min nyre effektivitet er nu på under 12% og jeg er igen startet i dialyse.](https://preview.redd.it/fsu2nlzfln4a1.jpg?width=2168&format=pjpg&auto=webp&s=f52564b7dbdd6721752ea890ebda537c1a40c58c)

# Når anklager er dommer og Ankestyrelsens begrænsninger:

Kontrolenheden havde selvfølgelig samlet beviser som skulle retfærdiggøre at de smed mig ud af kommunen. Foruden de ovennævnte kontoudskrifter hvor de udelukkende havde highlighted hver gang jeg havde brugt penge udenfor Frederiksberg og bevidst ikke holdt det op mod hvor ofte jeg også brugte penge på Frederiksberg havde de samlet en række billeder fra sociale medier og strukket deres mening betydeligt. Jeg har i grunden intet imod at man kan bruge sociale medier til denne slags, men deres sag indeholdt billeder af mig i København som nævner ordet “hjem” som de mente måtte betyde at jeg boede i København på trods af at det nævnte billede var uploaded 19. Oktober 2019, da jeg stadig havde en lejlighed på Frederiksberg. Dette åbner ikke kun for at kommunernes kontrolenheder frit kan beslutte hvordan de vil fortolke opslag på sociale medier, men åbner også op for at enhver kan skrive hvad som helst om en kontanthjælpsmodtager på sociale medier og regne med at det bliver taget for gode vare hvis det gavner kommunerne og kan lade dem smide svage borgere ud eller stoppe deres ydelser eller samarbejder. De kan altså beslutte sig for om folk taler sandt eller lyver på sociale medier ud fra hvad der gavner dem selv, hvilket siden ingen er forpligtet til kun at tale sandt online kun kan bruges til at skade de svageste i samfundet.

Jeg klagede selvfølgelig over afgørelsen de to gange som man skal imellem hvor kommunen er givet fire uger til at tage stilling til om de vil føre sagen videre og igen er givet fire uger efter anden klage før de skal sende sagen videre til Ankestyrelsen. Dette giver dermed otte uger hvor jeg ikke vidste om jeg var købt eller solgt allerede før sagen ville blive sendt til Ankestyrelsen som derefter selv erkender at have en behandlingstid på et halvt år. Det skulle dog vise sig at Frederiksberg Kommune ikke havde sendt sagen videre til Ankestyrelsen på trods af at have tilkendegivet så og først ville gøre det da jeg bad om at få at vide hvad løbenummeret på sagen var da Ankestyrelsen selv ikke kunne finde en sag på mig pr. CPR-nummer.

[ Jeg fik besked d. 25 April 2022 fra Frederiksberg Kommunes Kontrolenhed om at de havde sendt deres afgørelse videre til Ankestyrelsen som de er forpligtet senest fire uger efter min klage. Herfra ringere jeg ugentligt til Ankestyrelsen for at høre om de havde modtaget den så jeg kunne få agtindsigt. De kunne dog ikke finde den og forslog selv at Frederiksberg måske havde \\”for travlt\\” til at få sendt den ind. Det var først da jeg blev bedt af Ankestyrelsen om at bede Frederiksberg Kommune om et løbenummer at Frederiksberg kommune endelig indsendte sagen til Ankestyrelsen en måned efter at de skulle og havde tilkendegivet allerede at have gjort det. ](https://preview.redd.it/3ql9dsmlln4a1.jpg?width=2168&format=pjpg&auto=webp&s=9057ee966f93d181fca84a90faa2eacfcbc3dd04)

Det endte med at jeg måtte samle alle dele af min sag samtidig med at jeg var indlagt på psykiatrisk og med en flytning til somatisk da det stod klart at min transplantationsnyre havde taget skade. I første omgang blev sagen afgjort af Ankestyrelsen til Frederiksberg Kommunes fordel én uge efter at de havde indgivet flere “beviser” bl.a. indeholdende referencer til ting som var sket i 2013 og ingen relevans havde for sagen. Jeg var dermed nødt til at kontakte Ankestyrelsen for at forstå hvorvidt de ville modtage mine beviser også som endte med at være 337 filer fra April 2019 og frem.

Efter at have fremlagt hele sagen og vist hvordan Frederiksberg Kommunes Kontrolenhed havde udeladt dokumenter i den sag de havde indsendt til Ankestyrelsen sammen med fejlfortolkninger af andre dokumenter blev afgørelsen igen omstødt, så jeg igen kunne modtage kontanthjælp.

[ Jeg blev igen bedt om at flytte ind på hospitalet, denne gang på Frederiksberg, og da jeg informerede Frederiksberg Kommune om at man ikke kan dét, siden det ikke er en beboelsesejendom, var de så venlige selv at flytte min adresse dertil.](https://preview.redd.it/xr3s44hiqo4a1.jpg?width=2096&format=pjpg&auto=webp&s=e714f3eb48763aa61f29e0c9a6852888e347bd05)

# Konklusion:

Jeg har altid forsøgt at klare mig selv så meget som muligt og haft dårlig samvittighed over årene når jeg har været nødt til at bero på hjælp fra familie og venner. Heldigvis har jeg en familie som stod klar da lokummet brændte og jeg kan kun tænke på hvor mange mennesker i lignende situationer rundt om i landet som ikke har samme stabile netværk til hjælp og hvad der sker med dem.

Jeg finder det vigtigt at dele denne sag med jer allesammen da dette gamble af Frederiksberg Kommune for at spare penge ender med at koste alle borgere i Danmark. Efter måneder uden medicin faldt funktionen på min nyre fra de stabile \~30% som den havde holdt i flere år til nu \~10% og jeg er igen startet i dialyse. Dette er en omkostning for alle i Danmark og endnu en plads taget på hospitalet i stedet for en job taget i samfundet. Jeg sidder nu igen i klemme i en situation hvor jeg ikke har energien til at gå ud og tage et arbejde og kan parkeres på kontanthjælp de minimum fem år det mindst vil tage før jeg potentielt når til et sted på ventelisten til nyre hvor jeg kan få én, såfremt det kan lade sig gøre til den tid.

Jeg føler en del skyld overfor den organdonor som donerede en nyre til mig da de gik bort. Da jeg modtog denne nyre var jeg også ved at få udredt om jeg kunne modtage en nyre fra et familiemedlem, men jeg er dog glad for at jeg ikke nåede det, da jeg ikke ville kunne se dem i øjnene efter at have mistet deres nyre på en sådan måde og potentielt have sat dem i problemer senere i livet.

Jeg synes det er vigtigt at sætte fokus på hvor meget magt kommunerne har når det både er dem der står for at skulle spare penge og samtidig kan afgøre om de har ret i deres anklager af borgerne mindst indtil det kan afgøres af Ankestyrelsen som kan tage flere måneder og have store konsekvenser i mellemtiden. Jeg finder det skræmmende at, i en tid hvor sygehuse og hospitaler bliver centraliseret, at kommuner uden hospitaler kan presse borgere ud i situationer og undgå at hjælpe deres helbred indtil de frit kan flytte dem til de kommuner som har hospitaler. Dette kan kun ende med at de svageste borgere også bliver centraliseret i disse kommuner. Alt sammen så kommuner uden hospitaler kan fritstille flere penge på disse borgeres bekostning.

[https://www.frederiksberg.dk/frederiksberghospital](https://www.frederiksberg.dk/frederiksberghospital)

Det skræmmer mig at tænke på at personer i Frederiksberg Kommune potentielt har fået bonuser for at få smidt mig ud af kommunen hvilket igen kun kan promovere at skade borgere for personlig gevinst. Og jeg kan kun spekulere på hvor mange borgere man har indregistreret på adresser som ikke er godkendt til beboelse for at vise hvor få hjemløse man har

[https://www.tv2lorry.dk/lorryland/faerre-lever-paa-gaden-i-en-kommune-er-antallet-af-hjemloese-halveret](https://www.tv2lorry.dk/lorryland/faerre-lever-paa-gaden-i-en-kommune-er-antallet-af-hjemloese-halveret)

eller hvad man ellers gør for at vise at der er en aktuel fraflytning fra denne kommune

[https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=25205](https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=25205)

Jeg ville ønske at man gav nogle garantier fra staten som sikrede at man aldrig ville kunne ende helt uden noget. At man kunne kræve at komme igang og at kommunerne ikke bare kunne holde én hen i flere år eller som her sætte en person flere år tilbage.

Det hårdeste ved at have været igennem denne situation er følelsen af at selv mine mindste drømme bliver uopnåelige. Jeg havde lovet mig selv at når jeg fik nyre ville jeg ud og arbejde så jeg kunne tjene nogle penge at nå at rejse som jeg måtte nøjes med at se mine venner gøre gennem mine 20’ere og jeg kan se de drømme jeg har om måske at købe bolig, få en bil eller måske at få børn over de næste mange år også løber ud i sandet.

Det er samtidig udmattede at være i et system som konstant mistoer én for at være den dovne kontanthjælpsmodtager og ikke ønsker at hjælpe det lidt det ville kræve for at kunne få os i gang. Det er trist at være i et system som ser det som mere økonomisk at spare på borgere i stedet for at vinde på dem.

[ Som det sidste vil jeg efterlade jer med denne besked jeg modtog fra Jobcenteret 13 dage efter at jeg var blevet smidt ud af kommunen. Det var en undskyldning for at de ikke havde hadlet som var som var for sent og ikke meget værd, men som også, efter at jeg igen har fået godkendt kontanthjælp, ikke har nogen betydning. Jeg er essentielt startet forfra i kontanthjælpssystemet og skal igen ud og have lavet lægeattester selvom der ligger lægattester fra hvert halve år over de sidste fem år. ](https://preview.redd.it/t9q1thgzln4a1.jpg?width=1080&format=pjpg&auto=webp&s=8791d12421991b68abea98629d47ef050af0ef51)